Sådan er livsindkomsten og samfundsgevinsten for din uddannelse beregnet

Her kan du læse om metoden bag Arbejderbevægelsens Erhvervsråds beregninger af livsindkomsten og den samfundsmæssige gevinst af at tage en af knap 60 forskellige uddannelser.

Måske har du læst Berlingskes historier om, hvor mange millioner kroner folk med din uddannelse er værd for samfundet, og hvor meget de tjener over et livsforløb.

Nedenfor kan særligt interesserede læse om metoden bag opgørelserne eller downloade hele rapporten, der ligger til grund for artiklerne.


Begge artikler bygger på detaljerede analyser foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som vi her giver ordet til.

Sådan har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd foretaget beregningerne bag opgørelserne

Livsindkomsterne er beregnet pba. oplysninger om befolkningen pr. 1. januar 2016 og deres indkomstoplysninger fra 2015. Beregningerne på livsforløbene bygger på en 50-procents stikprøve af alle 18-80-årige i befolkningen, der var fuldt skattepligtige i 2015.

Ufaglærte dækker over personer med en grundskoleuddannelse eller med uoplyst uddannelse. Personer, der har gennemført en gymnasial uddannelse, uden at de har gennemført en videregående uddannelse er ikke medtaget i analysen.

Livsindkomsterne er fremskrevet til 2017-niveau på baggrund af lønstigningstakten i Skatteministeriets familietypemodel, der har en lønstigningstakt på hhv. 2,2 pct. i 2016 samt 2,5 pct. i 2017.

Der er ikke foretaget en diskontering af indkomsterne, svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang er lig med den forventede reale diskonteringsrente.

Til analysen af den privatøkonomiske gevinst benyttes den disponible indkomst i Danmarks Statistik registerdata. Den disponible indkomst er lønindkomst, overførsler, kapitalindkomst, udbetalinger fra pensioner, virksomhedsindkomst osv. fratrukket skatteindbetalinger. I den disponible indkomst er pensionsindbetalinger ikke inkluderet.

Til analysen af det samfundsøkonomiske afkast - også kaldet livsværditilvæksten - dækker indkomstbegrebet erhvervsindkomst, dvs. løn samt nettooverskud af egen virksomhed, og bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger fratrukket statens udgifter til uddannelsen. Se nedenfor vedr. udgifter til uddannelse.

Uddannelsesgrupper
AE har på baggrund af DST’s DISCED-gruppering (version juli 2017) dannet 59 forskellige uddannelsesgrupper til brug for beregningerne af livsindkomst og livsforløb. Det er gjort således, at det er sikret, at der er personer nok i alle aldersgrupper til at lave livsforløbene. Beslægtede uddannelser er lagt i samme grupper efter DST’s DISCED-nomenklatur. Grupperne er primært lavet ud fra de første fem cifre i den 8-cifrede forspaltekode (AUDD_HOVED_L1L2).

Alle universitetsbachelorer på lange videregående uddannelser, der er i gang med deres uddannelse, er sidestillet med kandidatstuderende, mens alle færdiguddannede universitetsbachelorer, der ikke er i gang med en kandidatuddannelse, bliver betragtet som personer med en mellemlang videregående uddannelse. Personer der enten har, eller er i gang med en ph.d.-grad, er udeladt af analysen.

Personer, der er i gang med grundforløbene på erhvervsuddannelserne, er også medregnet. Det er foregået således, at der er taget højde for en lavere indkomst i den tid, hvor man er på grundforløbet på erhvervsuddannelsen.

Uddannelsesomkostninger
Statslige udgifter til hele uddannelser er ikke noget, der findes tal for. Derfor har AE skønnet over de samlede samfundsmæssige undervisningsomkostninger til de uddannelser, der bruges i analysen. Der er ikke medtaget andre udgifter til uddannelse såsom for eksempel SU eller tilskud til voksenlærlingeordninger.

Undervisningsministeriet (UVM) samt Uddannelses- og forskningsministeriet (UFM) offentliggør hvert år et takstkatalog, der viser årstaksterne på alle enkeltuddannelser. Taksterne siger noget om, hvad en studerende koster pr. år, men ikke noget om, hvad en typisk fuldført koster gennem hele uddannelsen. Derfor har vi skønnet over, hvad en samlet produktion af for eksempel en pædagog eller tømrer koster.

AE og DI kortlagde i 2013 et samlet skøn over undervisningsudgifterne til en række forskellige uddannelser pba. Finanslovenes takstkataloger i 2012 og 2013. Ser man på udviklingen i taksterne pr. årselev fra 2012 til 2017 så har taksterne pr. årselev ikke ændret sig nævneværdigt. Derfor har vi i denne analyse brugt de samme årstakster, som der blev lavet til rapporten i 2013. Undervisningsudgifterne i denne analyse dækker over undervisnings-, bygnings- og fællestaxametersatser (ekskl. moms).

Årstaksterne på de mange tusinde forskellige uddannelser er vægtet sammen i nogle mellemgrupper, som så er brugt sammen med studietiden at give et samlet skøn over prisen på de 59 forskellige uddannelser i analysen. Udgifterne er lagt ind i modellen således at den samlede udgift ikke kan overstige den normerede studietid for de videregående uddannelser. Det er antaget at den normerede studietid er 2 år for KVU, 3,5 år for MVU imens en LVU tager 5 år. På erhvervsuddannelserne er der stor forskel på længden af de forskellige uddannelser. Derfor er der her brugt den faktiske gennemsnitlige fuldførelsestid på de forskellige uddannelsesgrupper medtaget i analysen.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Du kan downloade hele rapporten i PDF her.