En ny TV-dokumentar, der i aften bliver vist i 167 lande, frikender totalt den tidligere SAS-pilot Stefan Rasmussen, der i 1991 måtte nødlande kort efter take-off med 129 mennesker om bord. Ifølge B.T. har piloten følt sig forrådt, fordi flere kritikere har antydet, at han havde et medansvar for styrtet, der bl.a. skyldtes dårlig afisning af flyets vinger.

Det startede ellers som et mareridt med en lykkelig udgang. SAS-piloten Stefan Rasmussen nødlandede den 50 tons tunge MD-81-maskine uden motorkraft kort efter at være lettet fra Arlanda Lufthavnen uden for Stockholm. Alle om bord slap med livet i behold, selvom flyets kabine brækkede i tre stykker, og vingerne blev revet af under det voldsomme møde med den frosne svenske mark.

SAS-piloten Stefan Rasmussen har følt, at SAS har lagt 'dis' ud over hvad der første til flystyrtet i 1991. Foto: Scanpix

Pilot har følt sig forrådt

Men Stefan Rasmussen har alligevel følt, at bl.a. hans arbejdsgiver ikke ville frikende ham for skyld i de katastrofale fejl, der førte til, at flyet i minutterne efter take-off mistede al motorkraft under sin stejle opstigning.

- Jeg er utrolig lykkelig over, at TV-folkene bag udsendelsen har turdet gå helt ind til benet. I de 20 år siden hændelsen har der fra nogles side været lagt dis ud over tingene, sagde en bevæget Stefan Rasmussen med usagt adresse til SAS da han i går blev hyldet med stående klapsalver efter en visning af dokumentaren i Grand-biografen i København, skriver B.T.

National Geographic Channel har i dokumentaren med den sigende titel 'Pilot forrådt' i detaljer gennemgået begivenhederne, der ledte frem til en af de alvorligste flystyrt i det fælles skandinaviske flyselskabs historie.

Aftenen inden den skæbnesvangre morgenflyvning fra Stockholm landende flyet i Arlanda Lufthavn med rigelige mængder brændstof i vingerne. Det minus 20 grader kolde brændstof dannede i løbet af den svenske vinternat et tykt lag is på vingerne.

Fly blev afiset to gange

Inden take-off den næste morgen bad Stefan Rasmussen lufthavnens folk om afise flyets vinger to gange. Men uden stiger havde de ifølge dokumentaren ikke en chance for at se, at der stadig var masser af is på vingernes forkant, da de var færdige med at oversprøjte SK-751 med de isopløsende kemikalier inden afgangen mod København.

Konsekvensen blev, at der ca. 25 sekunder efter flyet havde sluppet landingsbanen blev suget is ind i de brølende Pratt and Whitney-jetmotorer, der for næsten fuld kraft havde bragt flyet op i 1.000 meters højde.

Lamellerne, der sørger for en jævn strøm af luft til motorerne, blev bøjet og udløste stærke rystelser, der tydeligt kunne mærkes i cockpittet. Uden en jævn tilføring af luft kunne motorerne ikke længere forbrænde brændstoffet korrekt.

Automatisk system ødelægger motorer

Stefan Rasmussen registrerer med det samme problemet 25 sekunder efter take-off og tager straks noget af gassen af de to motorer, der er placeret bag vingerne, for at undgå, at situationen går fra slem til katastrofal.

Desværre har SAS ifølge dokumentaren ikke oplyst Stefan Rasmussen om, at MD-81’eren er blevet forsynet med et såkaldt ATR-system (Automatic Thrust Restoration), der med en usynlig elektronisk hånd straks giver mere gas til motorerne – endda endnu mere end flyet havde inden isen blev suget ind i motorerne.

Systemet var tænkt som en ekstra sikkerhed til piloter, der under indflyvning, ikke har givet motorerne nok gas. Men i dette tilfælde ødelægger den automatiske kraftregulering øjeblikkeligt begge motorer og forvandler det store passagerfly til et tonstungt svævefly.

Træer rev flyets vinger af

Med hjælp fra flyets 2. pilot og en styrmand, der tilfældigvis er passager på flyet, får besætningen advaret kontroltårnet i Arlanda om, at de må foretage en nødlanding.

Stefan Rasmussen spotter et lille stykke åbent mark med nogle bløde nåletræer, som han vil forsøge at bruge som en slags blød landningspude. Da MD-81’eren rammer træerne, rives flyets brændstoffyldte vinger af, og resten af flyets rammer en snedækket mark og kurer 110 meter, inden det i tre stykker endeligt står helt stille.

Flere passagerer får mindre kvæstelser, men alle slipper med livet i behold. Sten Rasmussen hædres senere af bl.a. Dronningen, da han bliver Ridder af Dannebrog for sin heltedåd.