Saeed blev kristen med livet som indsats

Flere kristne kirker i Danmark døber muslimer og hjælper dem ind i et nyt trosunivers. Konvertitten Kazem Rasoli Sayd har fundet ro i kristendommen, men har måttet erfare, at trosskiftet er sket med livet som indsats.

48-årige Kazem Rasoli Sayd kommer oprindeligt fra Afghanistan og har boet fire år i Danmark som flygtning. Et stort plaster på hans hals vidner om, at han for nylig blev udsat for et kniv-overfald på asylcentret Avnstrup, fordi han har forladt islam til fordel for kristendommen. Nu sover han på en madras på gulvet i Apostelkirken på Vesterbro i København, som er hjemsted for hans nye tro. Han vil ikke vende tilbage til asylcenteret, fordi han frygter for sit liv. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Saeed beder ikke længere til Muhammed, men til Jesus. Det er et skifte i tro, som ikke kun kan aflæses på hans bøn, men også på hans krop i form af plastre og bandager, som dækker talrige knivsår. Ikke alle beboerne på asylcenteret accepterede hans skifte fra islam til kristendom.

Kazem Rasoli Sayd, eller Saeed som han kaldes til daglig, valgte for syv år siden at lægge Koranen på hylden. I dag ligger Bibelen på natbordet, og et stort gyldent kors pryder hans hals og brystkasse.

»I kristendommen har jeg fundet fred for mig selv og min familie. Min tro giver mig ro og guider mig til at vælge rigtigt her i livet,« fortæller 48-årige Saeed, som nu i fire år har boet i Danmark som flygtning.

Som 13-årig flygtede Saeed fra krigen i sit hjemland, Afghanistan. Han kom til Iran, hvor han stiftede familie. Saeed måtte dog flygte igen og endte i Europa. Først i Norge, siden i Danmark. Den dag i dag har Saeed ikke meget tilovers for Islam.

»De islamiske kræfter i Mellemøsten har taget folks frihed fra dem. Alt har med tvang at gøre. Synd eller kriminalitet bliver straffet hårdt. Da jeg kom til Europa, så jeg, at folk her var frie. Her følte jeg den frihed, som blev taget fra os derhjemme.«

Selv om Saeed har fundet frihed og fred i sin nye religion, har han ikke fundet fred i livet. Som kristen konvertit har Saeed måttet vende den anden kind til både verbal og fysisk chikane på asylcenteret.

Chikanen tog en dag en drejning til det værre. »Jeg gik ud i køkkenet på asylcenteret for at lave mad. Pludselig blev jeg overfaldet af tre tjetjenske mænd. En af dem havde en kniv og stak mig i halsen og ryggen,« fortæller han.

Efter overfaldet blev Saeed under fuld udrykning kørt til Holbæk Sygehus. Han var blevet snittet flere gange i ryggen, på armen og på venstre side af halsen.

Bliver udstødt og chikaneret

Knivoverfaldet var kulminationen på en række ubehagelige episoder på asylcenteret i Avnstrup, som Saeed indtil for nyligt kaldte sit hjem.

Første gang forsøgte tjetjenske asylansøgere at rive hans bibel i stykker. Anden gang var det afghanere, som angreb ham i køkkenet og tævede ham.

Tredje episode fandt sted på bussen, som kører fra asylcenteret til byen. Her blev Saeed angrebet og banket af en gruppe tjetjenere. Saeed er ikke et sekund i tvivl om, at voldsepisoderne var religiøst motiverede.

I organisationen Åbne Døre, som kæmper mod forfølgelsen af kristne, samt i organisationen Kirkernes Integrations Tjeneste, som søger at fremme integration i Danmark, genkender man problematikken med muslimer, der konverterer til kristendommen og derefter bliver chikaneret på asylcentre og i det danske samfund.

»Det er et meget alvorligt problem. Det værste, som en muslim kan gøre, er at forlade islam. Konvertitterne risikerer at blive udstødt af familien og chikaneret,« fortæller Hans Henrik Lund, der er projektkonsulent ved Kirkernes Integrations Tjeneste.

Han hører om ca. 20 tilfælde af overgreb mod konvertitter om året.

»Vi ser det ikke bare på asylcentrene, vi ser også eksempler, hvor chikanen fortsætter, når konvertitterne forlader asylcentrene,« fortæller Jørn Blohm Knudsen, generalsekretær i Åbne Døre.

