Så meget koster det at holde Danmark lukket

Nedlukningen af det danske samfund koster milliarder af kroner, viser nye beregninger. Beregningerne tager ikke højde for en række ubekendte faktorer, men økonomiprofessorer finder ikke beløbsstørrelserne urealistiske. »Det kan potentielt blive langt værre,« lyder det blandt andet.

Den borgerlig-liberale tænketank Cepos har opstillet fem scenarier, hvor de beregner omkostningerne for varierende nedlukninger af det danske samfund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Lige nu diskuteres det, om prisen for den igangværende nedlukning af det danske samfund er for høj, men hvor mange kroner koster det egentlig?

I et forsøg på at undersøge de økonomiske konsekvenser har den borgerlig-liberale tænketank Cepos lavet en række beregninger for fem opstillede scenarier. Alle viser, at den økonomiske vækst vil være negativ i 2020, mens det økonomiske tilbageslag i tre af tilfældene vil være større end det, man så efter finanskrisen i 2008.

Helt konkret viser beregningerne, hvis man ser på den såkaldte bruttoværditilvækst, der omhandler værdien af den samlede produktion, at der barberes 1,4 pct. af den årlige økonomiske vækst, for hver måned, nedlukningen varer.

Det er altså 1,4 pct., der går tabt, fordi restauranterne ikke kan holde åbent og servicere kunder i samme omfang, som de plejer.

Sammenligner man tallene med Finansministeriets prognose for BNP-væksten i 2020, som regeringen forventede ville stige med 1,5 pct., betyder det, at hele årets økonomiske vækst efter blot én måneds nedlukning sandsynligvis vil være udlignet.

I det mest optimistiske af Cepos scenarier vil coronaepidemien medføre et samlet dansk produktionstab på godt 80 mia. kroner, mens man i værste fald må forvente et tab på over 500 mia. i 2020 og 2021.

Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen

»Jeg kan forestille mig scenarier, hvor situationen i udlandet får betydning herhjemme i en grad, så det potentielt kan blive endnu værre, end det vi ser her«


Cepos forventer, at tilbageslaget bliver ganske stort, og det stiger i takt med, at nedlukningen fortsætter, og derfor finder tænketanken det afgørende, at regeringen udvikler og offentliggør skøn for, hvad den allerede gennemførte politik samt fremtidige tiltag vil medføre af økonomiske konsekvenser.

»Det er vigtigt med så store og afgørende beslutninger, at man forholder sig til fordele og ulemper. Normalt ville en regering fremlægge en række vurderinger, men selvom tiltagene i dette tilfælde har enorm rækkevidde, har vi endnu ikke set beslutningsgrundlaget,« siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos.

Udbudschok

Tænketanken tager i beregningerne for de fem scenarier udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens strategiplan, hvor forventningerne til epidemiens forløb og sundhedsvæsenets kapacitet blandt andet er beskrevet, og i en grov vurdering af, hvordan enkelte branchers bruttoværditilvækst - der altså beskriver den samlede produktion - påvirkes af nedlukningen.

Af vurderingen fremgår det, at nogle få brancher går helt fri, mens langt de fleste lider.

Beregningerne fra Cepos tager ikke højde for mulige afledte faktorer, men har udgangspunkt i »udbudschokket«, som Cepos kalder det. Det såkaldte udbudschok dækker over, at der ganske enkelt ikke er varer nok, fordi en række brancher ikke kan producere i samme grad som vanligt.

Der er altså ikke tale om en prognose for den samlede danske eller internationale økonomi, men alene om »det økonomiske chok« fra nedlukningen af Danmark.

Danskerne har med andre ord foreløbig penge nok - der er bare ikke så meget at bruge dem på.

Der er med beregningerne tale om et foreløbigt første bud på de økonomiske konsekvenser, og det er derfor nødvendigt at revurdere scenarierne i takt med epidemiens udvikling. Det afgørende er, hvor lang nedlukningen bliver, og ifølge Cepos’ tyder meget på, at det kan tage længere tid at nedkæmpe epidemien end de knap tre måneder, som bedst tænkelige scenarie beskriver.

Fem scenarier

Nu tilbage til beregningerne, der skitserer nedlukninger af varierende varighed. I kroner og ører viser de en forskel på et samlet produktionstab for dansk økonomi på mere end 430 mia. kroner i 2020 og 2021, fordi der som nævnt ryger 1,4 pct. af den årlige økonomiske vækst for hver måned, samfundet er lukket ned.

