Salmonella er væk - men campylobacter er her stadig

Salmonellaen er ude af æggene, og campylobacter er nu langt den største bakterielle årsag til ondt i maven hos danskere, der har spist noget, de ikke kan tåle. Antallet falder ikke trods målrettet indsats.

Selv om campylobacter hærger hundredtusindvis af danske maver hver år, ligger den ikke særligt langt fremme i vores bevidsthed. Almindelig god køkkenhygiejne og gennemstegning af kyllingekød er stadig rådet mod maveonderne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En maveinfektion med campylobacter er ikke farverig på den gode måde, men presseomtale af den »nye, gådefulde fødevareinfektion« var et typisk 90er-fænomen. Til forskel fra »Beverly Hills, 90210« og Buffalo-sko er campylobacter her dog stadig, og i lige så fin form. Hvert år registreres 3.500-4.000 tilfælde af campylobactersmitte, og det er kun lykkedes at gøre beskedent indhug med handlingsplaner.

»Campylobacter er vores smertensbarn. Det er den også i mange andre lande, det har noget at gøre med dens natur. Den ændrer sig hurtigt, og der findes mange typer af den, som er svære at gruppere,« siger seniorforsker ved Statens Seruminstiut Eva Møller Nielsen.

De 3.500-4.000 tilfælde om året er kun de danskere, der er blevet så syge af en campylobakterinfektion, at de går til lægen.

»Der er mange flere, der har haft sygdommen, end dem vi får kendskab til og registrerer. Hvis man har været så syg, at man går til lægen med det og får taget en prøve, så har man haft det rigtig skidt,« siger Eva Møller Nielsen, der leder afsnittet som typebestemmer de fødevarebårne bakterier, der giver os maveinfektioner.

Fordi campylobacter er så mangfoldig, bliver den i dag slet ikke typebestemt. Typen identificerer ikke kilden. Derfor registreres der yderst sjældent egentlige campylobacter-udbrud, som er, når flere mennesker er blevet smittet af samme kilde. Så selv om campylobacter hærger hundredtusindvis af danske maver hver år, ligger den ikke særligt langt fremme i vores bevidsthed.

Større fokus på fødevaresikkerhed

Campylobacter blev af Dansk Sprognævn udnævnt til nyt ord i dansk i 1991, og i 90erne var den meget omtalt som en ny fødevarebåren infektion, selv om bakterien selvfølgelig har været med os alle vores dage. Frem til årtusindskiftet firedobledes antallet af registrerede tilfælde til omkring 4.500.

»Fødevarebårne infektioner er ikke nødvendigvis et større problem i dag. På grund af typing og bedre overvågning opdager vi langt flere af udbruddene end for halvtreds år siden, og vi har et større fokus på fødevaresikkerhed,« siger Steen Ethelberg, seniorforsker ved Statens Seruminstitut, der sad i stormens øje i sommer, da det blev opdaget, at en listeriabakterie i produkter fra Jørn A. Rullepølser havde smittet mange mennesker på plejehjem og hospitaler. Det sidste tilfælde i det udbrud blev konstateret så sent som i sidste uge, og 16 af de i dag 41 kendte smittede er døde.

»Vi kan ikke lide listeria, og vi kan ikke lide VTEC. Det er de to, vi oftest ser føre til livstruende sygdom, selv om der ikke er så mange tilfælde af dem,« siger Steen Ethelberg. VTEC er den farlige E-Coli, der er i 2011 slog 52 mennesker ihjel i et stort tysk udbrud fra forurenede bønnespirer. Normalt er der under 100 registrerede smittetilfælde med listeria og under 200 med VTEC om året i Danmark.

Salmonella er ude af æggene

Beklageligvis føres der ikke en kysstatistik for danske hjem. Men antallet af hjemmebagte kyskager og anden marengs burde være steget siden oktober 2013, hvor Fødevarestyrelsen meddelte, at danskere igen roligt kunne spise rå æg uden at være bekymrede for salmonella. For når man selv deler ægget i stedet for at købe pasteuriserede hvider og blommer for sig, bliver den anden del af ægget jo tilbage og skal bruges til noget fornuftigt.

Yngre køkkenskrivere skal nok overvinde noget i sig selv for at spise en rå æggeblomme, men som midaldrende dansker og opefter kan man have barndomsminder om at slikke røreskeen for kagedej, at røre en æggeblomme med sukker til æggesnaps. Det var ikke letsindig omgang med rå æg – dengang var det faktisk ikke farligt, for før 70erne var salmonellasmitte fra æg yderst sjælden. I 1997 vedtog politikerne en Salmonella-plan, som siden er blevet forlænget og fornyet to gange, senest i 2008 efter nogle kæmpeudbrud, der aldrig helt er blevet opklaret. Man kan ikke bruge de samme metoder til campylobacter, som er vanskeligere at udrydde. En lovende metode er dog fluenet, som forhindrer fluer i at sprede campylobacter til kyllingerne. Men helt fri for bakterier i maden bliver vi nok ikke.

»Der er mad, der skal være uden bakterier. Vi skal kunne stole på, at der ikke er listeria i rullepølsen, men råt kød vil altid kunne indeholde bakterier. Når jeg håndterer råt kød i mit eget køkken, tænker jeg sådan på det, at jeg lige har lagt campylobacter på spækbrættet,« siger Eva Møller Nielsen, der råder til almindelig god køkkenhygiejne og gennemstegning af kyllingekød.