I Norge har forskere gjort et foruroligende fund.

En småhovedet hval blev for nylig fundet strandet på øen Sotra nær Bergen. Hvalen var tydeligt syg, og vendte flere gange tilbage til stranden, efter den var blevet skubbet løs, og da den strandede for tredje gang, blev den aflivet. Forskere sprættede efterfølgende dens mavesæk op for at undersøge, hvad hvalen fejlede, og fandt her store mængder plast.

»Maven var fuldstændig stoppet med plast. Rundt regnet 30 plastikposer og derudover en del mikroplast. Det er virkelig trist,« siger zoolog og professor ved universitetet i Bergen, Terje Lislevand, til NRK.

Forskerholdet kunne både genkende papir fra populære chokolader og brødposer blandt fundene i mavesækken.

De videre undersøgelser af den to ton tunge hval viste, at dens tarmsystem var tømt for næring, og ifølge forskerne havde den smerter, fordi plastikposerne har hobet sig op og skabt en prop i dens næringssystem.

En småhovedet hval bliver op til seks meter lang, og lever normalt under varmere himmelstrøg i subtropiske og tropiske havområder.

Mere plast end fisk i 2050

Plast i havene er et stigende problem på verdensplan.

For nylig udgav FN en rapport, hvori det anslås, at der hvert år havner otte millioner ton plastik i havene.

I videoen herunder kan du se eksempler på noget af den plast, som findes i havene, og hvor lang tid det er om at opløses. Artiklen fortsætter under videoen.

Meget af den plast - alt fra bildæk og bleer til sodavandsflasker og engangslightere - er flere hundrede år om at opløses, og mængden stiger derfor støt år for år.

På nuværende tidspunkt er der ifølge NRK så meget plast i vandet, at det dækker et areal svarende til Afrika, og i 2050 vil mængden nå endnu en kedelig rekord.

I en rapport udgivet af World Economic Forum sidste år forudså forskere, at verdenshavene indeholder mere plastik end fisk målt på vægt.

I Danmark har også Den Blå Planet i Kastrup i samarbejde med Plastic Change sat problemet med plast i verdenshavene på dagsordenen.

Blandt andet fokuserer man på »plastikøen«, der ligger nær Bermuda, som ikke er en ø i traditionel forstand, med et område, hvor plasten samles i en så stor mængde, at det fra oven kan ligne en ø.