Sådan forklarer du det økonomiske råderum under et middagsselskab: »Jeg ville bede om en anden borddame«

»Det økonomiske råderum« nævnes i flæng under folketingsvalgkampen og skal sponsorere både skattestop og en tocifret milliardudvidelse af de offentlige udgifter. Lyt med, når Berlingskes valgpodcast gør dig klogere på, hvad det økonomiske råderum egentlig dækker over.

Det økonomiske råderum Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bigum

Under Folketingsvalgkampen har vi hørt statsminister Lars Løkke Rasmussen sige, at det økonomiske råderum skal sikre plads til både et skattestop og et vælfærdsløfte. Mette Frederiksen vil tilføje 27,8 milliarder til de offentlige udgifter hentet fra selv samme. Men det økonomiske råderum er ikke en bankboks under Finansministeriet eller en konto med tilhørende hævekort og et specifikt antal milliarder stående. Det er mere kompliceret end som så.

I dagens udgave af Berlingske valgpodcast »90 mandater«, adspurgt af vært Nynne Bjerre Christensen, forklarer Berlingskes økonomiredaktør Ulrik Bie, hvad »det økonomiske råderum« egentlig dækker over.

Hvis vi to fik hinanden til bords til et middagsselskab, hvordan ville du så i store træk beskrive råderummet for mig?

»For det første ville jeg bede om at få en anden borddame. Det er hovedpineindbydende, og der er ekstremt mange antagelser. Råderummet er ikke noget, der eksisterer. Det er nogle fremtidspenge, der måske eksisterer baseret på de beregninger og antagelser, man gør sig. Og de antagelser kan vise sig at være rigtige, men de kan også vise sig at være helt forkerte. Hvis man tager middagsselskabs-sammenhængen, så er det, at hvis man tager den politik, der er blevet gennemført og reformer, som er vedtaget og sætter nulvækst i det offentlige forbrug, korrigeret for inflation, og ser på hvad overskuddet vil være over en årrække - det er råderummet,« siger Ulrik Bie.

Råderummet er altså ikke en sum penge, som man allerede har i kassen, men penge som man regner med at få, hvis omstændighederne forløber som forventet.

»Lige før valget blev udskrevet, steg råderummet med en en milliard kroner frem til 2025. Det skete, fordi man antager, at der kommer øgede indtægter fra selskabsskat og aktieskat fremadrettet. Det er klart, at det er en antagelse, men hvis nu vi får en lavkonjunktur, og alle danske virksomheder får underskud, og aktiemarkedet falder 30 procent, så falder den antagelse også væk. Så det er ikke kun arbejdsudbud, selvom det er det, vi snakker om. Der ligger også en lang række andre antagelser i den model, som gør, at det her - med den pæne måde at sige det på - er fremtidspenge. Man kunne også sige, at det er ti fugle på taget,« forklarer Ulrik Bie i podcasten.

Er råderummet det bedste bud, vi har lige nu, eller er der for eksempel forskellige opfattelser af, hvad Socialdemokratiet og Venstre mener, vi har af råderum?

»Det er der. Det skriver socialdemokraterne selv om i deres program, men det skyldes, at man diskuterer, om noget hører med i råderummet, eller i investeringsrammen. Og som skatteborger må jeg bare sige, det er min lomme, det skal op af, om det er det ene eller det andet,« siger Ulrik Bie.

For nyligt beskrev Berlingske et opråb fra en stribe topchefer, der mener, at den politiske debat i valgkampen er på afveje. Den viger igen om afgørende spørgsmål om, »hvordan samfundsøkonomien kan fortsætte de gode takter, så velstanden bliver ved med at vokse, og hvordan vi undgår endnu et hårdt tilbageslag.«

Lyt til afsnit 11 af Berlingske valgpodcast og bliv klogere på det økonomiske råderum.