Scharfs brud på løfte til PET kendt i en uge før fogedforbud

Forlag og forfatter bag »Syv år for PET« hørte først få uger før udgivelsen om Scharfs løfte til efterretningstjenesten.

Arkivfoto: PET anmelder Jakob Scharf til politiet. Politiets Efterretningstjeneste anmelder tidligere PET-chef Jakob Scharf til Københavns Politi. Han kan have overtrådt tavshedspligt, lyder det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als

Den stadig mere komplicerede sag om bogen »Syv år for PET« tog tirsdag endnu en uventet drejning. Det skete, da PET meldte forhenværende PET-chef Jakob Scharf, forfatter Morten Skjoldager og forlaget People’s Press til politiet for henholdsvis brud på tavshedspligt og medvirken dertil.

Politianmeldelsen blev indgivet, efter det samme dag kom frem, at Jakob Scharf for tre år siden underskrev en erklæring, hvori han lovede PET, at efterretningstjenesten måtte godkende eventuelle bogprojekter, han ville medvirke i.

Denne oplysning kendte hverken forfatter eller forlag imidlertid til, før PET i et brev 28. september bad om at få manuskriptet til bogen udleveret med henblik på at sikre, at det ikke indeholdt fortrolige oplysninger. 12 dage forinden havde PET uden held forsøgt at få Jakob Scharf til at udlevere manuskriptet med henvisning til den skriftlige aftale.

Adspurgt om, hvorvidt oplysningen om Scharfs løfte til PET gjorde indtryk hos People’s Press, lyder svaret fra kreativ redaktør Jakob Kvist i en SMS, at »det er en sag mellem ham (Jakob Scharf, red.) og hans tidligere arbejdsgiver«.

Journalist og forfatter Morten Skjoldager har arbejdet på bogen siden februar 2015 og oplyser til Berlingske, at brevet fra PET til forlaget 28. september i år var første gang, han hørte om Scharfs løfte til PET.

»Jeg var selvfølgelig klar over, at han havde en tavshedspligt. Hvad ordlyden præcis var, så jeg først, da forlaget modtog et brev fra PET. Undervejs var jeg hele tiden klar over, at der var fortrolige oplysninger, han ikke kunne fremlægge, og det har jeg selvfølgelig haft mange samtaler med Jakob Scharf om,« siger Morten Skjoldager til Berlingske.

Tavshedserklæringen fik da heller ikke forfatteren til at genoverveje ønsket fra PET om på forhånd at læse manuskriptet.

»Som jeg forstår det på de jurister, jeg har talt med, kan du slet ikke lave en bestemmelse, som gør, at alle tidligere ansatte i PET resten af livet skal have godkendelse for hvert et ord, de siger. Sådan en udvidet tavshedspligt er ikke noget værd, ud over at det er en moralsk påmindelse til folk om, at de ikke må afsløre fortrolige oplysninger,« siger Morten Skjoldager. Han tilføjer, at han i øvrigt »mener principielt, at tavshedserklæringen er et anliggende mellem PET og Jakob Scharf«.

I mellemtiden forsøgte PET ad andre kanaler at bremse udgivelsen af bogen. Fredag formiddag 7. oktober modtog Morten Skjoldager en kendelse fra Københavns Byret, som nedlagde fogedforbud mod, at forfatteren og forlaget udgav bogen »Syv år for PET«.

Morten Skjoldager, som til dagligt arbejder som journalist på Politiken, informerede samme dag sin chefredaktør om kendelsen.

Eftersom Jakob Scharfs tavshedserklæring indgår som bilag til kendelsen om foged­forbuddet, har Politikens chefredaktør dermed tilsyneladende haft kendskab til Jakob Scharfs løfte til PET, da han to dage senere på forsiden af Politiken kritiserede Københavns Byret for at nedlægge fogedforbud mod bogen på et »tyndt grundlag«.

Samme søndag udgav Politiken i et særtillæg bogen »Syv år for PET« i sin helhed, til trods for at Københavns Byret lørdag havde nedlagt endnu et fogedforbud mod at udgive bogen – denne gang mod JP/Politikens Hus A/S.

Berlingske har spurgt Christian Jensen, om han havde kendskab til tavshedserklæringen allerede fredag, og hvad begrundelsen i givet fald var for at se bort fra både tavshedserklæring og fogedforbud.

Via e-mail afviser chefredaktøren at kommentere sagens detaljer med henvisning til, at han nu vil afvente det videre forløb.

»Vi afventer nu politiets vurdering af sagen og landsrettens behandling af fogedforbuddet. Politiken har i denne sag valgt at forsvare princippet om, at medier kan trykke journalistisk indhold uden at sende det til godkendelse hos myndigheder og andre magtinstanser først. Den beslutning står jeg ved,« lyder det i e-mailen fra Christian Jensen.

Noget nær værdiløs

Hvad angår den juridiske vurdering af Jakob Scharfs løfte til PET, mener lektor i offentlig ret ved Roskilde Universitet, Pernille Boye Koch, at den er noget nær værdiløs.

»Det er straffelovens og forvaltnings­lovens bestemmelser, der afgør, hvornår noget er fortroligt. Man kan derfor ikke som udgangspunkt lave en kontrakt, der udvider området for tavshedspligten,« siger hun.

Pernille Boye Koch mener tilmed, at det er i strid med Grundlovens regler om censur, når PET kræver, at Jakob Scharf som privatperson til evig tid skal have sine offentlige udtalelser og skriverier om tiden hos PET godkendt hos efterretningstjenesten.

»Det er meget usædvanligt og overraskende, at PET overhovedet har kunnet finde på at lave sådan en betingelse, som juridisk ikke giver mening,« siger hun.

Professor i forvaltningsret Michael Gøtze er enig i sin kollegas vurdering af sagen.

»Isoleret set er den her tavshedserklæring ikke juridisk gyldig. Men i en eventuel straffesag kan den alligevel spille en rolle, hvis den indgår i en samlet vurdering om Jakob Scharfs loyalitet,« siger han.

Jakob Scharf bekræfter over for Berlingske, at han er blevet kontaktet af PET om bogen, og at han besvarede henvendelsen. Derudover vil han ikke kommentere spørgsmålet om løftet til sin tidligere arbejdsplads.

Det har ikke været muligt at indhente en kommentar fra PET.