Tre måneder
I det første scenarie forventes det, at det danske samfund kan lukkes op efter epidemiens første bølge, hvilket vil sige efter tre til tre og en halv måned. Herefter indføres tiltag mod covid-19, der er rettet direkte mod den inficerede gruppe fremfor at lamme hele landet. Det samlede produktionstab forventes at være 3,8 pct. svarende til et samlet tab på 78 mia. kroner. Det fører til en samlet negativ økonomisk vækst på 2,5 pct. i dansk økonomi i 2020 i stedet for en forventet fremgang.

Fem måneder
Her er forventningen, at omfanget af covid-19 vil svinde ind, men her fastholder man en delvis nedlukning af samfundet i to måneder efter epidemiens første bølge, der forventes at vare godt tre måneder. Produktionstabet lander her på i alt 122 mia. svarende til et fald i væksten på 5,9 pct. samt en negativ økonomisk vækst på 4,6 pct.

Seks måneder
I det midterste scenarie vil dansk økonomi ifølge Cepos beregninger lide et tab på 152 mia. kroner som følge af en nedlukning samt delvis nedlukning og opjustering af behandlingskapaciteten i det danske sundhedsvæsen. Ud fra dette scenarie vil bruttoværditilvæksten falde med 7,3 pct. og dansk økonomi vil gå i recession med en negativ økonomisk vækst på seks pct. i 2020.

16 måneder
I det fjerde scenarie forventer Cepos, at man vil holde store dele af samfundet lukket ned i op mod 16 måneder med en stille oplukning i slutningen af perioden. En sådan nedlukning vil betyde et vækstfald på 14,4 pct. i 2020 og 7,3, hvilket svarer til i omegnen af 450 mia. kroner fordelt på i år og næste år. Den negative økonomiske vækst forventes at ligge på 13,1 pct. i 2020 og 6,0 pct. i 2021.

18 måneder
I det sidste - og økonomisk værst tænkelige - opstillede scenarie er tesen, at samfundet først lukkes op, når der findes en vaccine mod covid-19. Det forventes, at det vil tage op mod 18 måneder. En nedlukning af den længde vil ifølge Cepos betyde et tab på mindst 511 mia. kroner fordelt på hhv. 2020 og 2021. Faldet vil ligge på over 14,4 pct. i det indeværende år, mens den negative økonomiske vækst vil lande på mindst 13,1 pct.

Forventelig størrelsesorden

Men kan scenarierne overhovedet bruges til noget, eller er der tale om dommedagsprofetier?

Spørger man professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen er svaret ja til første og nej til det sidste. Han understreger dog, at tallene er behæftet med stor usikkerhed og der skal tages højde for en række forbehold.

»Der er ikke tale om urealistiske bud. Det bliver formentligt ikke præcist ét af de fem scenarier, vi kommer til at se, men selve størrelsesordenen af krisens konsekvenser, kan nemt passe med de beregnede scenarier,« siger han.

Scenarierne kan ifølge ham give et indtryk af, hvor dyr den igangværende nedlukning kan blive, men der stadig tale om en »ekstrem usikkerhed«.

Det skyldes blandt andet, at ingen ved, hvornår og hvordan samfundet igen bliver lukket op, men en del af årsagen skal også findes i, at Cepos’ beregninger naturligvis kun kan beskæftige sig med en begrænset del af de mange faktorer, der påvirker dansk økonomi.

»Beregningerne her tager hovedsageligt højde for konsekvenserne af, hvad der gøres i Danmark. Jeg kan forestille mig scenarier, hvor situationen i udlandet får betydning herhjemme i en grad, så det potentielt kan blive endnu værre, end det vi ser her,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Økonomiprofessor Michael Svarer

»Forudsætningen for, at vi kommer godt ud af denne krise er, at indsatsen for at redde økonomien lykkedes i Danmark og i resten af verden«


Ifølge økonomiprofessor og tidligere overvismand Michael Svarer, er de fem scenarier gode bud på de økonomiske konsekvenser, men han understreger, at der er tale om foreløbige beregninger.

»Det er størrelsesordner, som jeg også vil vurdere det til at være,« siger Michael Svarer.

Han siger, at selvom beløbene er høje i alle scenarier, så er det langt fra sikkert, at det vil påvirke dansk økonomi så hårdt på lang sigt. Erfaring fra tidligere katastrofer viser, at selvom der er en stor nedgang, så kommer man relativt hurtigt tilbage igen.

»Regeringens hjælpepakker skal gerne tage det hårdeste stød, og det bliver dyrt for staten, men den har dybe lommer. Forudsætningen for, at vi kommer godt ud af denne krise er, at indsatsen for at redde økonomien lykkedes i Danmark og i resten af verden,« siger han.