Stormrådet har tirsdag afgjort, at flere steder i Danmark blev ramt af stormflod i kølvandet på sidste uges storm, Bodil. Derfor kan de nu søge om del i den statslige stormflodsordning på 300 millioner kroner.
Sjælland:
Fra Køge nord om Sjælland til Storstrømsbroen, inklusive Roskilde Fjord og Isefjord.
Lolland og Falster:
Fra Storstrømsbroen mod vest over Guldborg langs Lollands nordkyst til Tårs, inklusive øerne i Smålandsfarvandet nord for Lolland og Falster.
Fyn:
Fra Lillebæltsbroen nord om Fyn til Svendborg.
Langeland og Tåsinge:
Nord for vejforbindelsen mellem Svendborg og Spodsbjerg på Langeland.
Jylland:
Fra Den nye Lillebæltsbro mod nord til Frederikshavn, inklusive alle øer i Kattegat.
Fra Skagen Gren mod syd til Hvide Sande.
Fra Ribe (Kammersluse) mod syd til Rømødæmningen, inklusive Mandø og Rømø.
Limfjorden:
Nissum Bredning fra Thyborøn til Oddesundbroen, både den nordlige og sydlige kyst.
Fra Aggersundbroen mod øst til Hals, både den nordlige og sydlige kyst inklusive øer herimellem.
Kilde: Stormrådet