Sådan rammes hospitalerne af storkonflikt

BM
På mange sygehuse vil planlagte operationer blive udskudt, hvis strejken og lockouten går i gang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Se listen i bunden af artiklen.

Nedlukningen af landets sygehuse bliver næsten total, hvis storkonflikten får lov at bryde ud 10. april.

Det ligger fast efter, at Danske Regioner i går udsendte den præcise liste over de hospitalsafdelinger, der enten rammes af strejke eller lockout. Omfattet af konflikten er 23 hospitaler og afdelinger, heriblandt Rigshospitalet og de store universitetshospitalerne i Odense, Aarhus og Aalborg.

Under konflikten vil der blive opretholdt et nødberedsskab med skadestuer, akutlægebiler, fødeafdelinger, psykiatri og palliative teams. Alle andre funktioner lammes, oplyser Anders Kühnau, som er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

»Dette her lammer vores hospitaler, det siger sig selv,« siger han og forklarer, at man har set sig nødsaget til at lockoute meget bredt for ikke at skulle aflønne personale, der var tvunget til at sidde med hænderne i skødet, når narkoselægerne gik hjem.

»Det er den logik vi er gået frem efter. Så ja, det er massivt, men det skyldes, at man har valgt at varsle strejker så hele hospitaler bliver lagt ned,« siger Anders Kühnau.

Storkonflikten rammer 80.000 ud af i alt 135.000 ansatte i sektoren. Man er endnu ikke færdige med at forhandle om omfanget af nødberedsskabet, og derfor kan det samlede antal berørte personale ændre sig.

Overlægeforeningen mener, at det er en voldsom og uansvarlig optrapning af konflikten, da der ikke er forhandlet nødberedskab på plads endnu.

»Man fristes til at spørge, om der er en voksen til stede. Jeg undrer mig over, at regionerne siger, at der er patientgrupper, der ikke vil blive berørt at lockoutvarslerne. Men reelt har regionerne jo ikke forhandlet et nødberedskab på plads,« siger Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen, i en pressemeddelelse.