Særlov skulle få ukrainske børn hurtigt i skole: I København har Maksym og Kostiatyn ventet i to måneder

Borgmester erkender, at Københavns Kommune har svært ved at følge med, når det gælder modtagelsen af de knap 900 ukrainske flygtninge, heraf godt 300 børn, som er visiteret til kommunen, og de op mod 700 ukrainske fordrevne, som kommunen derudover huser.

Anastasiia Haraievska kæmper for at få sine to børn i skole i Danmark. De har brug for et sted at være, når hun er på arbejde, og så er den onlineundervisning, de får hjemme fra Ukraine, meget ustabil på grund af krigen. Her hjælper hun 12-årige Maksym med lektier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Folketinget hastevedtog en særlov for ukrainske flygtninge 16. marts i år, var målet, at ukrainere, der søger tilflugt i Danmark, skulle have opholds- og arbejdstilladelse så hurtigt som muligt, mens børnene skulle i skole eller institution.

Noget tyder imidlertid på, at Københavns Kommune har store udfordringer med at leve op til intentionen i loven.

Det har 37-årige Anastasiia Haraievska og hendes to drenge, Maksym på 12 og Kostiatyn på otte, fået at føle.

Familien kom til Danmark for præcis to måneder siden og er i dag privat indkvarteret i en midlertidig bolig på Amager.

Siden Anastasiia Haraievskas opholdstilladelse landede i hendes postkasse 12. april, har hun haft fuldtidsjob med at sy skudsikre veste for virksomheden Tardigrade Tactical i Vallensbæk. Vestene bliver blandt andet sendt til Ukraine.

Men selvom Anastasiia Haraievska tager afsted hver dag før klokken 7 og først er hjemme efter klokken 17, går hendes to drenge stadig ikke i skole, men må tilbringe dagene hjemme på Amager.

Det er to måneder siden, at drengene Maksym på tolv og Kostiatyn på otte flygtede til Danmark sammen med deres mor, mens deres faster og danske onkel er rejst til Danmark fra Cypern med deres tre-årige fætter for at støtte dem. Dengang troede familien, at de bare skulle være væk en uge eller to. Efter to måneder i Danmark venter drengene stadig på at komme i skole. Her er Maksym og hans fætter ved at slå græsplænen i deres midlertidige hjem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.

Savner andre børn

Især den yngste dreng er begyndt at reagere på den lange periode, han har gået uden kontakt til jævnaldrende.

»Den ældste klarer det o.k. Han taler engelsk og har fundet nogle at lege med, og han spiller fodbold henne i klubben, hvor de har et tilbud til ukrainske børn. Men den yngste ... han har det ikke så godt,« siger Anastasiia Haraievska og får tårer i øjnene.

Den yngste søn er blandt andet begyndt at blive bange for at gå uden for huset uden en voksen, han kender.

»Jeg tror, at han savner at være en del af en gruppe børn på hans egen alder. Og så får han hjemve,« siger Anastasiia Haraievska.

Fra bomber til København

Før krigen i Ukraine boede familien i byen Starokostyantyniv lige midt mellem Kyiv og Lviv. Anastasiia Haraievska havde sin egen systue og syede brude- og balkjoler, mens hendes mand var lastbilchauffør.

Byen, der har omkring 35.000 indbyggere, huser en stor ukrainsk flybase med tilhørende militær lufthavn. Den var fra dag ét et centralt mål for de russiske angreb, og de gentagne bombardementer blev hurtigt en belastning, ikke mindst for børnene.

Derfor tog børnenes faster, Tetyana Smith, og hendes danske mand, Erik Smith, initiativ til at få Anastasiia Haraievska og de to drenge i sikkerhed i Danmark. Her ankom de 5. marts.

Tetyana og Erik Smith bor til daglig på Cypern, hvor Erik Smith driver sin egen virksomhed. Men de rejste midlertidigt til København med deres treårige søn for at hjælpe Anastasiia Haraievska på plads. Planen var, at det skulle være nogle få uger.

Gennem en bekendt, Venstres flygtninge- og integrationsordfører Mads Fuglede, skaffede de Anastasiia Haraievska en midlertidig bolig på Amager. De fandt også jobbet i Vallensbæk.

Ingen skole til børnene

Så snart Anastasiia Haraievska fik opholdstilladelse, begyndte hun at arbejde fuld tid.

