Samuelsen urolig over »forlydender« om angiveri til Tyrkiet: »Langt fra det Danmark, vi kender og ønsker«

Tyrkiet bevæger sig i den forkerte retning, siger ministeren i samråd. Men han afviser at konkludere, at der faktisk foregår angiveri eller stikkeri. Det møder kritik fra S-politiker.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) under samrådet på Christiansborg i København, hvor udenrigsudvalget har kaldt udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i samråd om tyrkisk overvågning af borgere i Danmark, torsdag den 15. marts 2018. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Regeringen ser med stor alvor på sager om angiveri til de tyrkiske myndigheder.

Det slog udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) fast i et samråd torsdag.

»Jeg bliver naturligvis urolig og bekymret, når jeg hører, at danske borgere føler utryghed og frygter at blive angivet på grund af deres politiske tilhørsforhold og meninger. Det ligger langt fra det Danmark, vi kender og ønsker,« sagde ministeren.

Samrådet blev indkaldt i sidste måned af Nick Hækkerup (S), efter at Berlingske kunne afdække, hvordan tyrkiske myndigheder ikke alene har modtaget oplysninger om politiske modstandere bosiddende i Danmark, men endda har efterforsket personerne.

Sagen har rødder i en omfattende jagt på personer med forbindelser til Gülenbevægelsen og begyndte med et kupforsøg i 2016. Tyrkiets præsident Erdogan mente, at hans tidligere makker Fethullah Gülen stod bag forsøget, og herefter igangsatte den tyrkiske regering en jagt på bevægelsens støtter, der breder sig helt til Danmark. Senest er tre personer i Danmark blevet sigtet for hjælp til fremmed efterretningstjeneste under den såkaldte »milde spionparagraf«, for at have angivet politiske modstandere af den tyrkiske regering bosiddende i Danmark til Tyrkiet.

Alligevel ville Anders Samuelsen ikke konkludere, at der rent faktisk foregår angiveri eller stikkeri.

»Det er samtidig vigtigt, at vi ikke foregriber sagernes udfald. Nu må vi afvente og se, om sigtelser fører til tiltale og domfældelser,« sagde ministeren.

»Vi har magtens tredeling i Danmark. Jeg kan ikke konkludere, at der foregår angiveri eller stikkeri,« lød det.

Det viser, at regeringen fortsat ikke tager angiveriet alvorligt nok, fastholder Lars Aslan Rasmussen (S) efter samrådet.

»Der er så meget dokumentation for det. Vi ved, at det foregår, og at det har konsekvenser for folk. Jeg er ikke ude i, at det skal have nogle helt vanvittige konsekvenser, men som minimum bør han anerkende, at det foregår,« siger Lars Aslan Rasmussen (S) med henvisning til blandt andet Berlingskes afdækning af den såkaldte stikkerlinje.

Men er det ikke fair nok, at en minister ikke konkluderer, når der ikke er faldet dom?

»Nej, for vi ved, det forekommer. Vi ved, at der er officielle annoncer, og at der sidder folk fra Danmark fast i Tyrkiet,« siger han med henvisning til, at personer fra Danmark nægtes udrejse fra Tyrkiet, samt at den tyrkiske regering har indrykket annoncer i tyrkiske aviser, hvor tyrkere over hele Europa opfordres til at angive Gülen-støtter.

Det er uklart på nuværende tidspunkt, hvor mange personer fra Danmark, der nægtes udrejse fra Tyrkiet, men i efteråret kunne Berlingske på baggrund af en aktindsigt fortælle, at fem danskere sad fanget i landet, herunder en skolelærer.

For at tydeliggøre at regeringen tager udviklingen i Tyrkiet alvorligt, fremhævede ministeren på samrådet torsdag, at man fra dansk side støtter at afbryde EU-optagelsesforhandlinger med Tyrkiet permanent, fordi landet »bevæger sig i den forkerte retning«.

»Det er en meget stærk markering,« sagde Anders Samuelsen.

Udenrigsministeren ville på samrådet ikke svare på, hvad konsekvensen bliver, hvis domstolene ender med at konkludere, at der er foregået angiveri.

»Det ville være præmaturt af mig. Når vi har en afklaring i den sag, som kører, så har vi en værktøjskasse, vi kan tage i brug. Jeg kan ikke på forhånd sige, hvad vi vil gøre,« sagde han.

Tyrkiet er på andre områder en central samarbejdspartner for Danmark. Det gælder eksempelvis landenes NATO-samarbejde, samarbejde om flygtningeaftalen og mellem landenes efterretningstjenester. Det betyder dog ikke ifølge ministeren, at Danmark »ikke kan være kritiske«.

Du kan læse mere om stikkersagen her.