Sandstød om tragisk helikopter-ulykke: Jeg har mistet en god ven

Den tidligere professionelle cykelrytter Michael Sandstøds nære ven var blandt de fire mænd, der fredag styrtede i døden med en helikopter.

Tidligere cykelrytter Michael Sandstød var nær ven med én af de fire mænd, som omkom da en helikopter styrtede ned i Kattegat fredag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den tragiske helikopter-ulykke over Kattegat fredag kostede livet for Mark Jacobsen, der var et kendt navn i cykelkredse, og som tidligere har været sportsdirektør for cykelholdet Team Concordia Vesthimmerland.

Han har tidligere kørt sammen med Michael Sandstød og var aktiv i Danmarks Cykle Union, hvor han sad i Baneudvalget.

Sammen med tre andre lettede han i en privatejet helikopter fra Roskilde fredag, men af uvisse årsager styrtede den pludselig ned lidt før middagstid ud for Røsnæs Havn ved Kalundborg.

To mænd blev straks fundet og identificeret, siden blev en tredje mand fundet, men en fjerde mand savnes fortsat.

Lørdag skrev Michael Sandstød et kort mindeord om Mark Jacobsen, som var med om bord på turen:

- Jeg har i går i en tragisk helikopterulykke mistet min bedste ven igennem 28 år Mark Jakobsen. Vi er rigtig mange der har sluttet ring om Marks familie og tager hånd om dem. Jeg skriver her får at nå ud til så mange som muligt, da historierne allerede løber rigtig stærkt. RIP Mark Jakobsen, skriver Sandstød på sin Facebook-profil.

Det var blandt andre Mark Jacobsen, der var ved Sandstøds side, da han i 2002 kom ud for et alvorligt styrt under Tour de France.

Politiet har siden fredag arbejdet på at finde ud af, hvem alle fire mænd var, selvom der endnu savnes en. Det er nu lykkedes at underrette alle pårørende, oplyser efterforskningslederen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Udover Mark Jacobsen, der arbejdede som salgschef i Volvo Trucks Group Danmark, var også Volvos administrerende direktør med, Søren Wettergreen ombord på turen, som en kunde havde inviteret dem på.

Manden, som ejede helikopteren var forretnings- og rigmanden Michael Henriksen. Også han er blandt de fire omkomne.