Øresund og de danske bælter er enestående.
Ikke kun på grund af deres skønhed eller historiske betydning for søfarten, men især fordi de er de eneste naturlige og tilmed ret snævre forbindelser mellem Kattegat/Nordsøen på den ene side og det Sverige-store Østersøen på den anden.
Tag bare Lillebælt, der med sin dybde på op til 80 meter er et af de dybeste steder overhovedet i danske farvande. Den anseelige dybde skyldes især den til tider ekstraordinært voldsomme strøm. Omkring en tiendedel af den samlede udveksling af vand mellem den brakvandsagtige Østersøen og det mere saltholdige Kattegat sker gennem dette helt ned til én kilometer snævre og evigt hvirvlende farvand.
Men det meste vand ryger naturligvis gennem det væsentligt bredere Storebælt/Langelandsbælt samt Øresund. Og det er uhyrlige mængder det drejer sig om, især under en stormflod som den, der ramte næsten alle indre danske farvande onsdag aften og natten til torsdag.
Ifølge et groft estimat, som DMI-oceanografen Jacob Woge Nielsen er ophavsmand til, kan der under eller i det umiddelbare kølvand på en stormflod som den forleden (og dermed på bare 12-24 timer) flyde lige så meget vand gennem Bælterne og Øresund, som hele Østersøen tilføres af vand på et halvt år fra samtlige sine over 50 floder.
Vandet kan naturligvis strømme begge veje. Hvis vinden ud for det sydlige Norge er i nord eller nord-nordvest, vælter vandmasserne ned gennem Kattegat og presser sig med voldsom kraft sydpå gennem Bælterne og Øresund. Er der god plads i Østersøen, kan vandet nærmest løbe ned ad bakke hele vejen fra Oslofjorden til Kielerfjorden.
Er vinden i stedet i øst ude over Østersøen – eller i nordøst omkring Gotland – opstår den modsatte situation med enorme vandmasser, der vælter tilbage og drejer nordpå gennem vores smalle farvande.
Under stormvejr udgør Bælterne og Øresund dermed det overordnede problem i forhold til de lavtliggende og ofte tætbebyggede kyster ved de indre danske farvande. De er flaskehalsene.
Når vandmasserne hastigt ruller ned gennem Kattegat under stormens pres, har de vanskeligt ved at presse sig gennem de snævre passager, og er Østersøen allerede fyldt til randen, forvandler Øresund og Bælterne sig til regulære propper. Hvorefter havvandet begynder at skylle ind over bl.a. Nordfyn, Nordsjælland og ned i Isefjorden. Med risiko for store oversvømmelser.
Den værste situation vil imidlertid være en ødelæggende stormflod over det lavtliggende København med dens dyre infrastruktur. Her er store dele af bl.a. Østerbro, indre by med Slotsholmen og Christianshavn, Vesterbro, Hvidovre og Amager i fare. Skulle flere kvadratkilometer blive oversvømmet her, vil det være en katastrofe med dybe indhug i nationaløkonomien.
Hvad er den værst tænkelige situation her – den »perfekte« storm over hovedstaden?
Det skitserede Jacob Woge Nielsen forleden for overtegnede, og hans hovedsvar er: To langvarige storme, der nærmest kolliderer, så vandet vælter ind fra såvel Østersøen som Kattegat via Øresund. For det vil i sidste ende få to stormfloder til at mødes og skvulpe over netop i København.
Det kunne blive indledt med en kraftig og langvarig storm, der suser fra nord-nordvest ind over Kattegat og skubber stadigt større større vandmængder ned i Øresund
Hvis der næsten samtidig eller i det umiddelbare kølvand af nordvestenstormen opstår en voldsom og langvarig østenstorm over den centrale del af Østersøen, vil hovedstaden være ilde sted. Vandmasserne ville ophobe sig på en sådan måde, at man lige fra Nordhavn til Sydhavnen vil stå i vand til livet.
Heldigvis er kombinationen uhyre sjælden, men ikke en meteorologisk umulighed. Noget lignende skete bl.a. i 1760, da havvand væltede ind over bl.a. Toldboden i København, og Køge druknede i en stormflod med et højvande på over 3,5 meter over normalen.
Og faren er stigende. Om bare få årtier ventes det globale havniveau at rejse sig med omkring en cm hvert eneste år, og i kombination med beregninger, der siger, at de kraftigste storme kan blive endnu kraftigere, skal der stadigt mindre »perfekte« stormsituationer til, før end vandmasserne vælter ned i metroen, Øresundstunnellen og ind over talrige vitale veje og dyre bygninger.
Med mindre, altså, vi har forberedt os i tide. For i sidste ende der er ingen vej uden om endnu højere diger og i sidste ende formentlig også sluser ved både den nordlige og sydlige ende af indløbet til Københavns havn.
