Se listen: Så mange politiske mål slår fejl i folkeskolens nationale test

Siden 2013 har politikerne haft en række såkaldte »resultatmål« for udviklingen i elevernes faglighed og trivsel i folkeskolen. En ny opgørelse fra Undervisningsministeriet viser, at målene er ikke nået.

Det går ikke bedre med den danske folkeskole, viser den årlige statusundersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Da folkeskolereformen blev vedtaget i 2013, besluttede politikerne at følge udviklingen i folkeskolen tæt.

Der blev fastsat en række meget overordnede nationale mål for faglighed og trivsel. Folkeskolen skulle udfordre eleverne, så de kunne blive så dygtige som muligt.

Men det hele var ikke flyvske og abstrakte målsætninger. Der blev også opstillet fire konkrete »resultatmål«, hvoraf tre handler om de nationale test:

Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne. Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.

Det fjerde resultatmål er, at elevernes trivsel skal øges.

Men ingen af målene er blevet indfriet i det seneste skoleår. Det konkluderer Undervisningsministeriet tirsdag i sin årlige statusredegørelse.

»Jeg har ikke været minister så længe, men jeg og mit parti bærer også et ansvar, og jeg vil lægge mig i selen for, at fagligheden bliver løftet hos børnene. Der har været uro og brugt mange kræfter på forandringer efter folkeskolereformen. Nu skal vi sammen med lærerne og forældrene finde sammen om det, der løfter vores børn fagligt. Fokus har været andre steder. Nu skal vi tilbage til kerneopgaven: børnene skal lære at læse,« siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ifølge Undervisningsministeriets pressemeddelelse.

Læsningen halter

Værst står det til i dansk læsning, hvor eleverne klarer sig dårligere år efter år – kun med et enkelt år som undtagelse, hvor udviklingen var flad. I januar 2019 besluttede politikerne at iværksætte en treårig læseindsats for at mindske antallet af svage læsere i folkeskolen. Men indsatsen afspejler sig selvsagt ikke i tallene endnu.

»Resultaterne for læsning er stærkt bekymrende. Det er simpelthen ikke i orden, at knap hver tiende elev i 8. klasse klarer sig dårligt i læsning. Her har vi et stort socialt problem, som risikerer at følge de her børn resten af livet – med de negative konsekvenser det får for resten af samfundet,« siger ministeren.

Kun få partier var ikke en del af folkeskoleforligskredsen, der bestod af Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Listen nedenfor viser de fire »resultatmål«, og hvordan folkeskolen på landsplan har klaret sig.

FØRSTE RESULTATMÅL: »Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test«.

Ministeriets konklusion: Ikke indfriet

ANDET RESULTATMÅL: Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik skal stige år for år.

Ministeriets konklusion: Ikke indfriet for skoleåret 2018/2019

TREDJE RESULTATMÅL: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.

Ministeriets konklusion: Ikke indfriet for skoleåret 2018/2019

FJERDE RESULTATMÅL: Elevernes trivsel skal øges

Ministeriets konklusion: Ikke indfriet

Det politiske forlig fra 2013 indebærer et enkelt mål, der ikke handler om nationale test, men om trivsel.

Her viser ministeriets opgørelse, at elevernes trivsel ikke er højere end skoleåret før. Faktisk er trivslen ikke højere i dag end i 2014, viser ministeriets resultater. I det seneste skoleår er den gennemsnitlige trivselsscore tværtimod faldet fra 3,8 til 3,7 point. Trivslen måles på en skala fra et til fem, hvor fem er det højeste.

Trivslen kan opdeles i fire områder. Hverken faglig eller social trivsel er steget det seneste skoleår. Det samme gælder »støtte og inspiration« og »ro og orden«. De har alle ligget stort set konstant.