Samtidig regnede hun med, at der hurtigt ville være et skoletilbud til drengene og et møde med kommunen for at få afklaret boligsituationen. Men da vi møder hende godt tre uger senere, er intet sket.

»Børnene har brug for at komme i skole. Den onlineundervisning, de får fra Ukraine, er ikke fuld undervisning på grund af krigen. Og jeg er væk hele dagen på arbejde. Derfor er der to muligheder. Enten kommer de i skole noget af dagen, eller også skal de være hjemme alene. Jeg ved slet ikke, om det er lovligt, at de er alene hjemme, her i Danmark,« siger Anastasiia Haraievska via sin svigerinde, som fungerer som tolk.

Lige nu passer Tetyana Smith de to drenge sammen med sin egen søn, deres fætter, i den midlertidige bolig på Amager, mens Erik Smith forsøger at holde dampen oppe på sin virksomhed, som har kunder i hele Europa og medarbejdere på Cypern.

Tetyana Smith (tv.) er Anastasiia Haraievskas (th.) svigerinde. Hun bor til daglig på Cypern med sin danske mand, Erik Smidt, og deres søn på tre, men er rejst til København for at hjælpe Anastasiia. Oprindelig var det meningen, at de blot skulle være nogle får uger i København. Men nu har de været her i godt to måneder, og hun tager sig af sine to nevøer i dagtimerne, mens deres mor er på arbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.

Resten af tiden forsøger han at aktivere drengene med ture til svømmehallen, skaterbanen eller seværdigheder i København, samtidig med at han og hans kone forsøger at hjælpe Anastasiia Haraievska med at trænge igennem til Københavns Kommune for at få drengene i skole.

»Det bliver sværere og sværere at få tid til at lede virksomheden, men det er helt afgørende for os, at jeg gør det, for vi har brug for pengene. På grund af krigen har Anastasiia og Tetyanas familie det svært i Ukraine. Derfor sender vi penge over til dem, så de kan klare sig, ligesom vi hjælper Anastasiia økonomisk,« fortæller Erik Smith.

»Samtidig har Tetyana kun få uger tilbage, før hun ikke kan være her i landet som turist længere, og jeg har status af udlandsdansker, så jeg kan ikke blive her i længere tid af skattemæssige årsager. Så vi er ret pressede,« fortæller han.

Velkomstbrevet er nøglen

I Københavns Kommune er det Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, der står for modtagelsen af de ukrainske flygtninge.

Kommunen har ifølge særloven fire hverdage til at forberede modtagelsen af den pågældende flygtning.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen oplyser til Berlingske, at det sker ved, at alle visiterede flygtninge »inden fire dage modtager et velkomstbrev på ukrainsk fra kommunen«.

Erik Smidt, hvis svigerinde er havnet i et bureaukratisk limbo i Københavns Kommune, understreger, at han og hans familie kun har mødt velvilje og venlighed hos de ansatte på kommunen og i lokalsamfundet på Amager. Men han er rystet over det bureaukrati og det kaos, der hersker i Københavns Kommune, når det gælder modtagelsen af ukrainske flygtninge. Han er især bekymret for de familier, der ikke har netværk og ressourcer i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.

Brevet indeholder blandt andet information om, hvordan ukrainske flygtninge kan komme i kontakt med Jobcentret i København i tilfælde af akutte problemer og spørgsmål både via en hotline eller ved at møde op i et velkomstcenter.

Derudover inviteres den ukrainske flygtning til en velkomstsamtale, hvor man typisk blandt andet får aktiveret sit CPR-nummer, oprettet en bankkonto og taler om behovet for bolig, job og skole.

Forvaltningen oplyser også til Berlingske, at hvis der er tale om børn, får Børne- og Ungdomsforvaltningen besked samme dag, eller senest dagen efter at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har fået besked om, at flygtningen er visiteret til kommunen.

Børne- og Ungdomsforvaltningen oplyser, at 42 ukrainske børn i øjeblikket er indskrevet i modtageklasser. Det drejer sig om børn både med og uden opholdstilladelse.

