Se listen: Selv om du ikke glimrede med karakterer i skolen, kan du sagtens komme til at tjene godt

En nyuddannet brolægger med dårlige karakterer fra skolen har ret mange gysser at rutte med i forhold til en nyuddannet i litteratur fra universitetet, der fik flotte karakterer i skolen.

Du kan komme til at tjene fint med penge trods dårlige karakterer i skolen, hvis du blot efterfølgende vælger den rigtige uddannelse, lyder det fra Fonden Kraka i ny undersøgelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Fortvivl ikke, hvis du ikke fik de bedste karakterer i folkeskolen.

Sådan lyder budskabet fra Fonden Kraka, der i en ny opgørelse baseret på 2015-tal ser nærmere på sammenhængen mellem karakterer til bundne prøver i 9. klasse og senere erhvervsindkomst som dimittend.

Opgørelsen afslører, at du sagtens kan have mindre prangende karakterer fra folkeskolen og alligevel ende med en uddannelse og et job, hvor du tjener rimeligt.

Omvendt viser opgørelsen, at der også er elever med høje karakterer i 9. klasser, der ender med at tage uddannelser, hvor de ikke tjener nær så mange penge som dem, der i sin tid ikke fik så gode karakterer.

Krakas topti-liste over de uddannelser, hvor du tjener bedst med de dårligste karakterer, viser, at brolæggere tjener 27.169 kroner om måneden, til trods for at de i 9. klasse har ligget 2,9 karakterpoint under gennemsnittet:

Når det gælder bundlisten over de ti uddannelser, hvor du tjener mindst pr. måned i forhold til dit snit fra skolen, ser det bl.a. sådan ud, at du som dimittend i litteraturvidenskab blot tjener 12.051 kroner om måneden, til trods for at du lå 3,3 karakterpoint over snittet:

Kraka ser i opgørelsen alene nærmere på den månedlige erhvervsindkomst. Ledige er medregnet med nulindkomst. Altså ses der i opgørelsen ikke på overførselsindkomster.

Ifølge ledende økonom i Kraka Kristine Vasiljeva er budskabet i undersøgelsen som udgangspunkt enkelt.

»Man kan sagtens komme til at tjene relativt godt, selv om man måske ikke gjorde det så godt i folkeskolen. Bare man vælger den rigtige uddannelse,« siger hun.

Kristine Vasiljeva henviser til, at mange danske unge ifølge flere undersøgelser vælger uddannelse med hjertet, mens færre vælger med hjernen.

»Når man vælger med hjertet, opnår man måske mere livsglæde, men man skal bare være klar over, at det kan koste økonomisk på den lange bane. Man skal være bevidst om, hvad lønnen og beskæftigelsesmulighederne er,« mener hun.

Så vælg lidt mindre med hjerte og lidt mere med hjerne?

»Ja, tænk nu over, at det også er rart at komme til at tjene nogle penge, selv om livsglæde fra jobindholdet også er vigtigt,« siger hun.

»Der er også et samfundsperspektiv i det. Vælger du et job med god indkomst, bidrager du mere til samfundet i form af skat.«

Men skal man ikke være glad for det, man arbejder med?

»Jo, men man skal bare være oplyst om, hvad man kan se frem til,« understreger hun.

Kraka ser i opgørelsen også nærmere på, hvor lønnen er bedst, selv om karakteren i folkeskolen var under snittet:

  • 31.605 kr. med en uddannelse inden for plast og proces (karakter i skolen 1,6 karakterpoint under snit)
  • 30.613 kr. med en mejeriuddannelse (karakter i skolen et karakterpoint under snit)
  • 29.774 kr. med en finansuddannelse (karakter i skolen 0,6 karakterpoint under snit)
  • 29.469 kr. med en uddannelse som chauffør/redder (karakter i skolen 1,9 karakterpoint under snit)
  • 29.187 kr. med uddannelse inden for installationsteknologi (karakter i skolen 0,8 karakterpoint under snit)