Saudi-Arabien sendes på olieafvænning

Saudi-Arabiens kongesøn har en plan. Landets økonomi skal reddes, sociale reformer skal indføres, og det religiøse diktaturs blakkede omdømme skal forbedres. Alt sammen inden 2030.

Foto: PETRA. Saudi-Arabiens kongesøn har en plan. Landets økonomi skal reddes, sociale reformer skal indføres, og det religiøse diktaturs blakkede omdømme skal forbedres. Alt sammen inden 2030. Uret tikker.
Læs mere
Fold sammen

Allerede for 46 år siden tog kongedømmet for første gang initiativ til et program, der skulle fordele indtægtskilderne og gøre Saudi-Arabien mindre afhængig af sin olie.

I snart fem årtier er der blevet snakket meget. Ideer er blevet luftet, og alle har været enige om, at det er farligt at basere et lands økonomiske fremtid på en enkelt kilde. Men så godt som intet er sket. Alternative indtægtskilder er blevet bremset, og i oliepengenes rus har kongedømmet oprettet et dyrt velfærdssamfund på et sårbart fundament, mens landets rige øser penge ud af landet, i stedet for at bruge dem hjemme og investere i Saudi-Arabiens fremtid. I dag anses Saudi-Arabien for at være mere afhængig af sine olieressourcer end nogensinde før. Med rekordlave oliepriser har Saudi-Arabien tabt omkring 500 milliarder kroner i løbet af det seneste år. Det gør ondt, og derfor er årtiers planer om reformer og spredning af indtægtskilderne blevet hevet ud af skuffen igen.

I modsætning til tidligere er forventningerne høje. Ikke kun fordi den nye plan har fået det fængende navn »Vision 2030«, men også fordi det er et udenlandsk konsulentfirma, der har udarbejdet planen, og kongedømmets måske mest ambitiøse og indflydelsesrige person, Muhammed bin Salman, der står for implementeringen.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Muhammed bin Salman er kong Salmans 30-årige søn. Han er verdens yngste forsvarsminister, og det er ham, der nu sender Saudi-Arabien på afvænning fra olie, et udtryk han selv brugte ved den offentlige præsentation af »Vision 2030«.

Muhammed bin Salman har – lige siden sin udnævnelse til vice-kronprins i slutningen af april 2015 – sat sig på et stigende antal nøglepositioner, der nu gør ham til reformplanens styrmand.

Senest banede en række fyringer af ministre vej for nye beføjelser til kong Salmans søn. Den mangeårige olieminister Ali al-Naimi fik sparket. Det samme gjorde ministrene med ansvar for vand, transport, sundhed og sociale anliggender. Alle ministerier refererer nu direkte til vice-kronprinsen, og det giver ham magten til at implementere den plan, der skal redde Saudi-Arabiens økonomi og måske også åbne op for sociale reformer.

Ifølge planen skal der skæres i den offentlige sektor, og dele af oliesektoren skal privatiseres for at skabe nye arbejdspladser til kongedømmets unge befolkning, især kvinderne.

Fremmede investorer skal lokkes til, og den nuværende arbejdsløshed på 11,6 procent skal ned. Statsstøtten til en række produkter skal gradvist skæres væk.

Planen omfatter også et pilgrims-PR-fremstød, der skal gøre det lettere for muslimske pilgrimme at foretage pilgrimsfærd til Mekka. Og på den sociale front har Muhammed bin Salman lovet mere støtte til saudi-arabiske kunstnere og antydet muligheden for at ophæve det eksisterende forbud mod biografer.

Men også kun antydet. For mens den ene side af implementeringen af den nye plan er økonomisk, er den anden social. Ethvert tiltag, der bløder op på kongedømmets sociale kontrol, vil blive mødt med vrede fra de mere konservative kredse. Som det foreslåede gigantiske islamiske museum, der allerede møder modstand, fordi Saudi-Arabiens Wahabi-inspirerede islam ikke tåler hverken portrætter eller statuer.

Forslaget om at reformere uddannelsessystemet, så det er bedre tilpasset de moderne markedskrav, forventes også at støde på modstand. For i Saudi-Arabien er store dele af uddannelsessystemet først og fremmest tilpasset Koranlære.

Og hvordan får man flere kvinder i arbejde, når de stadig ikke selv må køre bil?

Stefanie Hausheer Ali, der tidligere har været tilknyttet King Salman Center for Local Government i Riyadh som forsker, er netop af den overbevisning, at det nye tiltag ikke kun handler om olie, men også om at undgå et internt opbrud, som andre arabiske lande er blevet ramt af de seneste seks år.

»Der er ingen tegn på en kommende politisk krise i Saudi-Arabien, men ledelsen har besluttet, at det vil være dumt at vente på en katalysator, der kan sende landet ud i kaos,« siger Stefanie Hausheer Ali til online-mediet Market Watch.

