Sådan fungerer en lock-out

Overenskomstforhandlingerne mellem de statsansatte lærere og staten samt mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening er brudt sammen, og en lockout vil med al sandsynlighed træde i kraft 1. april, så skolerne vil være lukket, når eleverne kommer tilbage fra påskeferie 2. april.

En arbejdsgiver kan vælge at »lockoute« en gruppe lønmodtagere - i det her tilfælde lærerne. Det betyder, at lærerne bliver nægtet adgang til skolerne, så de ikke kan udføre deres arbejde.

Arbejdsgiveren kan vælge en strategisk lockout af enkelte steder eller en total-lockout, hvor alle steder - i det her tilfælde skolerne - bliver ramt.

Ved en lockout kan arbejdsgiveren trække lønmodtageren i løn for de dage, som arbejdet ikke bliver udført. I sådanne tilfælde vil lønmodtagernes fagforening(-er) lønne med midler fra strejkekassen.

Når en lockout er trådt i kraft, kan regeringen til enhver tid gribe ind og diktere en overenskomst, hvis der er ikke er udsigt til en løsning.

En lockout skal varsles fire uger i forvejen. Forligsinstitutionen, der har til formål at hjælpe arbejdsmarkedets parter med at afslutte overenskomster uden arbejdsretslige konflikter, kan vælge at udsætte en lockout med to gange 14 dage, hvis der er udsigt til en løsning på konflikten.

Hvis forligsmanden - i dette tilfælde en kvinde ved navn Mette Christensen - ikke ser en mulig løsning på konflikten, og parterne ikke byder ind med afgørende nye indputs til forhandlingerne, træder konflikten i kraft, og lockouten bliver en realitet. I dag, mandag, meddelte Mette Christensen, at hun ikke ser grundlag for at genindkalde parterne til fornyet forhandling, og dermed er konflikten er en realitet.

Der gælder de samme regler for en strejke som for en lockout, men ved en strejke er det lønmodtagerne, der selv vælger at nedlægge arbejdet.