Sådan kan man tæmme hadsk debat på nettet

Her er juristernes bud på, hvordan det kan lade sig gøre at stoppe hadefulde ytringer på nettet.

Socialdemokraterne foreslår at nedsætte et udvalg af skriftkloge, der skal komme med idéer til at stoppe hadefulde ytringer på nettet. Her er juristernes bud på, hvordan det kan lade sig gøre.

Lad staten føre borgerens sag

Steen Schaumburg-Müller, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, hæfter sig ved, at det i dag er op til borgerne selv at gå til domstolene, hvis de mener, at der er fremsat ytringer i mod dem, som strider i mod de gældende racisme-, blasfemi- eller injurieparagraffer.

Men det sker yderst sjældent, konstaterer han.

»Den private påtale er utilstrækkelig, for det er dyrt at anlægge en retssag, forsikringen dækker typisk ikke, og der bliver typisk heller ikke givet fri proces. Så hvis der er 117 folk, der kalder dig pædofil, så skal du anlægge 117 retssager, og det gør man selvfølgelig ikke. Ved grove og systematiske indlæg kunne der måske være en idé i at indføre betinget offentlig påtale. Det betyder, at hvis man føler sig krænket, så kan man gå til politiet, som så, når der foreligger en anmeldelse, tager sagen op.«

Lav en privat pendant til Pressenævnet

Søren Sandfeld Jakobsen, lektor og forsker i mediejura ved Copenhagen Business School, påpeger, at der er snævre rammer for, hvor meget Danmark kan begrænse hadefuld tale på nettet uden at komme i konflikt med EU-traktaten eller den europæiske menneskerettighedskonvention.

En mulighed, foreslår han, kunne være at lave en pendant til Pressenævnet, der kan udtale kritik af aviser, radio, TV og nyhedssites og pålægge dem at bringe et genmæle.

»Det kunne godt være, at man kunne lave et juridisk organ, som ikke er en domstol, men måske et nævn. Ligesom vi har et Pressenævn til at tage sig af massemediernes forhold, så kunne man lave et nævn, som private kunne bruge i det omfang, de føler sig gået for nær på nettet. Sådan noget kunne man måske gøre inden for rammerne af menneskerettighedskonventionen,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Sæt debatten fri

Jacob Mchangama, chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, ser ikke en ny og strammere lovgivning som en løsning.

»Jeg tror personligt, at den frie debat virker afradikaliserende ud fra den tankegang, at hvis man er dybt bekymret over for den retning, samfundet bevæger sig i, så er det en form for sikkerhedsventil at få lov til at udtale sig om det. Også selv om samfundet finder ens udtalelser ekstreme. Men hvis man ikke engang kan få lov til at give udtryk for sine bekymringer, så er der nok kortere til at skride til vold, fordi man ikke føler solidaritet med det samfund, der knægter ens ytringsfrihed,« siger han og råder medierne til at rydde op i hadske indlæg:

»Jeg er enig i, at debatten på nettet ofte ikke er særlig konstruktiv, men hvis man som privat medie er træt af den debat, så kan medierne kræve, at man registrerer sig med navn, eller de kan slette kommentarer, som ikke er ordentlige.«

INFOshop: De største og bedste danske advokater i 2010