Sandheden ifølge Ben Carson

Han er republikansk topkandidat og har levet et fantastisk liv. Men er hans historie løgn? Det betyder ikke noget. Hvis man tror på historien – så er den sand. Jesus og Ben Carson er derfor sande af samme grund.

Den republikanske præsidentkandidat Ben Carson har måske noget guddommeligt over sig. Han deler i hvert fald vandene i det amerikanske folkedyb. Fold sammen
Læs mere

Ben Carson har allerede vundet. Han er endnu ikke blevet amerikansk præsident, men han er uden konkurrence blevet præsident af det post-faktuelle samfund.

Tag den seneste uge:

Carson mener, at Josef – ham fra Mosebøgerne – byggede pyramiderne som et kornlager, fordi sådan kan Bibelen læses. Han mener, at Satan lokkede Darwin til at fremsætte sin evolutionsteori, og han mener, at præsident Obama er »en psykopat« og en del af et »et leninistisk komplot« mod verdensøkonomien.

Det er, hvad han mener er sandt – og det er de meninger om sandheden, som bl.a. har bragt ham i spidsen i det republikanske primærvalg i den første valgstat, Iowa.

Det er alt sammen et godt eksempel på det postfaktuelle samfund, hvor vi alle vælger vores egne kendsgerninger og vælger de kriterier, der bakker kendsgerningerne op.

Ben Carson er ikke den første præsidentkandidat, som har succes med den metode, men få er gået så vidt med den som han og tilsyneladende udstrakt den til sin egen livshistorie. For i de seneste dage har førende amerikanske medier optrevlet hans curriculum vitae og afsløret en livshistorie, der i bedste fald er ubevist, men – svarer Carson og flere af hans tilhængere – den er netop bevist, hvis bare man tror på den.

Og det er, hvad der gør striden om Ben Carson til mere end bare det.

Mest ærlig

Men først hans historie.

Ben Carson har i ni bøger og i 25 år som motiverende taler fortalt en historie om, hvordan han voksede op som en fattig rod og fandt Jesus og blev en kendt kirurg på Johns Hopkins University. I 2009 blev hans livshistorie til filmen »Gifted Hands« med Cuba Gooding Jr. som Carson.

Og det er den historie, som medierne nu begynder at underkaste et serviceeftersyn.

CNN tog torsdag fat i historien om hans voldelige ungdom, som Carson har brugt som en del af sin synder-til-troende-historie. Carson hævder, at han tævede sine klassekammerater, løb efter sin mor med en hammer og forsøgte at stikke en anden dreng ned med en kniv. Drengen blev kun reddet af sit bæltespænde. CNN talte med ni af hans klassekammerater, som alle sagde, at han var aldeles uvoldelig, en stille nørd der gik med dukket hoved og passede sig selv.

I 1968 – efter drabet på Martin Luther King – udbrød der sorte optøjer på Carsons gymnasium i Detroit, og flere hvide studerende var i fare for at blive overfaldet. Han tog dem ind i skolens fysiklaboratorium og skærmede dem, hævder han. Wall Street Journal talte med seks klassekammerater og en fysiklærer, og ingen af dem kunne bekræfte historien. De havde aldrig hørt om den.

Han hævder i sin selvbiografi, at han blev tilbudt et legat til officersskolen West Point, men for det første uddeler skolen ikke legater – den er gratis – og for det andet havde han aldrig søgt ind på skolen, og skolen havde aldrig kontaktet ham, siger West Poins administration til Politico.

Carson skriver også i sin selvbiografi, at han og andre studerende på Yale tog faget »Perceptions 301«, og at deres eksamen var hård. De andre studerende udvandrede, men han blev siddende. En professor dukkede op med en fotograf fra Yale Daily News, tog et foto og gav ham æresprisen »Den mest ærlige studerende«. Der er intet foto af ham i universitetsavisen, der har aldrig været sådan en pris og heller aldrig et fag ved navn »Perceptions 301.«

Gud og Carson

Det er blot nogle af de tvivlsomme elementer, som medierne har fundet i Carsons historie, og hans reaktion på dem alle har været den samme: En påstand om, at han og samfundet var under angreb fra de »sekulære progressive«. Akkurat som »sekulære progressive« angriber den bogstavelige udlægning af Bibelen, af skabelsesberetningen, af Noahs Ark, af Moses, så angriber de nu også Carsons beretning om sig selv.

»Der er i hans udlægning tale om en kosmisk krig om sandheden,« skriver religionsforskeren Sarah Posner, som bl.a. er forfatter til bogen »God’s Profits«.

Jorden er 5.000 år gammel, som Bibelen siger – selv om videnskaben siger fem mia. år gammel. Carson var den mest ærlige elev i »Perceptions 301« – selv om kilderne siger noget andet. Hans sandhed er bedre end den empiriske sandhed, fordi han tror på den, og fordi »de sekulære progressive« ikke gør.

»At stille spørgsmål ved skabelsesberetningen er som at stille spørgsmål ved Carsons egen beretning,« skriver Posner på et site hos University of South California.

Bibelen er så fantastisk, fordi den sprænger alle rammer, og det samme er Ben Carson, som han antydede i et interview med det konservative site Breitbart. »Tror I virkelig, at jeg kunne have gjort alle de ting, jeg har gjort, hvis jeg bare havde levet et helt almindeligt liv,« spurgte han.

Dermed tegner han en helcirkel fra Josef og kornlageret i pyramiderne og til sig selv, og Carson er dermed enten topmålet af overmod og snart en færdig mand i politik. Eller også er han fremtiden, hvor vi vitterligt er i en »kosmisk krig om sandheden«, og hvor der er nok alternative medier og internetsites til at drukne de gamle empiriske kriterier.

Derfor er det værd at holde øje med de kommende meningsmålinger. Hvis Ben Carson holder fast i sin topposition hos Republikanerne, eller hvis han øger sin føring, så er det ikke kun ham, der personligt og politisk har vundet. Det har det postfaktuelle samfund også.