Så længe må kvinder i hovedstaden nu vente på hjælp mod brystkræft

Det er »forfærdeligt angstprovokerende« at måtte vente så længe, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse på baggrund af nye tal fra Region Hovedstaden. Patienter kan blive sendt til Skåne og Region Syddanmark. Kunstig intelligens skal aflaste overbebyrdede specialister.

Berlingske har for nylig fortalt, at kvinder i Region Hovedstaden har skullet vente alt for længe på svar efter screening for brystkræft. En af dem var Annemette Kofoed, som har haft brystkræft tæt inde på livet. Nu viser nye tal, at også kvinder, der opdager symptomer på brystkræft, må vente længe på at blive undersøgt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kvinder i hovedstaden, der har symptomer på brystkræft, risikerer i øjeblikket at skulle vente mere end en måned på de undersøgelser, der skal afklare, om de lider af den frygtede sygdom eller ej.

Ifølge lovgivningen og patientrettighederne skal undersøgelser af kvinder, der henvises til klinisk mammografi med mistanke om brystkræft – eksempelvis som følge af en knude i brystet – indledes på hospitalet inden for 14 dage.

Aktuelt overskrides fristen med 20 dage på Herlev Hospital, med ni dage på Rigshospitalet og med syv til 11 dage hos de private aktører, som også står for undersøgelserne.

Det fremgår af et notat fra hospitalerne til politikerne i sundhedsudvalget i Region Hovedstaden om de »udfordringer« på brystkræftområdet, som rammer et stort antal kvinder, og som nu fører til, at kvinder kan blive sendt til Skåne i Sverige eller til hospitaler i Region Syddanmark for at få den fornødne hjælp.

De lange ventetider udløser hård kritik fra Kræftens Bekæmpelse.

»Det er stærkt bekymrende. I forvejen er det rædsomt at skulle vente de to uger, der højst må gå. Nu lægges der op til tre uger oveni. Dermed skal man gå rundt i over en måned med en formodning om, at man sandsynligvis har en livstruende sygdom. Det er forfærdeligt angstprovokerende,« siger formanden for Kræftens Bekæmpelse i Region Hovedstaden Marianne Karstensen.

Berlingske har på det seneste beskrevet problemer på en række felter med hensyn til hjælp til kvinder i hovedstadsområdet, som er ramt af brystkræft eller har mistanke om dette.

Ud over kvinder, der må vente for længe på en klinisk mammografi, er der også mange kvinder, som har fået konstateret kræft, der må vente alt for længe på den behandling, som skal give optimale muligheder for at blive helbredt.

De første tre måneder af i år har op imod hver fjerde kvinde, der er ramt af brystkræft, måttet vente længere på behandling, end tidsfristerne i kræftpakkerne tilsiger.

Ligeledes er der problemer med at give deltagerne i screeningsprogrammet for brystkræft svar på deres undersøgelser inden for de 14 dage, som er målsætningen.

Bag problemerne ligger en stor mangel på lægespecialister samt de mammaradiologer, som »læser« og gransker billederne.

Her er problemerne forstærket, efter at én overlæge er gået på pension, en anden er langtidssyg, mens en tredje har taget orlov.

Ligeledes begynder der at være mangel på mammaradiografer, der udfører undersøgelserne.

Politisk er der store frustrationer over problemerne, som nu fører til, at der sættes gang i flere indsatser i bestræbelserne på at sikre hurtigere hjælp.

»Det nytter ikke, at Danmarks største sundhedsvæsen er så sårbart, og at man er afhængige af ganske få medarbejdere. Det er utilfredsstillende, og vi må gøre alt for at rette op på situationen,« siger formanden for sundhedsudvalget, Christoffer Buster Reinhardt (K).

Afdelingen for brystundersøgelser i Region Hovedstaden modtager hver måned henvisninger vedrørende cirka 1.100 patienter. På længere sigt vil regionen arbejde på, at der uddannes flere mammaradiologer.

Kunstig intelligens sættes ind

De pågældende radiologer står ikke klar i morgen, og derfor prøver man her og nu blandt andet at få flere patienter sendt til private hospitaler og andre regioner – og lande.

Fire patienter er således sendt til Region Syddanmark, ligesom et privat tilbud i Skåne, Unilabs, er ved at komme i stand. Desuden er der ved at blive bevilget penge til et projekt med brug af kunstig intelligens, som ventes at kunne aflaste de overbebyrdede radiologer.

Alle vurderinger af screeningsundersøgelser skal i dag foretages af to radiologer. Med brug af kunstig intelligens vurderes 70 procent af »førstegranskningerne« at kunne foretages ved hjælp af denne løsning, hvilket kan frigive en betydelig kapacitet.

»Der er virkelig brug for at handle, og vi håber, at det ser lidt lysere ud, når vi kommer længere hen på året,« siger medlem af forretningsudvalget i regionen Leila Lindén (S).