Se listen: Så lang er sommerferien i andre europæiske lande

I Danmark holder skolerne sommerferie i seks uger fra slut juni til start august. Andre steder i Europa ser det dog helt anderledes ud med sommerferien.

Foto: Bax Lindhart

I lande som Italien, Grækenland og Portugal holder skolerne nemlig noget længere sommerferie. I Italien er sommerferien hele 13 uger lang, mens der afholdes 12 ugers fri i Grækenland og Portugal.

I Italien varer sommerferien i 2016 fra den 9. juni til den 13. september. Til sammenligning gik de danske skolebørn på sommerferie den 27. juni, mens skoleåret allerede ringer ind igen den 8. august. Med andre ord får danske skolebørn altså senere ferie end italienerne og de starter oven i købet også tidligere i skole.

I Tyskland har skolebørnene ligesom i Danmark seks ugers ferie. Til gengæld starter ferien i store dele af landet langt senere end i Danmark. I bundesstaten Bayern starter sommerferien for eksempel først på lørdag den 30. juli, og så er skolebørnene først tilbage på skolebænken den 12. september.

Sammen med Tyskland og Danmark, er sommerferien kortest i Storbritannien, mens vores nordiske naboer fra Norge og Sverige holder henholdsvis 8 og 10 ugers sommerferie.

Infographic: School's Out For Summer | Statista
You will find more statistics at Statista