Se tallene: Hashrygning, banderelationer og vold - så lille er forskellen mellem en pæn forstadsskole og en ghettoskole

Elever og forældre fra Tingbjerg og Brønshøj Skole tror gennemgående, at naboskolens elever er langt værre, end deres egne. I virkeligheden er forskellen ikke særlig stor. Det viser en ny undersøgelse, der rejser spørgsmålet, om en fjern er blevet til en høne?

Skoleleder på Tingbjerg Skole, Marco Damgaard (th) og skoleleder på Brønshøj Skole, Mikkel Wiene (tv). Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Forskellen på »ghettoskolen« og den »pæne forstadsskole« er slet ikke særlig stor, når det kommer til en række spørgsmål om elevernes adfærd og kriminelle aktiviteter.

Ikke desto mindre tror elever og forældre gennemgående, at naboskolens elever er værre, end deres egne.

Det viser en ny undersøgelse, Berlingske beskrev mandag.

Berlingske kunne blandt andet berette, hvordan eleverne på Tingbjerg Skole i høj grad er glade for at gå i skole, og at skoleeleverne i boligområdet, ifølge forskerne, på mange måder er som skolebørn er flest.

En af skolens elever, 14-årige Anisa Dzeladini sagde til Berlingske:

»Folk spørger mig nogle gange, hvorfor jeg stadig går på Tingbjerg Skole, når det er så dårlig en skole. Men altså, de bor jo ikke engang i Tingbjerg, så hvorfra skulle de vide, hvordan det er her? Det kan godt være, vi er mange indvandrere, men det betyder ikke, vi ikke kan være gode og lære noget«.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Anisa Dzeladini er 14 år og går i 8.X på Tingbjerg Skole. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Alligevel tror lærere og forældre, ifølge undersøgelsen, at eleverne er værre, end virkeligheden er. Om dette sagde skoleder på naboskolen Brønshøj Skole, Mikkel Wiene:

»Det kommer bag på mig, hvor pessimistisk man er på børnenes vegne. Det slog mig meget, at forældrenes forventninger til børnene åbenbart ikke er særlig høje. Det skal vi tale om, for vi er nødt til at give eleverne lidt mere tiltro«.

Men undersøgelsen viser også, i hvor høj grad der er forskel på elever og forældres opfattelse af naboskolens elever.

På trods af at der i undersøgelsen er kigget på den »pæne forstadsskole« Brønshøj Skole og »ghettoskolen« Tingbjerg Skole, er forskellen i virkeligheden meget lille, når det kommer til elevernes vaner på en række områder.

Klik på artiklen herunder for at læse baggrundshistorien for denne artikel:

Det er emner som hashrygning, vold og banderelationer. Herunder kan du se de faktiske tal, der er inddelt efter de faktiske omstændigheder og elever/forældres opfattelse.

Eksempel: Når elever og forældre bliver spurgt, hvor mange af naboskolens elever, der er med i en bande, kan man se, at der faktisk er tale om to procent på Brønshøj Skole mod ingen på Tingbjerg Skole. Alligevel tror eleverne på Brønshøj Skole, at hele 14 procent af eleverne på Tingbjerg Skole er med i bande.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Sociolog Aydin Soei, der har lavet undersøgelsen for Københavns Kommune sammen kriminologerne Flemming Balvig og Lars Holmberg fra Københavns Universitet (KU) sagde til Berlingske:

»Når man bor i et boligområde på ghettolisten, bliver man stigmatiseret i forhold til de forventninger, man bliver mødt med (..) Politiet melder om mindre ungdomskriminalitet i et område som Tingbjerg. Men bare tanken om, at Tingbjerg er et kriminelt område, kan være med til at påvirke nogle voksnes umiddelbare opfattelse af eleverne«.

Ifølge skoleleder på Tingbjerg Skole, Marco Damgaard, tager man undersøgelsens resultater meget alvorligt. Han forsikrer, at skolen vil igangsætte nødvendige initiativer.

»Så snakker vi om, hvordan vi kan tale med eleverne om det her. Vi vil desuden afholde et stort arrangement for forældre i Tingbjerg,« siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Sagal Egal, 15 år (yderst th), Dewa Safi, 14 år (th) og Anisa Dzeladini, 14 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Mia Nyegaard (R) håber, at oplysningerne i Tingbjergundersøgelsen kan bidrage til, at forældrene får mere tillid til deres børn.

»Vi skal bruge fakta fra undersøgelsen, når vil laver politik. Vi skal have det her budskab ud. Vi skal tænke over de forventninger, vi har til børn, bare fordi de kommer fra et bestemt boligområde. Vi skal ud og tale fordommen ihjel og understøtte de unge i deres ønsker for fremtiden,« siger hun.