Samuelsen står fast på atomaftale trods Irans voldsomme fremfærd

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er ikke i tvivl. Atomaftalen med Iran skal opretholdes, også selv om USA har trukket sig fra det store kompleks, og selv om Iran på andre områder opfører sig som en terrorstat.

Anders Samuelsen glæder sig derfor over, at Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) endnu en gang entydigt har kunnet konstatere, at Iran overholder sin del af aftalen.

»Det er glædeligt, at Iran overholder aftalen, og jeg er ligesom mine kolleger i EU indstillet på, at vi bliver i aftalen. Det er klart i vores interesse, at vi har styr på iranerne, og at de ikke producerer atomvåben,« siger Anders Samuelsen til Berlingske.

Udenrigsministeren medgiver dog, at dette kan synes ulogisk, i og med at Iran på andre områder opfører sig som en regulær terrorstat og støtter den palæstinensiske organisation Hamas og de libanesiske »kolleger« i Hizbollah for ikke at nævne aktionerne mod eksiliranere i Danmark.

»Det altoverskyggende mål er at forhindre Iran i at blive en atommagt. Bliver Iran først dette, er magtbalancen i Mellemøsten alvorligt forrykket, og så er der andre, der også vil have fingrene i atomvåben,« siger Anders Samuelsen.

Erhvervslivet har forladt Iran

Dilemmaet er til at tage og føle på. Den amerikanske præsident, Donald Trump, forlod i maj den iranske atomaftale, der var forhandlet på plads af hans forgænger, Barack Obama.

Årsagen er ifølge Donald Trump, at der er huller i aftalen, og at denne ikke inkluderer en begrænsning af det iranske missilprogram. Tværtimod udvikler Iran mellem- og langtrækkende missiler, som potentielt kan medbringe atomladninger, ligesom Nordkorea har gjort det.

USA er ved at indføre en række nye sanktioner mod Iran, ligesom USA har truet med, at lande, der handler med Iran, får svært ved også at gøre forretning med amerikanerne.

USA har dog undtaget en række lande, når det drejer sig om køb af iransk olie, men pengene derfra skal holdes i særlige fonde, hvor Iran kan hente penge fra til indkøb af mad og medicin.

Dansk erhvervsliv har stort set forladt Iran af frygt for amerikanske repressalier, og foreløbig har EU ikke kunnet finde en måde at kompensere virksomhederne på, selv om EU fra officielt hold har opfordret virksomhederne til at blive i Iran.

»Dette er vigtigt for os, og det er også rigtigt, at Danmark nu forsøger at få de øvrige EU-lande med på at indføre sanktioner mod Iran på baggrund af det, Iran har foretaget sig i Danmark. Men det er selvfølgelig svært at finde den rigtige måde at gøre det på, uden at det ser ud som om, EU bryder atomaftalen,« siger Anders Samuelsen.

Atomaftalen har to elementer i sig. Dels skal den sikre, at der ikke længere bliver beriget uran i Irans atom- og tungtvandsanlæg i Fordow, Batanz og Arak – eller i det mindste beriges meget lidt uran, idet Iran skal bruge en smule til medicinsk brug. Dels består aftalen af en ophævelse af sanktionerne eller rettere de vigtigste af dem, så iranerne igen kan købe medicin, mad og andre fornødenheder på de internationale markeder.

Khader tvivler på atomaftalen

Sagen i Ringsted, hvor Sjælland af politiet 28. september stort set blev »lukket ned« for udefrakommende trafik, mens der pågik en politijagt – angiveligt i søgen efter en iransk dødspatrulje, der ville myrde flere eksiliranere – har gjort sagerne langt mere komplicerede. Danmark har nu kaldt sin ambassadør hjem og søger at få de øvrige EU-lande med på at gennemføre sanktioner mod Iran. Det er dog ikke helt så enkelt sag at finde frem til, hvor man vil indføre sanktioner, uden at man risikerer den aftale, som hele EU mener skal fastholdes for stort set enhver pris.

Sagen drejer sig også om at støtte moderate elementer i Iran for ikke at give de mere radikale yderligere vind i sejlene, i og med de så ville kunne hævde, at Vesten ikke er til at stole på.

De Konservatives udenrigspolitiske ordfører, Naser Khader, har været stærk modstander af aftalen siden begyndelsen. Det er de Konservative vel at mærke ikke, men Khader mener lige godt, at aftalen aldrig burde have været indgået, fordi den ikke en gang for alle eliminerer Irans muligheder for at anskaffe sig atomvåben.

»Aftalerne er tidsbegrænsede, og i mellemtiden kan Iran blive styrket på grund af ophævelse af sanktionerne. Desuden har man ikke fjernet truslen fra Irans missilprogram,« siger Khader, der understreger, at han udtaler sig som privatperson.

Også Naser Khader er fanget i et dilemma, idet han ikke ønsker, at man kommer i den situation, at man skal bombe Iran, i fald  atomaftalen falder fra hinanden eller ikke bliver overholdt.

I USA er man ligeglad med Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). Trump-regeringen mener, at iranerne snyder og i hemmelighed beriger uran. Det mener IAEA så ikke.

»Og det er det, vi har at holde os til,« siger Anders Samuelsen.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent