Så lidt lærer asylcentre om konflikthåndtering: »Det får det til at løbe koldt ned ad ryggen«

Hidtil har de ansatte på Asylcenter Næstved ikke fået noget kursus i konflikthåndtering eller psykiske lidelser såsom posttraumatisk stress syndrom. Det samme gælder flere ansatte på andre asylcentre, som Langeland Kommune driver. Det er helt uacceptabelt, lyder det fra FOAs formand, Dennis Kristensen.

30-45 procent af flygtningene i Danmark har traumer, som kan resultere i PTSD ifølge en undersøgelse udarbejdet af LG Insight for Integrationsministeriet i 2013. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Dødstrusler, benlås og en fritstillet lejrchef. Et asylcenter i Næstved havde sidste uge en fremtrædende plads i medierne. Først kom det frem, at lejrchefen havde lagt en asylsøger i benlås, og han blev derfor fritstillet. Siden forklarede lejrchefen, at asylansøgeren havde fremsat dødstrusler.

Den omdiskuterede sag har fået Berlingske til at se nærmere på, hvordan ansatte på asylcentre er klædt på til at arbejde med asylansøgere, der med voldsomme oplevelser i bagagen kan have psykiske lidelser som f.eks. posttraumatisk stress syndrom (PTSD). En sygdom, der kan føre til vrede, aggressivitet og uro.

Konklusionen er klar: Medarbejdere på flere asylcentre har ikke fået nogen introduktion til eksempelvis konflikthåndtering eller PTSD i forbindelse med deres ansættelse, og det får det til at »løbe koldt ned ad ryggen« på FOAs formand, Dennis Kristensen.

Men lad os indlede med den benlås, der var med til at fritstille lejrchefen fra Næstved Asylcenter fredag 13. maj. Dagbladet Information beskrev, hvordan lejrchefen havde anvendt det kontroversielle greb overfor en asylansøger. Lejrchefen forklarer imidlertid til Berlingske, at »der var ikke mulighed for at gøre andet«. Asylansøgeren havde forinden truet ham, og asylansøgeren blev mandag sidste uge anholdt sigtet for vold og fængslet i 21 dage.

Forskellige kurser

Det viser sig, at de ansatte på Næstved Asylcenter ikke har modtaget nogen efteruddannelse i konflikthåndtering eller psykiske sygdomme såsom PTSD ved deres ansættelse, fortæller Ulrik Pihl, der som centerleder står i spidsen for de i alt 17 asylcentre, som Langeland Kommune driver rundt om i landet.

»De ansatte i Næstved og på Lolland har højst sandsynligt ikke fået kurset, fordi centrene er blevet oprettet inden for de seneste fire til seks måneder,« siger han.

Andre af de ansatte rundt om på asylcentrene, der har lært om konflikthåndtering og PTSD, har fået forskellige kurser. Ansatte på to asylcentre på Ærø, der også er oprettet for nylig, har været på et todages kursus for tre uger siden, mens ansatte på asylcentrene i Nyborg og Hundstrup var til et andet kursus ved Dansk Flygtningehjælp i februar.

Når man bliver ansat på et af de asylcentre, Langeland Kommune driver, bliver man klædt på til jobbet med et introduktionsprogram bestående af 20 moduler, man gennemgår på nettet. Her får man en generel introduktion til asylcentrenes vision, målsætning, værdier med mere, samt viden om dansk asylpolitik og den lovgivning, asylcentrene opererer under, inden man starter i sit nye arbejde. Konflikthåndtering og viden om psykiske lidelser indgår ikke i programmet.

»Det er i den grad en nedgørelse af det personale«

At det forholder sig sådan kommer mildt sagt bag på FOA-formand Dennis Kristensen, som organiserer nogle af medarbejderne på landets asylcentre.

