Sædbank-direktør frygter sædtørke

Sæddonorer kan ikke længere garanteres anonymitet, og det er et samfundsanliggende, for dermed risikerer vi »sædtørke« og så begynder »folk at gå ud til uautoriserede«, siger direktør i Cryos.

Hovedkontor og laboratorium for den internationale sædbank Cryos i Aarhus. Cryos - international sperm bank. Grundlægger og direktør Ole Schou. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen/ Panos Pictures

Sæddonorers anonymitet er truet, og dermed risikerer vi, at færre vil give deres sæd til andre. Sådan lyder advarslen fra Ole Schou, der er direktør for Cryos, en af verdens største sædbanker.

Berlingske beskriver fredag, hvordan DNA-analyser, samkøring af databaser og internettet umuliggør, at sæddonorer kan garanteres anonymitet. Og med denne udvikling er der en risiko for, at flere danskere vil mangle donorsæd.

»Det er klart, at der er en risiko for, at færre vil møde op og donere. Vi har en moralsk forpligtigelse til at sige til både donorer og dem, der modtager sæden i fremtiden, at vi ikke hundrede procent sikkert kan garantere anonymiteten. Men det gode er, at man stadig selv som donor kan sige fra, hvis man bliver sporet på nettet. Man kan lade være med at svare på de henvendelser, der kommer,« siger Ole Schou.

Adspurgt om vi helt burde afskaffe anonymiteten, svarer han:

»Det kunne være fristende, men problemet er, at så kan vi ikke skaffe nok donorer, og så får vi sædtørke. Så begynder folk at gå ud til uautoriserede - postmanden, naboen, mælkemanden og alt muligt, og det har jo nogle sociale, medicinske og juridiske konsekvenser. Så det må vi absolut fraråde.«

Spørgsmålet om anonymitet rører desuden ved en større problematik, som rækker mange tusinde år tilbage i tiden og handler om, hvem der har faderskabet til et barn. Det har alle år været den mand, en kvinde er gift med, forklarer Ole Schou.

»Det er jo en af grundpillerne i samfundet, at vi hylder det sociale familieskab og ikke det genetiske. Hvis vi skulle forfølge det genetiske princip, ville fem til ti procent af alle familier være i farezonen nu,« siger han og henviser til, at undersøgelser tidligere har vist, at mange børn ikke har den genetiske far, de går og tror.

»Man har værnet om det sociale familieskab, men det udfordres nu, og det risikerer at gøre en hel masse kede af det,« siger Ole Schou.