Så sjældent opdager rekrutteringsfirmaer plagiater

Det er ikke standardprocedure at tjekke jobkandidater for plagiat. Langtfra. Rekrutteringsfirmaer tjekker for eksempel kun for plagiat i kandidaters tidligere værker, hvis der i forvejen er en mistanke.

Rekrutteringsfirmaer går kun tilbage og tjekker kandidaters afhandlinger, hvis de i forvejen har en mistanke om, at der er foregået noget mistænkeligt. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) har i øjeblikket en sag om plagiat hængende over hovedet knyttet til sin ph.d.-afhandling på teologi-studiet. Onsdag blev journalist og blogger Annegrethe Rasmussen fyret fra netmediet Altinget, avisen Information og fagbladet Journalisten, hvor hun var tilknyttet i freelancestillinger, på grund af en sag om plagiering i en analyse. Analysen indeholdt flere passager, stort set identiske med passager bragt i en leder i tidsskriftet The Economist.

Der har været flere sager om plagiat på det seneste, hvor kendte danskere med mange års erfaring i deres respektive brancher, har været under mistanke.

Og det er der i virkeligheden en naturlig forklaring på. For det er ualmindelig svært at gennemskue om personer, der allerede er etableret på arbejdsmarkedet, har plagieret i løbet af deres karriere. Det er nemlig langt fra standardprocedure, at virksomheder tjekker kandidaters værker, før de ansætter. Heller ikke rekrutteringsfirmaer, der for eksempel bruges til at finde oplagte kandidater til lederstillinger, gør det.

Kun ved mismatch

»Vi kan sagtens finde på at ringe til en uddannelsesinstitution, men vi gør det sjældent, for når kandidaterne har været ude i job tidligere, så ryger de videre på deres erfaring,« siger Lars Holmgaard, direktør i rekrutteringsvirksomheden Holmgaard Management.

Han fortæller, at det i udgangspunktet kun er, hvis der er et mismatch mellem personens kvalifikationer og cv. Samme melding kommer fra rekrutteringsvirksomheden Bloom.

»Som udgangspunkt har vi tillid til de mennesker, vi taler med. Men der er selvfølgelig altid en vis risiko. Vi antager dog, at det er en procentvis lille andel af kandidaterne, der kunne finde på det, for det vil jo altid blive påvist på et eller andet tidspunkt, hvis der ikke er overensstemmelse imellem deres cv og deres kvalifikationer,« siger direktør Sara Juhl.

Hun vedkender dog, at mange af de sager, der i øjeblikket figurerer om plagiat, omhandler personer, som har været længe på arbejdsmarkedet og som tidligere har vist deres værd i deres job. Og den type plaigiatsager fanger firmaet formentlig ikke, vurderer hun.

Erfarne figurerer ofrest

I 2007 udkom det første forskningsprojekt om plagiering i mediebranchen fra University of Maryland i USA. Konklusionen var, at det i overvejende grad er erfarne mediefolk med mere end 10 års erfaring, der har plagiatsager på nakken. Projektet undersøgte 76 sager om plagiering i amerikanske dagblade og konkluderede desuden, at det i særlig grad er reportere, der kopierer andres tekster – og at det typisk er de største amerikanske aviser med oplag på over 250.000, som har fået klager over plagiering.

De seneste sager herhjemme tegner til en lignende tendens, konkluderer Lars Holmgaard.

»Mange af dem, der laver plagiater, er jo dygtige folk. Derfor er de svære at fange,« siger han, men påpeger, at det af og til sker, at rekrutteringsvirksomheden fanger kandidater, der har plagieret.

»Det er sjældent, sjældent, sjældent. Det er ikke engang en gang om året, men det sker,« siger han.

KU: Hurtigt at gennemskue

Når det er tilfældet er det typisk i kandidaternes universitetsafhandlinger. Og den slags sager er relativt nemme at undersøge, når først man har en mistanke. På Københavns Universitet er det en opgave, som Praksisudvalget tager sig af.

»Det er ikke særlig svært at gennemskue. Man kan objektivt konstatere, om noget er taget et andet sted fra eller ej,« siger formand Thomas Riis.

Hvis udvalget vurderer, at der er tale om decideret videnskabelig uredelighed, altså tilfælde, hvor der er taget noget substantielt fra andre kilder, bliver sagerne sendt videre til Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, UVVU.

Praksisudvalget er i øjeblikket i gang med at undersøge forskningsministerens afhandling.

Flere tjek-redskaber

Normalt bruger Københavns Universitet forskellige typer af analyser, og i nogle tilfælde også computerprogrammet Urkund, der er et betalingssite brugt på flere uddannelsesinstitutioner i Danmark. Programmet kan tjekke en tekst op imod materiale på alt tidligere offentliggjort materiale på internettet og desuden også op mod tidligere afleverede opgaver fra studerende. Er der tekstsammenfald, markerer programmet passagen.

Der findes en række plagierings-værktøjer online, hvor du kan tjekke, om du har citeret andre kilder så tæt på den oprindelige ordlyd, at det vil blive set som plagiat.

Blandt dem er blandt andet Plagiattjek, hvor du gratis kan tjekke din tekst, hvis den er skrevet på dansk. En anden mulighed er Plagiarism Checker, der også kan teste tekster på engelsk.

I en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at Sara Juhl var direktør i Profil Partners. Hun er direktør i Bloom.