Så omfattende er en stor narkohandel

I en stor narkohandel skal der transporteres narkotika den ene vej og penge den anden vej. Narko udgør Europas største kriminelle marked og medfører utallige ofre. Berlingske har interviewet narkobagmænd og efterforskere. Her kan du se et konkret eksempel på, hvordan en stor narkohandel forløber.

Foto: Asger Ladefoged. Narkoverdenen set indefra.
Læs mere
Fold sammen

NARKOENS REJSE

Fold sammen
Læs mere

1. Hovedinvestor (bagmandsrolle)
En person investerer tre millioner kroner i hash af høj kvalitet fra Marokko for at forøge sin formue. Hovedinvestoren i en større narkohandel omtales ofte som bagmanden. Der kan være tale om flere hovedinvestorer eller et netværk. Bagmanden kommer sjældent selv i kontakt med stofferne, men leverer først og fremmest penge til handlen.

 

Fold sammen
Læs mere

2. Importøren (bagmandsrolle)
Typisk iværksætter hovedinvestoren ikke selv handlen, men har en fortrolig kontakt – importøren – som står for handlen. I mange tilfælde tilhører importøren et kriminelt netværk og har også en bagmandsrolle. I nogle tilfælde rejser importøren selv til Sydspanien eller Marokko for at vurdere hashens kvalitet. For tre millioner kroner vil det være realistisk at opkøbe cirka 150 kilo marokkansk hash af høj kvalitet. Importøren vil typisk have indgået aftaler med grossister, allerede når handlen indgås. Ingen ønsker at ligge inde med store mængder hash over længere tid.

 

Fold sammen
Læs mere

3. Producenten
De oprindelige producenter af narkotika kan være en hashbonde i Marokko, en kokabonde i Columbia (kokain) eller en opiumsbonde i Afghanistan (heroin). Bonden er typisk det led, som tjener mindst. Producenten har sjældent direkte kontakt til importøren. I Marokko sidder nogle få familier og klaner på meget store dele af hashmarkedet.

Fold sammen
Læs mere

4. Mellemmand i udlandet.

Er der tale om hash fra Marokko, etableres den store handel ofte mellem importøren og en mellemmand i Marokko eller Sydspanien, som kan levere store mængder hash. Mellemmanden kan have direkte kontakt til de marokkanske producenter, men oftest er der tale om en mellemmand på den spanske solkyst.

Fold sammen
Læs mere

5. Transportør.

Transporten er den måske mest risikable del af handlen. For den danske importør er det derfor markant dyrere at få leveret hash i Danmark end i Marokko eller Sydspanien. Hash fra Marokko sejles primært til Spanien i såkaldte Rib-gummibåde med kraftige motorer. En chauffør, som fragter 150 kilo hash hele vejen fra Sydspanien til Danmark, kan forvente op til 150.000 kroner. Som udgangspunkt taler man i narkoverdenen om én krone pr. gram til chaufføren, hvis man kører hele ruten. Mobilehomes og personbiler anvendes også. Fly bruges sjældent pga. omfattende kontrol; sejlads er en mulighed, men tager lang tid.

Fold sammen
Læs mere

6. Dealeren.

Med 150 kilo hash vil importøren typisk have omtrent syv-otte grossister klar til at købe mindre portioner. I narkofødekæden omtales grossisterne som dealere og udgør leddet mellem importøren og pusherne. Dealerne har ikke direkte kontakt til stofbrugerne. De syv-otte dealere køber eksempelvis 20 kilo hash for 600.000 kroner, som de sælger videre i mindre portioner. I det omtalte eksempel kan hver dealer realistisk købe hash for rundt regnet 23-24 kroner pr. gram og videresælge det for 30-31 kroner pr. gram. Køb og salg af 20 kilo hash for dealerne kan således udløse en fortjeneste på op til 150.000 kroner.

Fold sammen
Læs mere

7. Pusheren.

På et tidspunkt videresælger en af dealerne hashen til en pusher. Pusheren sælger hashen til brugeren. Avancen for pusheren kan være relativ høj, for eksempel opkøb for 35-40 kroner pr. gram og videresalg for op til 60-80 kroner.

Fold sammen
Læs mere

8. Slutbrugeren.

Kan være alt fra den dybt afhængige stofmisbruger på Istedgade på Vesterbro til gymnasieeleven, som vil ryge en joint i weekenden.

PENGENES REJSE:

Fold sammen
Læs mere

9. Pengekureren.

Der skal penge den anden vej gennem fødekæden. Når hashhandlen afvikles i Marokko eller Sydspanien, falder pengene ofte med det samme i kontanter. Bankoverførsler efterlader spor. Importøren vil sjældent selv fragte pengene af risiko for at blive opdaget, men anvender ofte en pengekurér. En pengekurér får som regel mindre for opgaven end hashtransportøren, da det er nemmere at smugle penge. Kontanterne bliver normalt fragtet i store eurosedler, da de fylder mindst.

Fold sammen
Læs mere

10. Pengestrømmen.

Pengene vandrer den modsatte vej af narkoen. Importøren leverer fortjenesten til hovedinvestoren/bagmanden. Øverste dealerled betaler importøren osv. Det er ikke urealistisk, at en investering på tre millioner i 150 kg hash kan afføde en fortjeneste på 500.000-1.000.000 kroner til hovedinvestoren. I princippet har bagmanden sine penge hjemme, når alle syv-otte førstedealere hver især har betalt 600.000 kroner til importøren, og yderligere udgifter er afregnet. Men hvert led skal kunne sælge sine stoffer, indhente pengene og undgå politiet. Ellers fungerer den samlede fødekæde ikke.

Fold sammen
Læs mere

11. Sikring af pengene.

På et tidspunkt kan en ny pengevandring finde sted. Bagmand, importør, dealere mv. vil muligvis forsøge at få deres ulovlige penge ud af Danmark til lande med en mere liberal banklovgivning, for eksempel Cayman Island, Schweiz eller nogle lande i Sydøstasien. Igen kan en pengekurér og store eurosedler blive anvendt.

Bagmanden kan også forsøge at vaske sine penge hvide, eksempelvis gennem selskabskonstruktioner. Eller også kan bagmanden vælge at investere sin fortjeneste i en ny narkohandel. Så kører narkofødekæden igen.

Ingen narkohandler er ens. Beløb, mængde narkotika, antal involverede, kommandostruktur, fortjeneste i hvert led og måde at transportere på varierer. Dette er et forsøg på at skitsere de mønstre, som går igen i en række narkosager. Grafikken bygger på tidligere narkosager, domsudskrifter, interviews med kriminelle og tidligere kriminelle og interviews med Afdelingen for organiseret kriminalitet, Københavns Politi, og Nationalt Efterforskningscenter (NEC), Rigspolitiet.

Tilbage til det interaktive univers Underverden.

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe.