Sædbanken Nordic Cryobank er langt fra tilfreds med den historie, der søndag aften rullede over skærmen på DR1 i magasinet 21 Søndag.Sædbanken mener, at historien er fyldt med fejl og hænger Nordic Cryobank ud »på et fejlagtigt grundlag«.

Ifølge DR har ni danske børn fået en arvelig sygdom på grund af sæd fra den samme donor, og Nordic Cryobank advarede først de danske sundhedsmyndigheder flere måneder efter, at klinikken modtog den første advarsel om et sygt barn.

Men det er direkte forkert, lyder det fra sædbankens direktør, Peter Bower, der ligeledes anfægter, at DR kalder donoren for »syg«.

- Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Donoren er for det første på ingen måde syg, men har en såkaldt mosaik-tilstand i sine gener, der kan føre til den arvelige sygdom hos hans børn. Vi har været meget grundige med udredningen af sagen og informerede alle parter straks, da vi havde det fulde grundlag at informere ud fra. Havde vi omvendt faret ud med den blotte mistanke, kunne det have medført panik og abort af raske fostre, hvis mistanken viste sig at være falsk alarm, oplyser Peter Bower i en pressemeddelelse.

Sæden fra den omtalte donor har altså resulteret i, at mindst ni børn har arvet sygdommen neurofibromatosis type 1, også kendt som NF1.

Nordic Cryobank mener, at DR beskylder sædbanken for at dække over sæddonoren, og man oplyser, at man først tog fat i sundhedsmyndighederne, da man var sikre på, at det var sæd fra den omtalte donor, der var skyld i den arvelige gensygdom.

Det oplyser medicinsk chef i sædbanken, Susanne Timshel.

- Det er en procedure, som i lyset af nærværende sag er utrolig kompleks, men er godkendt af myndighederne, og som vi har fulgt til punkt og prikke. Det springende punkt er, at vi har pligt til at rapportere »alvorlige bivirkninger«, og det tog altså noget tid at udrede, om der var tale om bivirkninger, da vi ikke kunne være 100 procent sikre på, at det var donoren, der havde ført til sygdommen blandt børnene, før vi havde testet ham.

- 50 procent af sygdomstilfældene er nemlig sporadiske - det vil sige, at de opstår spontant under celledelingen efter befrugtningen og derfor intet har med barnløshedsbehandlingen at gøre, forklarer Susanne Timshel.

Ifølge Peter Bower er der »kun« født ét barn med sæd fra donoren, efter man fik mistanke om den arvelige sygdom.

- Det hører nemlig med til historien, at 99 procent af den pågældende donors sæd var leveret årevis, før mistanken til donor opstod, og at der herefter kun er undfanget ét barn ved denne donor, og dette barn har heldigvis vist sig at være raskt, siger Peter Bower.

Sundhedsminister Astrid Krag har mandag oplyst, at hun vil skærpe tilsynet med landet sædbanker.

Hun oplyser ligeledes, at Nordic Cryobank kan risikere en politianmeldelse, hvis det viser sig, at der dukker flere lignende tilfælde op.