Brevet, der aldrig nåede frem

Anastasiia Haraievska kender intet til kommunens procedurer. Men da hun fik brevet om, at hun havde fået opholdstilladelse 12. april, valgte hun – sammen med sin svigerinde og en af Erik Smiths bekendte – at tage hen på Jobcentret på Ottiliavej i Valby samme dag. Det var to dage inden påske, og hun var bange for, at påsken kunne trække især børnenes skolestart i langdrag.

På mødet fik hun aktiveret sit CPR-nummer og blev sendt hjem med besked om, at der ville komme et velkomstbrev på ukrainsk fra kommunen, og at hun ville blive indkaldt til et velkomstmøde, sandsynligvis inden for en uges tid.

Velkomstbrevet dukkede imidlertid aldrig op, og der kom heller ingen indkaldelse til et møde, hvor Anastasiia Haraievska kunne få talt om sin boligsituation og få oprettet en bankkonto. 29. april mødte Anastasiia Haraievska og hendes svigerinde derfor igen op på kommunen igen.

Uden hjælp fra sin svigerinde, Tetyana Smith (tv.), og hendes danske mand, Erik Smith (th.), ved Anastasiia Haraievska (i midten), der har fundet et fuldtidsjob, ikke, hvordan hun skulle klare hverdagen i Danmark. Men Tetyana og Erik Smidt bor på Cypern og er snart nødt til at rejse hjem. Familien er overrasket over, at der ikke er bedre styr på modtagelsen af de ukrainske flygtninge i Københavns Kommune, og at det er så svært at få helt basale ting som skole til børnene og en bankkonto, så Anastasiia Haraievska kan få udbetalt løn, på plads. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.

»Medarbejderen sagde, at når jeg ser på sagen og nummeret, så tyder det på, at hun bliver kontaktet i slutningen af maj, men nok mere sandsynligt begyndelsen af juni. Så flippede vi helt ud,« fortæller Tetyana Smith.

»Hvad skulle vi gøre? Erik og jeg skal jo tilbage til Cypern. Og hvad skal der ske med børnene. Hvor skal de bo? Huset fik vi jo oprindeligt kun til låns i en måned. Nu er vi her på tredje måned. Og hvordan skulle Anastasiia få sin løn, så hun kunne få mad?« fortsætter hun.

Forsvundne børn

Erik Smith gik derfor selv i gang med at skaffe Anastasiia Haraievska NemID, skattekort og bankkonto. Samtidig skrev han sammen med Micha Fuglede, som har sørget for husly til familien sammen med sin bror, direkte til Børne- og Ungeforvaltningen på vegne af Anastasiia Haraievska for at få børnene i skole.

Svaret fra Børne- og Ungeforvaltningen kom hurtigt:

»I Børne- og Ungdomsforvaltningen har vi desværre ikke modtaget nogen oplysninger – herunder opholdstilladelse – vedrørende Anastasiia og hendes to sønner, og derfor har vi ikke inviteret til møde om skoleplacering,« skrev sagsbehandleren i en e-mail.

Hvordan det kan gå til, at Børne- og Ungdomsforvaltningen ikke er blevet orienteret om de to drenges tilstedeværelse, da de fik opholdstilladelse, sådan som kommunens procedure er, står hen i det uvisse.

Københavns Børne- og Ungdomsforvaltning har nu offentliggjort en mailadresse (se faktaboks), hvor både ukrainere og andre med kendskab til ukrainske børn, der ikke har fået tilbud om en samtale om skoleplacering, kan henvende sig og bede om en samtale, uanset om børnene har opholdstilladelse eller ej.

Børne- og Ungeforvaltningen har også inviteret Anastasiia Haraievska og hendes to børn til et møde senere på ugen, hvor de vil finde en skole til de to drenge.

Ifølge Børne- og Ungeforvaltningen er der ledige pladser i de modtageklasser, der er oprettet på forskellige skoler i Valby, ligesom kommunen er i gang med at oprette flere modtageklasser, blandt andet på Amager.

Indkaldelsen til velkomstmødet lader stadig vente på sig.

»Jeg føler mig fortabt«

For Anastasiia Haraievska er de største problemer sprogbarriere og manglende kendskab til det danske system.

»Jeg ved ikke, hvordan systemet virker. Derfor føler jeg mig fortabt. Alt skal gøres gennem Erik, venner eller naboer,« siger hun.

