Så meget modtager de kongelige i støtte: Skal prins Joachims børn også have penge?

Næste generation står på spring i den royale familie. Men hvor mange af Kongehusets medlemmer skal i fremtiden have apanage?

I Folketinget er der stemning for, at ikke alle dronningens otte børnebørn skal have apanage. Det er svært at finde nok royale funktioner, vurderer eksperter. Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Hvem skal have hvad og hvor meget?

Kongehusets økonomi er kommet til debat, efter at meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken og TV2 viser, at hele 70 procent af danskerne siger nej til, at prins Joachims fire børn skal have de såkaldte årpenge. Samtidig har politikere fra begge fløje overfor Politiken ytret, at man skal se på, hvor mange medlemmer af den royale familie, der rent faktisk skal modtage penge fra staten i fremtiden. En debat, der er aktuel, fordi prins Joachims ældste søn, prins Nikolai, til næste år fylder 18 år.

Ifølge historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen er Kongehuset et stort paradoks hos danskerne. Imens befolkningen i stigende grad ønsker økonomien gået efter i sømmene og forholder sig kritisk til apanagen, er der nemlig samtidig større og større opbakningen til Kongehuset som institution.

»Meningsmålinger viser, at opbakningen til kongehuset i dag er større, end den har været de seneste 45 år. At der samtidig er en stigende kritisk holdning til apanagen, er ikke et udtryk for modstand mod kongehuset, men derimod for, at vi i dag stiller større krav og gerne vil sikre os, at vi får noget for pengene,« forklarer Hovbakke Sørensen.

Vil vide, hvad vi får for pengene

Den tendens skyldes i høj grad den økonomiske krise, forklarer han. Danskerne ønsker ikke at give penge til noget, hvor man ikke helt konkret ved, hvad man får ud af det.

»Det er det samme, vi ser i forhold til EU, hvor tilslutningen er dalende. Folk vil kunne se, hvad de får ud af de brugte penge ned i kroner og øre. Det gælder ikke blot for Kongehuset eller EU, men for mange områder af samfundet, hvor vi vil sikre os, at økonomien er i orden.«

At politikerne pludselig følger trop med befolkningen, skyldes dog ikke nødvendigvis den økonomiske krise, men den stigende konkurrence om vælgerne, mener Lars Hovbakke Sørensen. Med flere nye partier og bevægelser, der tiltrækker vælgere, er politikerne i dag i højere grad end tidligere nødt til at følge folkestemningen, hvis de skal overleve.

»De fleste partier har indtil nu bakket op om Kongehuset, og forsvaret, at man skulle give en høj apanage til dets medlemmer, selv om befolkningen har ment noget andet. Men med så stor konkurrence, der er om vælgerne i dag, kan man ikke sidde overhørig, at et så massivt flertal ikke mener, at prins Joachims børn skal have apanage.«

Ingen jobbeskrivelse

Fra 1849 til 1995 var det fast praksis, at kun tronfølgere, deres ægtefæller samt enkedronninger fik årpenge. Da prins Joachim blev gift i 1995, blev kredsen udvidet til også at omfatte ham og hans børn. En ordning, som Lars Hovbakke Sørensen vurderer vil ende med at blive ændret. Hvor grænsen kommer til at gå, må den kommende tids debat afgøre, men det kunne meget vel blive, at det kun ville være kronprins Frederik og kronprinsesse Marys børn, der kommer til at modtage apanage, spår han.

Dronning Margrethes otte børnebørn har alle titler af prins og prinsesser. Men bag den formelle titel ligger der ikke en egentlig jobbeskrivelse, og det er ikke sikkert, at alle børnebørn kan få en funktion i fremtidens kongehus, der retfærdiggør årpenge fra staten.

»Formelt set stilles der ikke krav om modydelse, men det er klart, at det ligger implicit, at de kongelige skal være til en eller anden form for nytte og ikke for meget til besvær,« siger Jes Fabricius Møller, lektor i historie ved Københavns Universitet til Ritzau.