Særlig blodprop slår hvert andet offer ihjel

Hver fjerde patient med en blodprop i hjertet rammes af en særlig farlig type blodprop. Kun halvdelen af disse ofre overlever de første to år, viser ny danske forskning. Det får Hjerteforeningen til at kræve bedre behandling.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er god grund til at klæde lægerne bedre, når det kommer til at behandle patienter med en særlig type blodprop i hjertet, mener Hjerteforeningen på baggrund af ny danske forskning.

»Det er på tide, at der kommer retningslinjer, så lægerne ved, hvordan de bedst kan behandle og hjælpe patienterne. Jeg vil derfor tage kontakt til det danske kardiologiske selskab med henblik på at få udarbejdet vejledninger for dette,« siger Hjerteforeningens formand, overlæge, dr.med. Henrik Steen Hansen, i en pressemeddelelse.

Forskning fra sidste år viste, at én ud af fire patienter, der indlægges med, hvad der ligner en blodprop i hjertet, har skader på hjertet af en helt anden grund.

Skaderne, der længe har været en overset diagnose, kan have mange årsager, og lægerne ved sjældent, hvordan de skal håndtere patienterne, for der er ingen retningslinjer for behandling.

Nu har læge Lotte Saaby og kolleger fra Odense Universitetshospital med støtte fra Hjerteforeningen fulgt op på resultaterne. Den nye forskning viser, at halvdelen af de særlige blodproppatienter dør, inden der er gået to år. Det gør blodpropperne dobbelt så dødelige som almindelige blodpropper.

Lotte Saaby mener, at der er behov for nedskrevne retningslinjer. Hun understreger, at det ikke er så ligetil, fordi årsagerne til de særlige blodpropper er så forskellige.

»Nu har vi vist, at det går patienterne rigtig skidt, så nu skal vi se, om vi kan gøre noget for at hjælpe dem bedre,« siger hun i pressemeddelelsen og tilføjer:

»Vi står med en kompleks gruppe patienter, hvis sygdom er skruet sammen på en måde, som vi ikke før har forholdt os til. Det bliver vi nødt til nu, men der mangler forskning til at vise hvordan.«