Se listen over manglen på jordemødre på hovedstadens hospitaler – særligt én fødegang bliver presset til sommer

I Region Hovedstaden er 59 jordemoderstillinger ubesatte, svarende til 10,6 procent af hele regionens jordemoderpersonale. Men der er stor forskel på, hvor mange jordemødre de enkelte fødeafdelinger mangler.

Med et nyt fødeudspil vil Socialdemokratiet i Region Hovedstaden give fødeområdet et »markant løft«. Med en treårig investeringsplan og 25 millioner kroner vil de blandt andet skabe bedre fødselsforberedelse,  styrke normeringer og bevilge flere midler til fertilitetsbehandling og børneafdelinger. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sommermånederne er altid højsæson for fødsler, men i år vil et særligt pres kunne mærkes på hovedstadsområdets fødegange.

For udover at der i juli, august og september vil være ekstraordinært mange fødsler, er i alt 59 jordemoderstillinger vakante i hovedstadsområdet svarende til 10,6 procent af jordemoderpersonalet.

Under normale omstændigheder er tre procent af de faste stillinger vakante i regionen.

Berlingske har spurgt Region Hovedstaden, hvordan de ubesatte stillinger fordeler sig på de fem hospitaler: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Herlev Hospital, Hillerød Hospital og Bornholms Hospital.

Se listen her:

Hvidovre Hospital hårdt ramt

Hvidovre Hospital har flest vakante stillinger. Her var 24 af de i alt 120 faste stillinger ubesatte per 1. juni 2021, svarende til 20 procent. Det er en langt større andel end på de øvrige hospitaler i hovedstadsområdet.

Formand for hovedstadskredsen i Jordemoderforeningen, Sus Hartung, forudser, at særligt Hvidovre står over for en stor udfordring,:

»Det er en rigtig svær situation, Hvidovre Hospital står overfor. Der er ingen tvivl om, at der kommer til at være monstertravlt, for Regionen har meldt ud, at man ser et stigende fødselstal, mangler 10 procent af personalet samtidig med, at de fastansatte skal afvikle 14 dages ferie.«

Fastholdelsestillæg kan ikke dække vakancer

Den store mangel på personale har fået Region Hovedstaden til at give fastansatte jordemødre et belastningstillæg, da regionen »gerne vil forebygge« et stort vikarforbrug  og dermed hellere ser, at de fastansatte jordemødre tager flere frivillige ekstravagter for at dække ubesatte stillinger. Det fortalte Christoffer Buster Reinhardt (K) formand for regionens sundhedsudvalg til Berlingske tirsdag.

»Jeg håber, at udsigten til en sensommerbonus i form af 15.000 kroner vil få flere til at arbejde mere. De skal ikke nødvendigvis arbejde ekstra, men de kan vælge at gøre det, og det håber jeg, at de vil. Og hvad er vores alternativ? Det er selvfølgelig vikarerne, men det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis det var de fastansatte, der tog en ekstra tørn.«

Spørger man formand for hovedstadskredsen i Jordemoderforeningen Sus Hartung er der ingen tvivl om, at det  være umuligt for et hospital som Hvidovre udelukkende at gøre brug af fastansatte til at dække huller i vagtplanen.

»Hvidovre Hospital bliver nødt til at trække på vikarpersonale. Der er samlet set for mange udækkede timer til at de fastansatte kan tage dem – især når de fastansatte også skal afholde ferie.«

Chefjordemoder på Hvidovre Hospital, Dorte Dahl, har ikke haft mulighed for at udtale sig til Berlingske.

Hun har tidligere udtrykt bekymring overfor den store mangel på personale inden de travle sommermåneder.

»Vi står lige nu i en situation, hvor vi ikke kan rekruttere de jordemødre, vi gerne vil have. Vi står over for en travl sommer, og lige nu mangler vi faktisk 20 jordemødre, lød meldingen på daværende tidspunkt til DR.