Scavenius er for ømtålelig til Amager

Seks regeringsledere får 1. december opkaldt en københavnsk gade efter sig. Københavns Kommune har dog valgt at se bort fra enkelte statsministre.

Statsminister Viggo Kampmann på sit kontor i statsministeriet, nu bliver en vej på Amager opkaldt efter ham. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hakon Nielsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 1992 forsøgte rigmanden Alex Brask Thomsen at få Nørrebrogade opkaldt efter sig ved at tilbyde Københavns Kommune 250 mio. kroner. Kommunen afslog. Men måske havde Brask Thomsen haft mere held med sit foretagende, hvis tegnebogen var blevet i lommen, og han i stedet var gået efter statsministerposten.

I hvert fald har Københavns Kommune valgt at opkalde fem gader og en plads efter tidligere statsministre. Det sker per første december, når området syd for det gamle erhvervsområde omkring A-huset på Islands Brygge skal omdannes til et boligkvarter.

De udvalgte statsministre er henholdsvis Vilhelm Buhl (S), Knud Kristensen (V), Niels Neergaard (V), konseilpræsident Johan Henrik Deuntzer (V) og Hilmar Baunsgaard (R), der som den eneste får en boulevard. De andre fire må nøjes med en gade, mens Viggo Kampmann (S) får sin egen plads.

- Vi er et enigt udvalg, som synes, det er en god idé at forsætte traditionen med at opkalde vejene i området efter statsministre, siger Lars Berg Dueholm (LA), der er medlem af Københavns Kommunes såkaldte vejnavnenævn.

Baunsgaard fik første vej

Udvalget besluttede at tage listen af statsministre og give et vejnavn til den seneste, afdøde statsminister, der ikke endnu har en vej opkaldt efter sig. Dermed er vejnavnenævnet startet ved Jens Otto Krag (S), der allerede havde en vej, og så blev Hilmar Baunsgaard den første til at få sit navn på en af de nye veje ved Islands Brygge.

Men vejnavnenævnet har dog valgt at springe over et par statsministre på vejen ned gennem listen, blandt andre Erik Scavenius, der var statsminister i godt et år under besættelsen.

- Der er stadig knyttet nogle følelser til samarbejdsregeringen med tyskerne, og vi synes derfor, at det var rigtigt, at vi ikke stak hånden i den hvepserede, siger Lars Berg Dueholm.

Vejnavnenævnet valgte også at se bort fra Otte Liebe og M.P Friis, der var indblandet i Christian d. 10s påskekrise i 1920.