Hun ser reformtiltaget som den saudiske ledelses ønske om at fasttømre sin legitimitet og forbedre landets image på det internationale plan. Man ønsker at lægge afstand til debatten om Saudi-Arabiens angivelige rolle i 11. september-angrebene og sammenligningerne mellem Islamisk Stat og Saudi-Arabiens Wahabi-tolkning af islam.

»Den saudiske regering ønsker at være mere lydhør og effektiv. Spørgsmålet er, om regeringen kan styrke sine bånd til borgerne ved at komme kriser i forkøbet, introducere økonomiske reformer og gradvist åbne mere op i forhold til resten af verden,« siger hun.

Muhammed bin Salman tilhører en ny generation af saudere. Han er lige så religiøs som sine forældres generation, men han har også et øje for, hvad der sker uden for Saudi-Arabien og det islamiske univers.

Han hører selv til den generation af saudere, der blandt andet har gjort landet til verdens førende forbruger af YouTube per indbygger. Og han synes at kunne ane det hykleriske i at forbyde biografer, når alle alligevel ser de samme film derhjemme. Mere end 60 procent af Saudi-Arabiens befolkning på 29 millioner er under 30 år.

Den økonomiske omstrukturering vil heller ikke være problemfri. For hvem kan garantere, at tusinder, der har vænnet sig til søvndyssende offentlige stillinger, vil lade sig sluse ind på det private marked, når den offentlige sektor får kniven?

»Det er ikke let at rehabilitere og genopdrage en hel befolkning, der har vænnet sig til at bo i en barnepige-stat,« skriver Madawi al-Rasheed på Al-Monitor, en hjemmeside hvor eksperter skriver om mellemøstrelaterede emner.

Madawi al-Rasheed, der er tilknyttet Mellemøstinstituttet på Singapore National University, kalder den saudiske »Vision 2030« for »blændværk« og tvivler på, at den vil lykkes på længere sigt.

»Planen er udarbejdet af udenlandske konsulenter, der ikke er følsomme over for den lokale kultur, de strukturelle begrænsninger og de interne magtkampe i kongedømmet,« skriver hun.

Sagt på en anden måde ser planen fin ud på papiret, men i praksis meget vanskelig at implementere på grund af Saudi-Arabiens interne magtkampe og den unge generations tiltagende krav om forandring.

Muhammed Sahimi, ekspert i mellemøstlig olie og tilknyttet University of Southern California, har også svært ved at se det realistiske i »Vision 2030«. Mest fordi han ikke kan få øje på saudiske alternativer til olieindtægterne, der står for 70 procent af kongedømmets samlede indtægter.

»Saudi-Arabien har brug for et teknologisk fundament og en arbejdsstyrke til den alternative industri, landet angiveligt ønsker at udvikle. Det har Saudi-Arabien ikke i bredt omfang i øjeblikket, og jeg tvivler på, at det kan lade sig gøre at udvikle i løbet af det kommende årti,« siger Muhammed Sahimi i et interview til Huffington Post.

Foruden problemerne i de tekniske sider af »Vision 2030« spår Muhammed Sahimi også problemer på den sociale side af reformprogrammet. Hans logik er, at implementeringen af planen også er nødt til at omfatte sociale reformer for at lykkes. Men alle sociale reformer vil støde på modstand fra de konservative, og hvis det sker, risikerer den gamle pagt mellem landets ledere og de muslimske lærde at blive brudt og i sidste ende føre til politisk ustabilitet. På den anden side risikerer den saudiske ledelse at styre mod et opgør med den yngre del af befolkningen, hvis reformerne ikke kommer til at omfatte sociale aspekter og flere rettigheder til kvinder.

Ifølge den saudiske journalist Samar Fatany fra Jeddah kommer reaktionerne på reformtiltaget fra fire forskellige dele af det saudiske samfund. Fra støtterne, tvivlerne, skeptikerne og modstanderne.

Modstanderne er ifølge Fatany de ultra-konservative, der generelt er imod reformer, men som især frygter, at større frihed til kvinder vil være en trussel mod et samfund, der er baseret på underordning af kvinder.

De ultra-konservative er den del af befolkningen, der har mest at tabe ved et reformprogram, fordi enhver reform vil pille ved den magt, disse kredse har haft hidtil.

Derfor venter mange både i og uden for Saudi-Arabien i spænding på at følge Muhammed bin Salmans kommende skridt. De vil nemlig afsløre, om han ligesom tidligere vil lade ønsket om at gøre landets økonomi mindre afhængig af olie drukne i en vag balancegang mellem ultra-konservative og de, der ønsker reelle reformer. Eller om han vil bruge sin nye magtbase til at tage større skridt og dermed også udfordre de ultra-konservatives mangeårige jerngreb om saudisk politik, uddannelse og forhold til resten af verden.