Sådan var sejlerfamiliens 195 dage i fangenskab

Det skulle have været den absolutte drømmerejse rundt om jorden. Det endte med 195 dage i helvede, hvor de tilbragte langt de fleste på det græske, kaprede skib Dover. Men det kunne have været værre – hvis piraterne havde skilt familien ad.

Den danske sejlerfamilie, der blev holdt fanget af pirater ud for Somalias kyst i seks måneder, blev ikke udsat for vold eller overgreb. Fold sammen
Læs mere
Foto: privat

Sejlerfamilien har fortalt om deres 195 dage i de somaliske piraters fangenskab. Læs her, hvad de har fortalt til Bådmagasinet.

- Det er den beslutning i mit liv, som jeg har fortrudt allermest. Jeg ville ønske, at vi aldrig var sejlet ud i Det Arabiske Hav. Men da vi traf beslutningen, var den meget velovervejet, fortæller Jan Quist Johansen til sejlerbladet Bådmagasinet.

Familien Quist Johansen er udmærket klar over, at det er farligt, da de sejler mod Det Arabiske Hav. Søværnets Operative Kommando frarådede rejsen. Men det afholder alligevel ikke familien fra at sejle igennem farvandet, ligesom 28.000 andre handelsskibe gør det hvert år. De overvejer at sejle i konvoj med andre skibe, men vælger alligevel at sejle alene. For deres skib ’ING’ er hurtigere end de fleste, så hvis de sejler alene, vil det gå hurtigere.

Deres plan er at sejle mod Oman og med i lasten har de både en forlisplan, en piratplan og en helt klar strategi.

Strategien er, at de vil sejle den hurtigste rute til Oman, det skal tage omkring 10 dage. De fjerner radarreflektoren, sejler uden lanterne og natten og sender ikke signaler ud på VHF-radioen. Til gengæld lægger de falske spor om deres position på internettet – de er 300 kilometer nordøst fra deres position, de opgiver på deres hjemmeside. De sender hver dag deres korrekte position hjem til Danmark.

Fiskefartøj var pirater

17. februar sejler familien Quist Johansen og ING fra Maldiverne med kursen mod Oman. Syv dage efter bliver de angrebet af pirater. Først ser de et fiskefartøj i horisonten, som sætter en motorjolle i vandet. Så iværksætter familien deres piratplan.

Den ældste søn Rune på 17 år gemmer navigationscomputeren, som indeholder deres dagbog og billeder. Hjalte på 15 smider en fiskeline i landet i håb om, at vil vikle sig ind i piraternes motor. Moderen Marie sender nødsignal ud fra VHF-radioen, som forhåbentlig vil blive opfanget af skibe i nærheden. En af gasterne kaster en nødsender i vandet, som skal fortælle, at skibet er i nød, og hvor det befinder sig. En anden gast lægger en pung frem med gamle kreditkort. Og faderen Jan styrer båden.

Piratplanen lykkes delvist. Familien bliver taget som gidsler, men nødsignalet bliver opfanget, uden at de ved det.

Familien og de to gaster, der tilsammen tæller syv mennesker, er nu gidsler hos otte somaliske pirater. Men familien Quist Johansen bliver kun skilt ad få timer i løbet af de seks måneder, de er gidsler. Og det får stor betydning for måden, de kommer igennem det på.

- Vi oplever store følelsesmæssige rutsjeture. Der bliver både råbt og grædt især i starten, men vi prøver så vidt muligt at snakke om tingene bagefter. Efterhånden får vi også overskud til at rose hinanden, hver gang vi gør en forskel, enten i forhold til os selv eller til hinanden. Noget som måske i virkeligheden betyder allermest, siger Marie Quist Johansen til Bådmagasinet.

Egen kahyt på Dover

Fra ING bliver familien fragtet over på et fragtskib, som sejler dem ind til en strand. Her får de blandt andet hummer at spise og madrasser at sove på. Efter 10 dage bliver familien genet tilbage på deres eget skib. ING bliver læsset med maskinpistoler, raketstyr, ammunition og 25-kilos sække fra Unichef med ris, sukker og mel. 12 pirater, forhandleren og de syv gidsler sejler med ING til det græske skib ’Dover’, som er kapret af en anden piratgruppe og har 24 gidsler.

Dover bliver familien Quist Johansens hjem indtil frigivelsen i september. De får deres egen kahyt på 3. dæk, som de får lov at lukke døren ind til om natten - men kun fordi, der er kvinder i familien. Piraterne truer dem jævnligt med at dræbe dem på forskellige måder. Når de ser, hvor bange familien og de andre gidsler bliver, trækker de truslerne tilbage og griner. Sådan gør de gang på gang. Piratlederen fortæller dem på et tidspunkt, at frygten var NATO er det eneste, der afholdt dem fra at skyde nogen. De får mad to gange om dagen. Dovers kok laver ris eller pasta til dem, måske med en lille smule gedekød, fisk, løg eller kartofler. Men det er svært for dem at spise noget. Efter et par uger får familien lov til at bage et brød om ugen, som de også deler med de andre gidsler. Marie Quist Johansen og datteren Naja på 13 går i somaliske klædedragter og må ikke tale direkte til mændene.

- Det er som et fængsel i et fængsel, siger Naja Quist Johansen til Bådmagasinet.

Skibsskole, meditation og bøger

Marie Quist Johansen havde undervist børnene under den tidligere del af rejsen, og skibsskolen fortsætter på Dover. Det er en af de daglige rutiner, der holder familien i gang. Derudover filtrerer de hver dag vand, gør rent, tager bad, læser og laver fysiske øvelser i den lille kahyt.

Faktisk har de tid til de ting, som de ellers ikke har fået gjort så meget. Jan skriver omrejsen, Marie mediterer, og børnene læser bøger på dansk og engelsk. Alt sammen for at fokusere på det positive.

De skiftes til at vælge en dagens leg for hele familien. Og hvis ikke den står på Bezzerwizzer, Tegn&Gæt eller de andre brætspil fra ING, som laver de selv nogle af pap og plastik. De tegner også i kladdehæfter. Og i en periode ’bestiller’ børnene foredrag hos de voksne, som ’Hvordan får man en kæreste’, ’Dansk lov og ret’ og ’Vejr og vind’. Børnene er en dynamo for humør og viljestyrke.

- Vi kunne ikke bare lukke os inde i os selv. Vi var nødt til at være til stede, siger Marie Quist Johansen til Bådmagasinet.

Frigivelsen

Fra midten af juli begynder familien og de to gaster at tro på, at de vil blive frigivet. Forhandlingen går ind i sidste fase.

- Der går ti dage, og det er, som om alt kan gå galt. Fortryder de, når pengene er kastet i vandet? Vi føler os ikke sikre, før vi er ude af skudafstand, siger Jan Quist Johansen til Bådmagasinet.

Men 6. september går familien Quist Johansen og de to gaster ombord i en piratjolle, som de selv skal sejle væk i. Rune Quist Johansen styrer jollen og sejler så at sige lige ind i armene på et amerikansk krigsskib. De er reddet.

Europæiske Rejseforsikring stiller læger og psykologer til rådigheder og fragter alle syv tilbage i et ambulancefly. I dag er de hjemme i deres hus i Holbæk, hvor de skal prøve at starte en hverdag op igen.

- Oplevelsen vil altid have en plads i mig, fordi den var så stor og voldsom, men jeg synes, den er begyndt at lagre sig på en god måde, fordi vi klarede det, og vi var sammen om det. Nu kan livet bare komme an, siger Jan Quist Johansen til Bådmagasinet.