Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Fogedretten har i dag afgjort, at jægersoldaten Thomas Rathsacks bog må udkomme.
Det var Forsvaret, der har forsøgt at standse bogen af hensyn til Rigets sikkerhed. Inden Fogedretten traf sin afgørelse, udgav dagbladet Politiken bogen i sin helhed, hvilket blandt andet blev lagt til grund for dommerens afgørelse.
Tøger Seidenfaden, hvad er din umiddelbare kommentar til kendelsen i Fogedretten:
- Jeg synes, afgørelsen er præget af sund fornuft, og jeg glæder mig over, at vi har et retssystem, der fungerer. Og så glæder jeg mig på forlagets vegne, og at vi nu har fået genskabt en situation, hvor man ikke kan censurere udgivelsen af bøger i dette land, hvilket var en af grundene, til at Politiken valgte at trykke bogen, siger Politikens chefredaktør til berlingske.dk.
Føler du stadig, at det var rigtigt at Politiken offentliggjorde bogen?
- Jeg kan af gode grunde ikke vide, om forfatteren har krænket sin tavshedspligt overfor sin tidligere arbejdsgiver. Men jeg har med afgørelsen i dag stadig ikke hørt noget, som ændrer mit syn på, at det var rigtigt af os at offentliggøre bogen. Der står ingen konkrete ting i afgørelsen, ingen trylleord fra Forsvaret som gør mig klogere på, hvad der er problemet med de oplysninger, som lægges frem i bogen. For mig virker det snarere som om, at Forsvaret er interesseret i at sige til kommende ansatte, at de har mundkurv på. Og jeg forventer ikke, at der kommer et yderligere efterspil fra Forsvaret overfor Politiken.
Hvad skal der nu ske i forhold til jeres økonomiske mellemværende med forlaget?
- Jamen, nu skal vi så have ordnet vores forhold til forlaget, som jo aldrig har været noget problem. Hidtil har forlaget jo ikke fremsat et krav overfor os, men forlagets direktør Jakob Kvist har jo også sagt, at vi skal have ordnet vores mellemværende efter Fogedrettens afgørelse, og det er så nu. Jeg forventer ikke, at der vil være nogle problemer med at få enderne til at mødes. Politiken vil til enhver tid svare enhver sit, siger Tøger Seidenfaden.