Sådan foregår prins Henriks bisættelse

Prins Henriks bisættes tirsdag i Christiansborg Slotskirke til en privat ceremoni, hvor borgerne ikke er helt udelukkede. Læs her, hvad der kommer til at ske.

Tirsdag tages der afsked med prins Henrik, når han bisættes i Christiansborg Slotskirke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

Mange danskere har på hver deres måde taget del i prins Henriks død, men bisættelsen tirsdag bliver en privat ceremoni for kun den nærmeste familie og ganske få andre – i alt 60 personer.

Sådan ønskede Prinsen dét, oplyste Kongehuset på en pressebriefing mandag.

Blandt de 60 gæster vil der være enkelte repræsentanter for den franske familie, enkelte repræsentanter for det officielle Danmark og enkelte repræsentanter fra Hoffet. Kongehuset offentliggør tirsdag gæstelisten i takt med, at bisættelsen nærmer sig.

Men offentligheden er ikke afskåret fra begivenheden i den forstand, at repræsentanter fra pressen har mulighed for at være til stede i Christiansborg Slotskirke, hvor bisættelsen finder sted.

Selv møllerne sørger

Her vil man via live-TV på DR og TV2 kunne se Erik Norman Svendsen - tidligere biskop over Københavns Stift og kongelig konfessionarius - forestå bisættelsen. Kongelig konfessionarius er en titel for regentens personlige sjælesørger og kongefamiliens præst. Bisættelsen kommer til at vare ca. 45 minutter.

Man vil også kunne høre de tre forskellige kor - Københavns Drengekor, Det Kongelige Kantori og Holmens Kantori – som alle vil synge i kirken under bisættelsen.

Bisættelsen afsluttes med jordpåkastelse, og med et godt øre kan man måske høre Forsvarets sørgesalut – tre gange 27 skud med 30 sekunders mellemrum – fra batterierne Sixtus og Kronborg.

Rundt i landet vil man også kunne høre, hvordan kirkeklokkerne ringer 30 minutter før og 30 minutter efter bisættelsen. Under bisættelsen vil man kunne se op mod 100 historiske møller gå i såkaldt sørgestilling med vingerne i kors.

Frem til bisættelsen flages der på halv stang fra samtlige statsbygninger og statsskibe. Og præcist kl. 11.45, hvor bisættelsen slutter, går samtlige flag gå på hel stang igen.

Efter bisættelsen bærer ti officerer fra Livgarden båren fra kirken til rustvognen, og foran Slotskirken samles gæsterne for at se vognen køre væk og tage den allersidste afsked med Prinsen. Kongefamilien kører så tilbage til Amalienborg, hvor der vil være en lille privat sammenkomst for bisættelsens gæster.

Prinsens utraditionelle beslutning

Prinsen havde besluttet, at han ville brændes. Halvdelen af asken skal spredes i havet. Den anden halvdel af asken skal graves i de kongeliges private have i Fredensborg Slotshave. Hvor og hvornår de to ting kommer til at ske er ifølge Kongehuset en privatsag.

I begyndelsen af august 2017 meddelte Kongehuset, at prins Henrik ikke som ellers planlagt ønskede at blive begravet i Roskilde Domkirke under den glassarkofag, som kunstneren Bjørn Nørgaard har fremstillet.

Det skete, efter Prinsen i adskillige år havde udtrykt utilfredshed med, at han i sit officielle virke ikke er sidestillet med Dronningen og har fået titel af majestæt og kongegemal.

Og for Prinsen var beslutningen om ikke at lade sig begrave ved siden af Dronningen den naturlige konsekvens af, at han ikke følte sig ligeværdigt behandlet i forhold til sin ægtefælle.

Prinsens beslutning har ikke haft betydning for dronning Margrethes beslutning om, når den tid kommer, at blive begravet under glassarkofagen i Skt. Birgittes Kapel i Roskilde Domkirke, der siden 1400-tallet har været foretrukket som gravkirke af de danske konger.

De seneste dag har danskerne haft mulighed for at tage afsked i slotskirken, hvor Prins Henrik ligger på castrum doloris – smertens leje. Det var i løbet af de første to dage besøgt af 14.000 mennesker, oplyser Kongehuset. Det endelige besøgstal foreligger endnu ikke.

Men det er tilsyneladende alt sammen gået, som prins Henrik ønskede, idet Kongehuset oplyser, at det forløb, der har været fra dag et til syv følger Prinsens ønsker for, hvordan hans egen bisættelse skulle foregå.