Sådan er det gået forulykkede F16-piloter gennem årene

Forleden mistede Flyvevåbnet det tiende F-16-fly. Den første danske pilot, der i 1983 trak i udløseren til katapultsædet, sluttede en virkelig dårlig dag af med at blive angrebet af en hest.

Et dansk F-16-fly styrtede forleden ned i Vesterhavet. Sammenlignet med andre F-16-nationer har Danmark en nogenlunde pæn tabsrate på 13 procent. Arkivfoto: Christian Als Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Løjtnant Kim Robert Juul fløj gennem en voldsom uvejrssky over det sydlige Jylland, da et lyn pludselig ramte hans F-16. Det meste af instrumentbrættet lyste op med advarselslys, og piloten udsendte et MAYDAY til flyvekontrollen i Skrydstrup.

Hans kampfly med halenummer E-175, var kun tre år gammelt, da lynet slog ind i det. Det fortsatte flyvningen, men snart begyndte det hydrauliske tryk at falde, og flyet reagerede ikke længere på pilotens bevægelser med styrepinden og satte pludselig næsen i vejret.

Kim Robert Juul trak udløseren til katapultsædet, men det førerløse fly lavede nu et loop og satte kursen mod piloten, der hang i sin faldskærm. Heldigvis undgik han at blive ramt, men på marken, hvor han skulle lande, lurede nye trusler i form af en hest i en indhegning. Piloten forsøgte at styre sin skærm væk fra hesten, men redningsflåden, der hang i en line nogle meter under piloten, ramte hesten på ryggen, og den flygtede skræmt.

Mens piloten frigjorde sig af sin faldskærm vendte hesten tilbage – denne gang i et udpræget dårligt humør. Nu var det Kim Robert Juuls tur til at tage flugten. Han nåede over pigtrådshegnet få øjeblikke før hesten nåede ham. Tyve minutter senere blev han samlet op af en redningshelikopter.

Styrtet nær Fole var det første tab blandt de i alt 77 F-16-fly, som Danmark fik leveret mellem 1980 og 1997, hvor de sidste brugte erstatningsfly blev anskaffet. Undervejs er ti fly gået tabt, senest tirsdag eftermiddag, da gearet landingsstellet på et F-16 fra Skrydstrup allerede efter start fik problemer.

Flyverstaben ønsker ikke at oplyse nærmere om fejlen, men ifølge flere F-16-piloter, som Berlingske har talt med, kan der være tale om, at gearet har låst fast med det ene af de to hovedhjul udfoldet.

I sådan et tilfælde anbefaler proceduren, at piloten undlader at forsøge at lande flyet, fordi det så vil cartwheele – lave vejrmøller – og snurre rundt om sig selv i høj fart efter landingen. Et F-16 er ellers udstyret med en lufttank, som kan bruges i et sidste forsøg på at »blæse« hjulene ud. Ifølge Berlingskes kilder formoder man, at det ene hovedhjul punkterede under start, og at det skabte risiko for, at det ville kollapse under landing.

En pæn statistik

Danske F-16-fly er et par gange tidligere haft problemer med gearet. I 1984 kollapsede det ene hovedhjul på en F-16, der havde haft indikationer på problemer.

Piloten skød sig ud, da flyet i høj fart kørte af landingsbanen. I kraft af sin relative lave vægt blev piloten skudt så højt op, at hans skærm nåede at folde sig ud, inden han ramte jorden.

Angiveligt er dette fly det første danske F-16-fly, som efter reparation blev sendt tilbage i aktiv tjeneste. I 2004 kollapsede gearet efter touchdown på et andet F-16, hvorefter flyet mavelandede og fortsatte hen ad centerlinjen. Efter reparation og en gang maling i bunden kunne flyet sendes i luften igen.

Sammenlignet med andre F-16-nationer har Danmark en nogenlunde pæn tabsrate på 13 procent. Ifølge den amerikanske F-16-specialside f-16.net, har Norge mistet 18 af i alt 74 indkøbte fly, svarende til 23 procent. Holland har mistet 27 af 213 flystel, svarende til 13 procent.

Vragdelene regnede ned

Adskillige af de danske fly er ligesom det seneste endt i Vesterhavet. Det forrige styrt skete 2. april 2001 ud for Thyborøn, hvor piloten, Allan O. Jensen, under en øvelse i luftkamp foretog en for brat stigning, der førte til en flame out og et efterfølgende spin-lignende styrt. Eftersøgningen efter Allan O. Jensen trak ud i over en time, inden signalet fra hans nødsender i redningsflåden blev hørt. Det viste sig, at den sendte med nedsat kraft.

Eneste dødsfald som følge af styrt med F-16 indtraf 19. juni 1984, hvor to F-16 stødte sammen under en øvelse over det sydlige Fyn. Piloten i det ene fly sprang ud og landede uskadt, mens piloten og mekanikeren på bagsædet i det andet fly begge omkom. De havde trukket katapultsædet, men ramte mod canopyen under udspringet.

Den lokale ugeavis, Helnæs Posten, fortalte i 2008 om ulykken baseret på vidner, der oplevede katastrofen, hvor brændende flydele bogstaveligt talt regnede ned om ørerne på nogle af dem, og hvor bragene fik fliser til at løsne sig på badeværelserne. To andre F-16-fly stødte sammen 1. april 1985 under en øvelse nær Ribe. Begge piloter reddede sig ved hjælp af katapultsæderne.

En dødsfælde

Træning og udstyr har reddet de fleste af piloterne. Men rent held spiller også med, som eksempelvis i december 1987, da en amerikansk udvekslingspilot fløj i lav højde over Vadehavet. En flok fugle tvang ham til en pludselig undvigemanøvre, hvorved hans fly ramte havet. Men i sammenstødet med vandet sprang maskinen i luften igen, hvilket gav piloten tilstrækkelig tid til at udløse sit katapultsæde og redde livet. Hans pilotnavn var WET, våd, hvilket gav anledning til nogen moro efterfølgende.

Sammenlignet med de amerikanske F-100 Super Sabre, som Flyvevåbnet brugte frem til 1982, har F-16 klaret sig væsentligt bedre. Af de i alt 72 F-100 i dansk tjeneste totalhavarerede ifølge Danmarks Flyve­museum 35, hvilket ifølge den danske flyhistoriske hjemmeside stall.dk kostede 15 piloter livet. Sammenlignet med F-16 var F-100 en dødsfælde.

Kampen om SIND Ungdom