Se din middagsmad i øjnene

Landet over springer kogræsserlaug op som det ukrudt, der uden græssende kreaturer dominerer skønne naturområder. Medlemmerne stiller arbejdskraft til rådighed mod at få kød og naturoplevelser.

De fire unge kvier på Avedøre Strandeng – tre af blandet hereford/limousine-ophav og en ren belgisk blå – udfører med deres græsning vigtig naturpleje for Hvidovre Kommune, som ejer arealet. Og til efteråret kommer de i fryseren hos de 24 medlemmer af kogræsserforeningen, der har købt andele i kvierne, og som hen over sommeren skiftes til at tilse kreaturerne. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere