Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Læger på landets sygehuse har i over et år fortalt, at indlæggelsestiden er blevet kortere blandt coronapatienter.
Nye tal viser, at indlæggelsestiden blandt covid-19-indlagte på landsplan er faldet fra gennemsnitligt 9,2 dage til 7,2 dage.
Tallene stammer fra en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen, som Berlingske har fået aktindsigt i.
Opgørelsen går fra begyndelsen af epidemien frem til oktober 2021 og inkluderer 16.811 sygehusophold.
Tallene viser, at korte indlæggelser fylder mere i billedet, mens de længerevarende indlæggelser fylder mindre.
I perioden marts til oktober 2020 varede cirka hver syvende covid-19-indlæggelse – 14 procent – under 24 timer. For samme periode i 2021 var det knap hver femte – 18 procent – der er indlagt mindre end ét døgn.
Covid-19-indlagte er i opgørelsen defineret som personer med en maksimalt 14 dage gammel positiv coronatest før indlæggelsen. Opgørelsen har frasorteret korte indlæggelser under 12 timer.
Opgørelsesmetoden adskiller sig fra Statens Serum Instituts, idet Sundhedsdatastyrelsen ikke har inkluderet personer indlagt på en psykiatrisk afdeling.
Men opgørelsen inkluderer ligesom SSIs tal også personer, der er indlagt med coronavirus og ikke nødvendigvis på grund af sygdommen. Selvom en indlagt patient hverken har covid-19 som såkaldt aktions- eller bidiagnose, kan personen godt tælle med.
Indlæggelsestiden svinger en hel del over tid, fremgår det af opgørelsen. Se udviklingen nedenfor.