Satellitternes Concorde

I eftermiddag opsendes den tjekkede europæiske GOCE-satellit, der skal kortlægge Jordens tyngdefelt i hidtil uhørt detaljegrad.

Jordens tyngdefelt har en lang række iøjnefaldende påvirkninger af vores klode. En af de mere mærkværdige er, at regionale variationer i tyngdefeltet får verdenshavene til nogle steder at bule op og andre steder synke ned.

Umiddelbart skulle man tro, at havoverfladen overalt på kloden ligger i nøjagtig samme niveau.

Men faktisk befinder de øverste bølgeskvulp af Det Indiske Ocean syd for Indien sig mere end 100 meter under f.eks. Østersøens overflade. Og sejler man fra Danmark over Nordatlanten til Island, skal man faktisk op ad bakke. Havoverfladen omkring Reykjavik og omegn ligger således cirka 40 meter over Limfjordens vande.

Forskellene skyldes variationer i massetiltrækningen nedefra. Jo større masse (vægt) og massefylde i grundfjeldet nedenunder, jo mere træk er der fra neden.

I dag kl. 15.21 dansk tid ventes det europæiske rumfartsagentur ESA at opsende satellitten GOCE fra en russisk raketbase med det formål at kortlægge Jordens og ikke mindst oceanernes tyngdefelt i en hidtil uhørt nøjagtig grad. Til det formål er satellitten udstyret med det mest sofistikerede instrument til tyngdefeltmåling, et såkaldt gradiometer, der nogensinde har været sendt på rumtur.

ESAs chef for missionen, Rune Floberghagen, har over for BBC News forklaret, hvor nærmest ufatteligt fintfølende instrumentet er:

»Forestil dig et snefnug, der vejer en brøkdel af et gram, som langsomt daler ned på dækket af en supertanker. Den acceleration, som supertankeren opnår som følge af det snefnug, svarer til følsomheden i vores instrument.«

Verdens smukkeste satellit
GOCE bliver tilmed placeret i en meget lav kredsløbsbane, bare cirka 260 km over Jorden, for at få så klare signaler som muligt fra den. I så lav en bane er rummet stadig påvirket af Jordens ydre atmosfære, hvorfor satellitten kommer til at flyve gennem svage luftstrømninger. Af samme årsag er GOCE udstyret med stabiliserende finner, hvilket har medvirket til at give den en så sexet form, at ESA ikke er bleg for at kalde den for verdens hidtil smukkeste satellit.

Statsgeodæt Rene Forsberg vil følge GOCEs opsendelse i dag med ekstra stor spænding. Hans afdeling ved Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Rumforskning og Teknologi, er nemlig aktivt involveret i behandlingen af de data, der forhåbentlig snart begynder at strømme ned fra satellitten til Jorden.

»Først og fremmest kan man bruge satellittens målinger til at lave en temmelig præcis kortlægning af Jordens havstrømme, der som bekendt har stor betydning for Jordens klima. F.eks. vil man på længere sigt kunne anvende GOCEs data til at fastslå, om Golfstrømmem er i færd med en svækkelse. Er det tilfældet, kan det komme til at spille centralt ind på klimaet i Danmark og i resten af Nordeuropa,« forklarer han.

DTU er allerede i dag blandt verdens førende eksperter i målinger af Jordens tyngdefelt. Det er således hensigten, at eksperter herfra om få år skal overflyve Antarktis for at finjustere GOCEs målinger af tyngdefeltet på det enorme og iskolde kontinent.