Sæt feriepengene i oplevelser

»Ferieoplevelser sammen med dem man holder allermest af er - uagtet om de er købt for små eller store penge - en af de allermest sikre investeringer, som man overhovedet kan foretage. De giver afkast hver gang man lukker øjnene, dagdrømmer, eller gennemgår porteføljen med de gode mennesker, som man har delt oplevelserne med.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

På vej hjem efter to uger ved Gardasøen fangede jeg mig selv i et af de lyksalige øjeblikke, der er næsten ligeså sjældne som firkløvere. Ingen skændtes på bagsædet, og ingen var utilfredse med min kørsel. Nej, de eneste lyde i kabinen var lav rumlen fra radioens rundfunk blandet med let snorken fra de tre børn på bagsædet og kvinden ved min side.

Men hjemturen efter en ferie er også en rejse tilbage til virkeligheden, og i stedet for nyde den lydmæssige oase i bilen, begyndte det at støje inde i mit eget hoved med trivialiteter. Regnskabets time meldte sig, og her taler jeg ikke i overført betydning. Nej, jeg begyndte såmænd  at gennemgå, hvad vi havde brugt af penge. Lidt som når man vågner op efter en våd og festlig aften i byen og slutter, at denne hamren på indersiden af kraniet må have kostet knapper. Til gengæld havde jeg ikke de samme udfordringer med at fremkalde negativerne på nethinden, som når man ligger og glor på kreditkortkvitteringer med bulder i kasketten.

Billederne susede direkte ind på skærmen, da jeg sad der bag rattet med kilometervis af autobahn foran mig. Der kom et af børnene, der plagede om nye badevinger og fik dem, for herregud vi var på ferie, og de nød at lege i den dybe ende af poolen. Der dukkede den gamle vin- og olivenbonde op, som vi købte lidt vel rigeligt af, fordi vi blev grebet af hans charme og den autentiske stemning ved tappetønderne i kælderen. Og der var sejlturen fra vores lille havn over Gardasøen til den smukke turistfælde Sirmione - hvorfor tage til en sø kun for at glo på den? Neden under hvert billede hang der et priskilt, som automatisk blev overført til det store regneark. Men så kom jeg i tanker om en rigtig sjov aften, hvor vi havde børnene med ude at spise på restaurant, og så gik der ged i mine formler og valutaomregninger. Heldigvis da.

For selvfølgelig havde vi brugt penge, og det behøvede jeg ikke minusse og plusse for at finde ud af.Men hvorfor ikke glæde sig over gevinsten lidt længere i stedet for med det samme at gøre tabet op? En ferie er jo en langsigtet investering. Når jeg tænker tilbage på min egen barndom, er det ikke mærket på familiens fjernsynsapparat, kvaliteten af klinkerne på badeværelset eller signaturen under tallerknerne på middagsbordet, jeg husker. I hvert fald ikke uden hypnose og meditative øvelser. Vores ferier og fælles oplevelser som familie kan jeg derimod huske i sylespidsskarpe detaljer.

Ferieoplevelser sammen med dem man holder allermest af er - uagtet om de er købt for små eller store penge - en af de allermest sikre investeringer, som man overhovedet kan foretage.  De giver afkast hver gang man lukker øjnene, dagdrømmer, eller gennemgår porteføljen med de gode mennesker, som man har delt oplevelserne med. Nogle af mine mest dyrebare ferieminder, var måske ikke specielt sjove eller decideret behagelige lige i øjeblikket, men er gået i plus i erindringen sidenhen. Som når vi griner af den gang bilen gik i stykker, og vi måtte overnatte på det møgbeskidte tyske værksted. Og skulle tilværelsen en dag blive mere trang, kan fogeden ikke tage udlæg i de gode oplevelser.

Med det in mente panorerede jeg en sidste gang rundt i bilen, klikkede med øjenlågene og hæftede de sidste billeder på plads i det indre fotoalbum »Italien 2016«. Endnu et solidt indskud på mindeopsparingen.