Begge organisationer understreger, at der ikke findes datamateriale på området, som præcist belyser omfanget af den chikane, der bliver begået mod kristne konvertitter i Danmark, og der er heller ikke tal på, hvor mange muslimer der konverterer.

Dansk Røde Kors, som driver størstedelen af de danske asylcentre, bekræfter, at der til tider opstår konflikter, når centrenes muslimer konverterer til kristendommen.

»Der kan opstå mange konflikter på et asylcenter, og dette her kan være en af dem. Vi forholder os altid til de konflikter, vi bliver bekendt med. Personalet går ind som mæglere, og hvis volden er alvorlig, bliver det selvfølgelig politianmeldt,« fortæller Anne La Cour, chef for Røde Kors’ asylafdeling.

Indsatsen får dog skarp kritik af en række danske præster. De oplever, at tidligere muslimer i deres menigheder bliver udsat for vold og chikane. Det er langtfra altid, at systemet formår at beskytte dem, siger de.

»Det er forkert, at kristne konvertitter skal bo et sted, hvor de konstant lever i frygt for deres liv, » mener Niels Nymann Eriksen, der er præst i Apostelkirken på Vesterbro.

Han har ca. 60 konvertitter i sin menighed og tegner et billede af et system, som trods stor forståelse synes at have givet op.

»De siger, at det ikke bør ske, men de gør ikke noget ved det. Jeg finder det dybt frustrerende. Attituden er, at de her ting bare sker, og at det må vi bare leve med.«

Han bakkes op af Massoud Fouroozandeh, som er præst for Danmarks største konvertitmenighed, Church of Love, som tæller i omegnen af 600 nykristne muslimer:

»Det er ikke okay, at kristne forfølges i Danmark. Vi har religionsfrihed og ytringsfrihed, og derfor skal vi kunne tilbyde konvertitterne beskyttelse mod overgreb og forfølgelse.«

I Udlændingestyrelsen som behandler ansøgninger om visum og opholdstilladelse i Danmark samt står for at flytte beboerne mellem asylcentrene, hvis der opstår konflikter, mener man, at præsterne overdriver problemet.

»Det er vores opfattelse, at det drejer sig om meget få sager,« skriver Udlændingestyrelsen i en e-mail til Berlingske og henviser til et folketingssvar fra 2012, hvor styrelsen på baggrund af oplysninger fra Dansk Røde Kors og ledere af danske asylcentre, konkluderer, at kristne asylansøgere ikke udsættes for omfangsrig chikane i asylcentrene.

Har søgt tilflugt i kirken

Hver morgen står Saeed op klokken syv for at være klar til morgenbøn klokken otte. Hans dag begynder og ender på en beskeden madras, som ligger gemt i en niche ved siden af orgelet i Apostelkirken på Vesterbro.

»Jeg beder til den samme Gud som før. Nu har jeg lært hans søn, Jesus, at kende. Men guden er den samme,« fortæller Saeed.

Selv om kirken er centrum for hans nye trosunivers, er det ikke frivilligt, at han nu bor under samme tag som sin gud.

»Jeg får aldrig fred på asylcenteret. Ikke så længe jeg bor ved siden af muslimer, som ser det som deres pligt at straffe mig,« fortæller han.

Saeed har efter overfaldet fået et tilbud fra Udlændingestyrelsen om at blive forflyttet til det politiovervågede asylcenter Sandholm. Han frygter dog for sit liv, uanset hvilket asylcenter han skulle havne på, fordi han nu er kendt blandt muslimer som konvertit.

»De første nætter efter overfaldet kunne jeg ikke sove, selv om jeg var her i kirken. Jeg gik bare rundt og gjorde alting rent igen og igen,« husker han.

Alt tyder på, at Saeed et stykke tid endnu må kalde gulvet i Apostelkirken for sit hjem. Hverken Saeed eller hans præst, Niels Nymann, har i sinde at tage imod Udlændingestyrelsens tilbud om at overflytte Saeed til en nyt center.

»Han bliver her, indtil vi kan garantere hans sikkerhed,« sukker Niels Nymann Eriksen.

Adspurgt om hvorvidt han fortryder at have konverteret, ryster Saeed på hovedet.

»Det har gjort min tro endnu stærkere at se, hvordan mine venner her i kirken har hjulpet mig i den her svære tid. Jeg er glad for, at jeg åbnede mig op til kristendommen, og jeg står ved mit valgt til det sidste.«

De tjetjenske overfaldsmænd er endnu ikke blevet identificeret, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.