Sådan får man point

Sådan ser de nye krav til familiesammenføring ud i Danmark

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og Dansk Folkepartis integrationsordfører, Peter Skaarup efter mødet i Integrationsministeriet onsdag den 17. november. Regeringen og DF er enige om et nyt pointsystem for udlændinge, der vil familiesammenføres til Danmark. Unge under 24 år skal have dobbelt så mange point, som dem over, for at komme til landet. - Vi vil gerne sikre, at dem der kommer til Danmark, de bidrager, siger Dansk Folkepartis integrationsordfører, Peter Skaarup, om aftalen. Han kalder aftalen for strammer-politik, som samtidig gør, at unge under 24 år kan komme ind, hvis de kan bidrage med noget til landet. Blandt andet erhvervsarbejde, studier og sprog kan give point. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech kalder også aftalen for en stramning af de gældende regler. (Foto: Marie Hald/Scanpix 2010) Fold sammen
Læs mere
Foto: Marie Hald

Udlændinge over 24 år skal opnå 60 point for at kunne få familiesammenføring.

Udlændinge under 24 år skal opnå 120 point for at kunne få familiesammenføring.

Udlændingeaftalen kom i stand onsdag 17. november, 2010.

Sådan får man point:  

Færdiggjort uddannelse  

  • 120 POINT for PhD/kandidatuddannelse i Danmark eller top 20 universitet 
  • 80 POINT for PhD/kandidatuddannelser andre universiteter i udlandet 
  • 70 POINT for Bacheloruddannelser i Danmark eller top 20 universitet 
  • 50 POINT for Bacheloruddannelser andre universiteter i udlandet 
  • 50 POINT for Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i Danmark 
  • 40 POINT for Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i udlandet   

Erhvervserfaring 

  • 80 POINT for Kvalificeret erhvervserfaring (positivliste-job) i 2 år i Danmark 
  • 60 POINT for Kvalificeret erhvervserfaring (positivliste-job) i 2 år ud af de seneste 3 år i udlandet 
  • 40 POINT for Anden erhvervserfaring i 2? år ud af de seneste 3 år i udlandet   

Sproglige kvalifikationer 

  • 50 POINT for Dansk, svensk og norsk på niveau svarende til studieprøven (C 1) 
  • 40 POINT for Engelsk, tysk, fransk, spansk på niveau svarende til studieprøven (C 1)   

Øvrige (max. 20 point i alt)

  • 20 POINT for Dansk på niveau svarende til Prøve i Dansk 2 (B1-B2) 
  • 20 POINT for Engelsk, tysk, fransk, spansk på niveau svarende til Prøve i Dansk 2 (B1-B2)
  • 20 POINT for Hvis ansøger ikke bosætter sig i et udsat boligområde 
  • 10 POINT for Aktiv deltagelse i globale humanitære organisationer 
  • 10 POINT for Selvforsørgelse (kan ikke kombineres med erhvervsarbejde)