Sass og Corydon i kamp for konkurrencestaten

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (t.h.) og finansminister Bjarne Corydon lægger sig i sporet af tidligere socialdemokratiske ledere som Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft med deres forsvar for konkurrencestaten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Der er et yndigt land på 4,3 millioner hektar ...«

Sådan lyder indledningen på en af de reklamefilm, som Dansk Landbrug i de sidste par år har vist igen og igen på en lang række TV-kanaler. Med Jørgen Leths nasale stemme som holdepunkt føres seerne ud på en rejse, som skal illustrere, hvordan landbruget har udviklet sig. Budskabet om »vækst i balance« går som en rød tråd gennem filmene og er blevet gentaget i de tusindvis annoncer og plakater, som landbruget har indrykket og klæbet op for at komme ud til hver eneste dansker.

Om det er Jørgen Leths tillidsvækkende stemme, som har indfanget den nye erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) er nok tvivlsomt. Men der er næppe tvivl om, at landbruget med sin offensiv – som skal stå sin prøve ude på gårdene og i virksomhederne – er blevet nemmere at være venner med.

I årtier har landbruget været genstand for massiv kritik og døjet med et elendigt image. I lange perioder har landbrugets hovedsæde på Axelborg i København nærmest kun haft Venstre, som en – til tider tøvende – allieret. For det gav ikke mange point at forsvare landbruget og tale om sektorens betydning for økonomien. Tværtimod.

Nu er et stemningsskifte i gang.

Henrik Sass Larsen ser således gode muligheder for at styrke væksten og skabe nye job i landbruget. Meldingen skabte jubel hos Landbrug & Fødevarer, hvor tidligere forsvarsminister Søren Gade (V) i dag fungerer som landbrugets øverste talsmand og cheflobbyist.

De færreste danskere har formentlig været optaget af det varme replikskifte mellem Sass og Gade, men der er reelt tale om et nybrud. Nu er det ikke længere en landbrugsminister fra Venstre, men en kernesocialdemokratisk erhvervsminister, der omfavner erhvervet.

Hvorfor sker det? Årsagen er næppe landbrugets store og dygtigt orkestrerede kampagne. Forklaringen skal findes i det stemningsskifte, som finanskrisen i 2008 og den efterfølgende dybe økonomiske krise har afstedkommet. Indsatsen for at skabe vækst og udvikle job er kommet allerøverst på den politiske dagsorden og har tvunget politikerne til at fokusere målrettet på de rammebetingelser, som skal gælde for erhvervslivet, herunder landbruget.

Dét har Sass Larsen forstået, og han er langtfra den eneste ledende socialdemokrat, som har set lyset. Der går en lige linje fra Sass Larsens nye meldinger til budskabet fra finansminister Bjarne Corydon, som i gårsdagens Politiken gjorde sig til fortaler for »konkurrencestaten«.

Hans simple, men vigtige pointe er, at vi kun kan forsvare vores høje velstand og velfærd ved at være mere konkurrencedygtige, så vi kan klare os over for konkurrenterne i den globale økonomi. Uden reformer og stærk konkurrenceevne kan vi ikke skabe den velstand, som er forudsætningen for velfærd og tryghed.

Ved første udkast kan det lyde nyt og skelsættende, at Bjarne Corydon gør sig til fortaler for en »konkurrencestat«. Meldingen har da også øjeblikkeligt skabt vrede og ravage på venstrefløjen, men reelt kan der trækkes tråde tilbage til socialdemokratiske ledere som H.C. Hansen og især de to økonomer, Viggo Kampmann og Jens Otto Krag, som begge blev socialdemokratiske formænd og statsministre.

Skåret ind til benet fokuserede Kampmann og Krag på at skabe den vækst, som var forudsætningen for udbygningen af social omsorg og skabelsen af velfærdssamfundet. Kampmann var bl.a. med til at sikre bedre investeringsmuligheder for erhvervslivet, hvilket var med til at sætte fart i dansk økonomi i slutningen af 1950erne og starten 1960erne.

Firkantet sagt ønskede de at bage samfundskagen større, før de delte ud af den. Dermed havde de ikke et lige så dogmatisk og snævert syn på betydningen af indkomstpolitikken og dermed fordelingen af velstanden, som mange af deres partifæller krævede.

I et historisk lys kan det konstateres, at senere socialdemokratiske ledere som Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft med vigtige reformer lagde sig i samme spor og var med til at skabe den vækst, som var og er forudsætningen for velfærden.

Men – fra starten udløste dette fokus på vækst en identitetskrise, som har plaget partiet, og som i dag skaber skarpe brudflader mellem partierne i rød blok. Det er sigende, at Venstres næstformand, Kristian Jensen, drillende kan konstatere, at Bjarne Corydon må have været på et kursus hos den liberale tænketank CEPOS, når ministeren nu taler så varmt for konkurrencestaten. Dermed pirker Kristian Jensen til den dybe mistro, som mange vælgere i rød blok allerede har over for finansministeren. Netop denne mistro vil gøre det uhyre svært for Bjarne Corydon at sælge konkurrencestaten som en positiv vision til sine egne vælgergrupper. Og ganske rigtigt. Knap var interviewet trykt, før advarsler og fordømmelse løb ind fra bl.a. SF og Enhedslisten, mens ikke så få socialdemokrater bøjede hovedet i bekymring.

Problemet – eller tragedien – for Henrik Sass Larsen, Bjarne Corydon og den øvrige S-ledelse er, at deres nye budskaber kommer i kølvandet på de holdningsskift og løftebrud, som de har begået. Inden valget i 2011 omfavnede de ingenlunde konkurrencestaten, men stod tværtimod i spidsen for ufuldstændige og usammenhængende økonomiske planer, hvor der blev lovet for meget. Efter to års regeringsførelse med holdningsskift og vælgerflugt bliver det op ad bakke for dem at få opbakning til konkurrencestaten hos deres egne. Sass og Corydon risikerer tværtimod begge at skuffe endnu flere røde vælgere, selv om de kæmper for de nødvendige reformer, som økonomerne efterlyser, og selv om de gerne vil skabe bedre rammebetingelser for erhvervslivet.