I årevis har ikkevestlige indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet været diskuteret heftigt. Der er blevet talt med store ord. Det er blevet kaldt katastrofalt, at indvandrernes lave beskæftigelsesgrad kostede samfundet dyrt. 

Men nu viser nye tal, at det går bedre. 

Ikkevestlige indvandrerkvinder stryger ind på arbejdsmarkedet sammenlignet med tidligere. Det skyldes de seneste års opsving.

Sådan lyder det i en ny analyse af AE-Rådet, som på baggrund af tal fra Danmarks Statistik har set, hvilke nationaliteter som er kommet i job de seneste år.

Syrere og filippinere har oplevet den største fremgang i beskæftigelsesfrekvensen de seneste fire år. Og det gælder specielt blandt de syriske kvinder, hvor der er sket en fordobling.

Tallene viser overordnet, at alle ikkevestlige nationaliteter har oplevet en stigning. Nedenfor kan du se, hvor store stigninger der er tale om fra 2019 til 2023. 

»Traditionelt har ikkevestlige indvandrere en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end personer med dansk oprindelse. Men opsvinget har virkelig rykket noget, og det gælder mest af alt blandt kvinderne,« siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ifølge en pressemeddelelse. 

Det hører med til historien, at fremgangen for syrerne kommer fra et lavt niveau, hvor få var i beskæftigelse. Og selvom det går bedre på arbejdsmarkedet for syrerne, er beskæftigelsesfrekvensen stadig blandt de laveste. 

Blandt de syriske kvinder er beskæftigelsesfrekvensen på 36,8 procent, hvilket er en smule højere end blandt libanesere på 35,8 procent. 

Til gengæld klarer indvandrere fra Nepal, Thailand og Vietnam sig godt og ligger således øverst på listen.