Sådan bliver støjplagede metronaboer kompenseret

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et bredt politisk flertal bestående af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og SF er fredag nået til enighed om en lovpakke, den såkaldte nabopakke, i forbindelse med Cityringen.

Aftalen betyder blandt andet at:

Der kommer en nabopakke, som fordobler de samlede midler til kompensation for generne fra byggeriet.

Erstatningerne vil for fremtiden være baseret på den tilladte støj og ikke den faktiske støj.

Alle naboer, der ligger i den højeste kategori med hensyn til erstatning, får krav på genhusning.

De mest støjplagede naboer får mulighed for at sælge deres boliger til Metroselskabet.

Erstatninger ikke blive modregnet i sociale ydelser.

Transportministeriet vil gennemføre en supplerende VVM-vurdering (vurdering af virkninger på miljøet) af projektet. I forbindelse med, at den bliver foretaget, vil embedslægen blive inddraget.

Der kommer klare rammer omkring metrobyggeriet, både når det gælder støj og håndtering af grundvand.

Støjen fra metrobyggeriet vil for fremtiden være reguleret gennem generelle regler i en ny bekendtgørelse.

Da der bliver tale om generelle regler i stedet for konkrete afgørelser, vil det ikke være muligt at klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Det skaber til gengæld sikkerhed for vilkårene omkring byggeriet for både projektet og naboerne.

Det vil fortsat være muligt at gå til domstolene med klager.

KILDE: Transportministeriet.