Sammenhold baner vej for offensiv

Fra sit udkigspunkt kan Fogh se klare tegn på, at stemningen er ved at vende i hans lejr. Nok er der ikke ligefrem tale om en forbrødring,men en mere holdbar våbenhvile synes at være på vej mellem de Konservative og Dansk Folkeparti.

Når Anders Fogh Rasmussen i morgen samler sit regeringshold til seminar, er det for at lægge strategi og gennemgå agendaen for 2007. Men det er også for at styrke sammenholdet i regeringen og forberede en offensiv mod især Socialdemokraterne.

Han åbnede selv slaget på sit pressemøde i går, da han om S-ledelsens politik konstaterede: »Det sejler fuldstændigt«.

For Fogh er det afgørende, at regeringen får sat endegyldigt punktum for et langvarigt forløb, hvor regeringen har været presset af kommunernes protester mod de økonomiske rammer, og hvor S-toppen kom i samklang med de mange vælgere, som ønsker forbedringer og flere penge til velfærd.

Sidst, men ikke mindst måtte Fogh erkende, at det indre sammenhold i regeringsblokken syntes på vej til at blive afløst af konstante skænderier i al offentlighed, ikke mindst i forholdet mellem de Konservative og Dansk Folkeparti.

Når Fogh torsdag og fredag har regeringsholdet samlet, vil han advare mod gentagelser af det destruktive fra efteråret, og han vil minde om, at der ikke findes en VK-regering uden opbakning fra Dansk Folkeparti. Han vil derfor opfordre til, at regeringen fastholder alliancen med DF og gør den til en styrke over for en spredt opposition. Foghs appel kommer som kulmination på et forløb, hvor han på de indre linjer har brugt megen energi på at sikre, at stridighederne mellem de Konservative og DF-ledelsen ikke kommer ud af kontrol.

I hans optik er analysen uhyre enkel: Hvis der for alvor opstår slinger i samarbejdet i regeringsblokken, er det begyndelsen på enden for VK-regeringen. Så alvorligt er perspektivet for Fogh.

Omvendt: Hvis det lykkes at fastholde et stærkt og stabilt samarbejde, vil vælgerne også ved næste folketingsvalg kunne vælge mellem en driftsikker regeringsalliance og en opposition, hvor de enkelte partier vil få uhyre svært ved at blive enige på selv så centrale områder som holdningen til skattestop, udlændingepolitik og investeringer i velfærd.

I den situation vil regeringen udstille, at S-formand Helle Thorning-Schmidt vil få overordentligt vanskeligt ved at præsentere en samlet politik og et reelt regeringsalternativ for befolkningen. Især det kuldsejlede forhold mellem Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre vil give S-holdet voldsomme problemer, lyder analysen i regeringslejren, og det interessante er, at ledende socialdemokrater er klar over truslen. Deres frygt er, at netop Marianne Jelved og den radikale folketingsgruppe kan komme til at blokere drømmen om et regeringsskifte.Fra sit udkigspunkt kan Fogh til gengæld se klare tegn på, at stemningen er ved at vende i hans lejr. Nok er der ikke ligefrem tale om en forbrødring, men en mere holdbar våbenhvile synes at være på vej mellem de Konservative og Dansk Folkeparti.

Ukendt for offentligheden har den sidste tid været præget af en diplomatisk storoffensiv på kryds og tværs mellem V, K og DF, på topplan, på lavere politisk niveau og på organisatorisk plan.

Undervejs har der været møder mellem centrale DFere og konservative, og på begge sider er det erkendt, at man i flere omgange er gået for langt i udfaldene mod modparten. Det er præcis i det lys, man skal se de forsonende signaler til de Konservative fra den magtfulde DF-strateg Kristian Thulesen Dahl og Pia Christmas Møllers venlige kvitteringer i medierne.

Det betyder ikke, at de tre partier konstant vil agere som én blok.

Tværtimod måtte Fogh i går understrege, at regeringens kommende økonomiske strategi, 2015-planen, er og bliver regeringens ansvar. Udtalelsen kom efter, at DF har gjort det klart, at partiet kun vil støtte et fortsat skattestop under bestemte konditioner. Bl.a. skal der sættes penge af til de grupper, som ikke får gavn af skattestoppet. På den måde vil regeringen og DF fortsat skulle forhandle kontant med hinanden, men på begge sider har man indset, at alliancen skal fastholdes, og at kanonerne i 2007 skal rettes mod oppositionen. Den forståelse giver Fogh et helt anderledes afsæt for at udfordre Helle Thorning-Schmidt og S-ledelsen i det nye år.