Se listen: Politiets ulovlige aflytninger

Berlingske har fået aktindsigt i de sager, hvor Justitsministeriet de seneste fem år er blevet orienteret om, at politiet har brudt loven, når man har opsat aflytning af mistænktes telefoner. Her er et udpluk af de 30 sager fra 2009-2013.

Politiet troede, de havde fat i en forbryder, men aflyttede i stedet Stine Marie Hurs telefon. Hun diskuterede størrelsen på nissehuer med sin mor den dag.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sag 1: Aflytning af ikke-mistænkt person den 12. juni 2009

Københavns Politi aflytter en telefon, selvom indehaveren ikke er mistænkt. Telefonen benyttes af andre, som mistænkes for røveri, der kan straffes med op til seks års fængsel. Byretten finder heller ikke at »indgrebets øjemed« er forspildt, hvis man havde søgt rettens forudgående kendelse. Det påtales videre, at Københavns Politi ikke har forelagt indgrebet for retten før fristen indenfor 24 timer.

 

Sag 2: Ulovlig aflytning den 17- 18. december 2009

Københavns Politi iværksætter aflytning om natten kl. 01.10 d. 17. december med begrundelsen om, at indehaveren »vil forstyrre« informationssystemer eller anlæg, der forsyner os med vand, gas og varme.

Byretten finder ikke, at indgrebet har afgørende betydning for efterforskningen, og indgrebets øjemed vurderes heller ikke forspildt. Retten bestemte, at der ikke skal gives underretning til indehaveren om indgrebet, da personen er ukendt. Det er en af to ens sager fra samme dato, og der er med stor sandsynlighed tale om en aflytning af en Greenpeace-aktivist i forbindelse med klimatopmødet COP15.

Sag 3: Ulovlig aflytning af telefon d. 18. december 2009

Københavns Politi finder et telefonnummer på en person, der er sigtet for dokumentfalsk og beder efterfølgende om historiske teleoplysninger på nummeret. Københavns Politi erkender, at man burde have afventet kendelse fra retten, inden man hentede oplysningerne, hvorfor oplysningerne er blevet destrueret. Retten påtaler indgrebet.

 

Sag 4: Ulovlig aflytning af telefon i ni dage i april 2009

 

I en drabssag iværksætter Odense Politi aflytning af en telefon på baggrund af et såkaldt IMEI-nummer (telefonens ID-nummer) uden at have tilladelse til det. Odense Politi fremhæver, at oplysningerne var kommet frem alligevel, da politiet havde fået tilladelse til at overvåge den pågældende persons telefon via telefonnummeret. Retten i Odense godkender ikke aflytning og indhentelse af teleoplysninger, ligesom man påtaler, at politiet har iværksat indgrebet uden at forelægge indgrebet for retten inden for 24 timer. Det afgøres, at man udsætter underretning om indgreb mod de involverede, indtil efterforskningen afsluttes.

 

Sag 7: Ulovlig aflytning af telefon i 26 dage

 

I en sag, hvor Østjyllands Politi søger om forlængelse af iværksatte aflytninger af en række telefoner, kommer det frem, at politiet ved en fejl har aflyttet en fastnettelefon uden kendelse. Da fejlen opdages, tages aflytningen ned.

Sag 8: Opdager forkert tapning efter otte dage i juni 2010

 

Byretten giver advokaturen for organiseret kriminalitet under Københavns Politi tilladelse til at aflytte en telefon, men en kriminalassistent opgiver ved en fejl et forkert nummer til teleudbyderen. Da fejlen efter otte dage opdages, tages aflytningen ned. Det fremgår ikke af Berlingskes akter i sagen, om personen, der er offer for den fejlagtige aflytning, er orienteret.

Sag 9: Fejl hos TDC juli 2012

Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet under Københavns Politi efterforsker et drab og har fået tilladelse til aflytning af telefon. Et døgn senere opdager politiet, at teleselskabet TDC har opsat aflytning på et forkert telefonnummer. Et år senere bliver der sendt et brev til en kvinde i Hjørring om, at hendes nummer er blevet aflyttet ved en fejl.

Sag 10: Lytter til nissehue-størrelser

Fyns Politi iværksætter aflytning 31. august 2012, men tapper en kvinde, der aldrig skulle have været aflyttet. Kvinden bor i Ballerup og har intet at gøre med den konkrete sag, som politiet efterforsker. Kvinden, Stine Marie Hur, får efterfølgende besked om aflytningen pr. brev og får erstatning på 800 kroner. Hun har hovedsageligt talt om størrelser på nissehuer med sin mor.

Sag 11: 20 dages forsinkelse på ransagningstilladelse

I en sag om handel med euforiserende stoffer ransager Sydøstjyllands Politi en mailadresse. Først efter 49 dage bliver sagen indbragt for Retten i Kolding. Retten finder, at ransagningens øjemed ikke ville være forspildt, hvis man havde afventet retskendelsen, ligesom man påtaler, at der går 20 dage, før politiet søger om godkendelse af indgrebet. Det skal efter loven ske inden for 24 timer.

Sag 13: Aflytning af nu afdød person i februar 2011

Københavns Byret giver tilladelse til at aflytte en telefon med et specifikt ID-nummer, det såkaldte IMEI-nummer. Ved en fejl begået af Telenor bliver en »forkert« person aflyttet i fire dage. Hverken manden, der døde mindre end en måned efter aflytningerne fandt sted, eller hans pårørende er blevet orienteret om aflytningen, før Berlingske kontaktede familien i denne uge.

Sag 15: Aflytning af offentlig telefonboks i februar 2011

I en sag om handel med 50-60 kilo kokain fra Danmark til Tyskland aflyttes blandt andet en telefonboks i Silkeborg. Ifølge tysk politi har en af de mistænkte i sagen været i telefonisk kontakt med telefonboksen. Retten i Herning finder ikke, at der er tilstrækkelig grund til at antage, at den offentlige telefonboks bliver brugt af de mistænkte. Aflytningen kendes ulovlig.

Sag 16: Ville berigtige retsbogen

Nordsjællands Politi får tilladelse til at indhente teleoplysninger på en person, men iværksætter også aflytning på i alt tre telefonnumre, der tilførte den samme person. Fem dage senere beder Nordsjællands Politi om at få berigtiget retsbogen hos Retten i Helsingør, da politiet mener, at man også ved første tilladelse anmodede mundtligt om aflytning. 14 dage senere afviser dommeren at berigtige retsbogen, da hverken hun eller den beskikkede advokat i sagen erindrer, at politiet har fremsat anmodning om aflytning. Retten noterer, at indgrebet blev foretaget på forkert grundlag.

Sag 19: Ransagede e-mailadresser fra telefonsamtale

I en sag om skattefusk iværksætter Københavns Politi aflæsning af to e-mailadresser, hvis indehavere er ukendte, men som politiet har fået nys om ved at aflytte samtaler af telefoner tilhørende en mistænkt. Københavns Byret finder ikke, at indgrebets øjemed ville være forspildt, hvis man havde ventet, ligesom man ikke finder tilstrækkelig grund til at antage, at de to e-mailadresser blev brugt af den mistænkte.

Sag 21: Aflytning af ukendt mand var ikke en hastesag

I en sag om narkoindsmugling iværksætter Københavns Politi i september 2012 aflytning af en telefon, hvis indehaver er ukendt. Københavns Byret finder ikke, at indgrebenes øjemed ville være forspildt, hvis politiet havde søgt om rettens tilladelse først.

Sag 22: Aflytning af mistænkt var ikke en hastesag.

I forlængelse af sag 21 foretager Københavns Politi også aflytning af en anden telefon, som tilhører en person, hvis identitet er politiet bekendt. Indehaveren er ligeledes mistænkt for narkosmugling. Københavns Byret finder ikke, at indgrebenes øjemed ville være forspildt, hvis politiet havde søgt om rettens tilladelse først.

Sag 24: Gav forkerte oplysninger til retten om ophørt aflytning

Københavns Politi havde fået tilladelse til at aflytte seks personer i 13 dage, da der var mistanke om matchfixing. Efter 11 dage meddelte politiet, at man ikke længere aflyttede de pågældende personer, og at de pågældende skulle orienteres om aflytningen. Men aflytningen af de seks personer fortsatte til efter fristen på 13 dage, og først på den 14. dag blev aflytningen nedtaget. Københavns Byret kalder betjentens håndtering af sagen »noget skødesløs«, da man ikke på »relevant måde omhyggeligt sikrede sig«, at aflytningen ophørte.

Sag 27: Tav om aflytning for retten

Fyns Politi havde uden tilladelse i april 2013 aflyttet en person mistænkt for vold og mishandling i to døgn. Først to dage senere får politiet tilladelse til at aflytte den mistænkte. Ved den lejlighed oplyste politiet ikke om den allerede eksisterende aflytning, der var sket to døgn forinden.

Sag 28: Mistanke om frihedsberøvelse

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi aflyttede en mand, som man mistænkte for frihedsberøvelse af en anden person af hunkøn. Retten i Næstved finder efter sagsgennemgang, at der ikke var tilstrækkelig konkret og rimelig begrundet mistanke om, at manden havde frihedsberøvet den anden person. Retten godkendte derfor ikke, at man havde hentet oplysninger om aktiviteten på i alt to telefoner over to dage i maj 2013.