SAS og Airbus vil udforske mulighederne for hybrid- og elfly

SAS og flyproducenten Airbus er gået sammen for at undersøge muligheden for elfly. Paul Hanna

Luftfartsselskabet SAS og flyproducenten Airbus har indgået et samarbejde, hvor de to selskaber skal undersøge mulighederne for elfly.

Samarbejdet skydes i gang i juni i år, og i første omgang løber det frem til slutningen af 2020, skriver den svenske avis Dagens Nyheter.

SAS og Airbus skal ikke udvikle de elektriske fly sammen, men i stedet går samarbejdet ud på at undersøge, hvordan hybrid- og elfly kan bruges i branchen, og hvordan branchen forberedes bedst muligt til skiftet, skriver avisen.

/ritzau/FNANS