Anastasiia Haraievskas mand, Yevhen Haraievskyi, er blevet tilbage i Ukraine sammen med sine forældre. Indtil krigen arbejdede han som lastbilchauffør, men transportsystemet i Ukraine ligger i ruiner, og han har derfor mistet sit job. Anastasiia Harievska savner ham og håber, at krigen snart er slut, så hun kan vende hjem. Men hun har erkendt, at der kan gå lang tid, og derfor planlægger hun nu efter, at hun må blive i Danmark i de to år, hun har fået opholdstilladelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.

Derfor havde velkomstbrevet, der ifølge Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen skal komme inden fire dage, været en stor hjælp for hende.

Ifølge forvaltningen blev velkomstbrevet til Anastasiia Haraievska afsendt 19. april med PostNord som A-brev. Ifølge PostNord når et A-brev frem til modtageren, inden for fem dage efter at det er afleveret, mens kommunen altså ifølge lovgivningen skal have kontaktet flygtningen, inden for fire hverdage efter at den har fået besked om opholdstilladelsen.

Anastasiia Haraievska og Erik Smith fastholder, at de ikke har modtaget noget brev. Forvaltningen oplyser, at den ikke har fået brevet retur. Vurderingen er, at brevet er gået tabt i posten.

Venstres beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken, håber, at det forsvundne brev til Anastasiia Haraievska er en undtagelse.

»Det er en udfordring at sende sådan et brev ud med post. Men jeg kan ikke rigtig se nogen alternativer. Det er heller ingen løsning at sende et anbefalet brev, for postbuddet kan få svært ved at få fat i ukrainerne, fordi de bor på midlertidige adresser,« siger Jens-Kristian Lütken.

Borgmester: »En kæmpestor opgave«

Når det gælder velkomstmødet, erkender Jens-Kristian Lütken, at Københavns Kommune står med store udfordringer med at leve op til kravet om en hurtig modtagelse af flygtningene i øjeblikket.

»Det er en kæmpestor opgave for Københavns Kommune. Det er os, der kommer til at modtage flest flygtninge. Så det er naturligt nok, at presset er størst i København. Men når det er sagt, så er mit hovedformål som borgmester at få flest muligt i beskæftigelse, og derfor vil jeg gerne have, at samtalerne foregår i et hurtigere tempo,« siger Jens-Kristian Lütken.

Derfor arbejder forvaltningen lige nu intensivt på at øge kapaciteten og skaffe flere sagsbehandlere og tolke.

Beskæftigelses- og integrationsborgemester Jens-Kristian Lütken (V) erkender, at det i øjeblikket tager for lang tid, før ukrainske flygtninge, der har fået ophold i København, bliver indkaldt til velkomstsamtale. Men der arbejdes på sagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged (arkiv).

»Der er også nogle ting, vi kan gøre anderledes. Jeg har selv været med ude at deltage i nogle velkomstsamtaler, og der bliver brugt rigtig meget tid på at hjælpe flygtningene med at åbne en bankkonto. Det kunne nogle af de omkring 50 sociale viceværter, vi har ansat på indkvarteringsstederne hjælpe med i stedet. På den måde kunne vi få flere hurtigere igennem velkomstsamtalerne,« siger Jens-Kristian Lütken.

Han tør ikke give et bud på, hvornår ventetiden på velkomstsamtaler kommer ned. Lige nu er ventetiden ifølge forvaltningen »flere uger«. I øjeblikket er kommunen ved at indkalde de flygtninge, som fik opholdstilladelse fra 8. april og fremefter, til velkomstsamtaler i uge 20.

»Frem til velkomstsamtalen kan den nytilkomne borger ved bekymring dog altid rette henvendelse til Jobcentret som nævnt i velkomstbrevet,« skriver Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen.

Et velkomstbrev, som Anastasiia Haraievska altså ikke har modtaget.

Næsten 900 flygtninge har fået ophold i København

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen oplyser til Berlingske, at 877 ukrainske fordrevne, der har fået opholdstilladelse efter særloven, var blevet visiteret til København pr. 6. maj. Heraf er 303 børn under 18 år.

Derudover er 609 ukrainere indkvarteret i Københavns Kommune, men har endnu ikke fået opholdstilladelse. Hvor mange af dem, der er børn, har forvaltningen ikke overblik over.

Desuden befinder der sig et ukendt antal ukrainere, som er privat indkvarteret, i København.