Sarajevo-dom afgørende for dansk terrorsag

Uden en dom i Sarajevo var terrorsagen fra Glostrup blevet svækket ganske betydeligt. Alligevel er banen langtfra kridtet op til en dom i Glostrup-sagen, mener ekspert.

Udfaldet af domsafsigelsen i Sarajevo blev i går fulgt med stor spænding i Danmark. Ikke mindst i Østre Landsret, hvor de lange fængselsstraffe i Sarajevo lagde en dæmper på stemningen blandt de fire tiltalte og den store tilhørerskare.

Mens anklager Dorthe Vejsig var i fuld gang med at dokumentere en række ransagnings-koster, blev et foldet A4-ark passet rundt mellem forsvarere og de tiltalte, der blev tydeligt påvirkede af dommen over deres bekendte.

Den 21-årige AA bøjede sig ned og sad i flere minutter forstenet med ansigtet i hænderne, hvorefter han med tårer i øjnene sendte et fortvivlet blik til sine medtiltalte. Også 20-årige IJ så meget utilpas ud og skar grimasser til vennerne på tilskuerrækkerne.

Det var også tydeligt, at domfældelsen i Sarajevo var en glædelig nyhed for de tilstedeværende politifolk og anklagerne i landsretten. Hele den danske terrorsag udspringer nemlig af sagen i Bosnien. Det var i forlængelse af anholdelserne i Sarajevo, at dansk politi anholdt de fire tiltalte og mistænkte dem for at have hjulpet dansk-tyrkeren Abdulkadir Cesur og svenskeren Mirsad Bektasevich med at forberede rejsen til Bosnien og hjælpe med at planlægge terror.

Styrket anklagemyndighed
Og at anklagemyndigheden viste glæde er ifølge docent i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard forståelig:

»Hvis de to var blevet frifundet, så havde det svækket Glostrup-sagen ganske betydeligt,« siger han og uddyber, at det er forventeligt, at dommen fra Sarajevo vil blive læst op under sagen i Østre Landsret.

Men en domsfældelse i Sarajevo er imidlertid ikke lig med en domsfældelse i Danmark, fastslår strafferetseksperten samtidig.

»Anklagemyndigheden har ikke bare klar bane frem, fordi der er faldet dom i den sag. Der er stadig de velkendte bevisproblemer for anklagemyndigheden i Glostrup-sagen. Det er ikke nok bare at dokumentere, at der har været en forbindelse. De skal også bevise, at de tiltalte på en eller anden måde har haft noget at gøre med at hjælpe til i forberedelsen til en terrorhandling.«

Samtidig forventer han også, at de tiltaltes forsvarere vil forsøge at så tvivl om, hvorvidt retsgarantierne er overholdt i den bosniske sag.

»De danske forsvarere vil nok pege på nogle forskelle i det danske og bosniske retssystem og argumentere for, at man ikke skal tage dommen for gode varer,« siger Jørn Vestergaard.

Forsvarer: Ingen sammenhæng
Anklagerne i Glostrup-sagen ville i går ikke kommentere dommen fra Bosnien, eller hvorvidt dommen får betydning for den danske sag. På den første retsdag i december måned fastslog de imidlertid, at de fire tiltalte i Danmark næppe ville kunne dømmes uden en dom i Sarajevo.

»For at dømme i Danmark må vi vise, at AC og Maximus forberedte terror i Bosnien. Nævningetinget er derfor nødt til også at tage stilling til sagen i Bosnien for overhovedet at kunne vurdere den danske sag,« sagde vicestatsadvokat Dorthe Vejsig dengang.

Forsvarer for den 21-årige tiltalte AA, advokat Kristian Mølgaard, mener dog slet ikke, at dommen i Bosnien får betydning for de fire tiltalte herhjemme:

»Det er som to kvalifikationskampe i fodbold i hver deres pulje. De har intet med hinanden at gøre,« siger Kristian Mølgaard.