»Det får det til at løbe koldt ned ad min ryg. Jeg er gået ud fra indtil nu, at en del af det at blive ansat på et asylcenter indebar, at man fik en sikkerhedsmæssig efteruddannelse, inden man startede. Der skal tages hånd om de ansattes sikkerhed, så man er sikker på, at alle kan nedtrappe en konflikt og, hvis det går galt, frigøre sig og komme væk. Det er i den grad en nedgørelse af det personale, der står for de praktiske opgaver på et asylcenter, hvis man ikke uddanner dem i det,« siger han.

Når Dennis Kristensen nævner det praktiske personale, er det fordi, eksempelvis sundhedsfagligt personale allerede kan have kendskab til konfliktnedtrapning fra deres grunduddannelse.

Netop dette forhold fremhæver Ulrik Pihl også. På Næstved Asylcenter er der eksempelvis ansat to socialrådgivere og tre sygeplejersker.

»Så der er i hvert fald fem medarbejdere ud af 16, som har kendskab til konflikthåndtering og kendskab til PTSD på asylcentret,« siger han.

Desuden kommer nogle af de ansatte fra tidligere job, hvor de har fået kendskab til disse ting.

Fra 138 til 374 medarbejdere

Samtidig understreger Ulrik Pihl, at der er supervisionsgrupper, tværfaglig sparring og sidemandsoplæring. Og så skal man huske på den eksplosive vækst i antallet af asylansøgere, der er kommet det seneste år.

»Vi er gået fra i august at have 138 ansatte i vores organisation til nu at have 374, og den store personaletilgang gør, at det er fysisk umuligt at finde så mange medarbejdere med asylerfaring eller grunduddannelse i konflikthåndtering og PTSD. Derfor ligger der selvfølgelig en stor opgave med efteruddannelse, og det er så det, vi har taget fat i nu her,« siger han og henviser til et pilotprojekt, der blev startet for tre uger siden.

Pilotprojektet er et todages kursus, som blandt andet handler om konflikthåndtering og PTSD. Ulrik Pihl regner med, at alle ansatte på asylcentrene kan have fået kurset »i løbet af nogle måneder«.

»Det kan ikke vente flere måneder«

Men et sådan kursus kan ikke vente, lyder det fra Dennis Kristensen:

»Det bør være sådan, at en del af det at starte på et asylcenter indebærer, at man får kvalifikationer, så man kan håndtere konflikter og sin egen samt kollegernes sikkerhed. Det er ikke noget, der kan vente flere måneder.«

FOA har den seneste tid rejst et politisk krav om en national handleplan mod vold på arbejdet, efter den ulykkelige sag i socialpsykiatrien, hvor en ansat blev stukket ned på Center Lindegården i Roskilde 25. marts af en psykotisk beboere. Og selvom det har afsæt i psykiatrien, mener Dennis Kristensen, at handleplanen skal laves for at sikre alle, der arbejder med mennesker. Det gælder også medarbejdere på asylcentre.

»Når man er på et bosted i psykiatrien, er det fordi, man har en psykisk lidelse. Det er det ikke, når man er på et asylcenter. Men en andel af dem, der kommer på asylcentrene, er traumatiseret i den ene eller anden grad. Og når man ikke ved det fra starten, er man nødt til at sikre, at de ansatte kan håndtere det uanset om de gør rent, laver mad, har med omsorgsarbejde at gøre eller har en vagtfunktion,« siger FOA-formanden.

Flygtninge med traumer

»Det gælder om, at de mennesker, der er ansat, kan bidrage til, at konflikterne ikke opstår, men også at de kan sikre sig selv, hvis det går galt, som det jo desværre gør nogle gange,« siger Dennis Kristensen.

30-45 procent af flygtningene i Danmark anslås at have traumer, viser en undersøgelse fra 2013, som LG Insight lavede for Integrationsministeriet. En del flygtninge med traumer får diagnosen PTSD.

FOA vil nu på baggrund af Berlingskes spørgsmål kontakte Røde Kors og de kommuner, der driver asylcentre, for at høre nærmere om de ansattes sikkerhed.