Så kontant er Skat blevet

Sagerne om Kasi-Jesper, fotomodellen Camilla Vest, en dansk pensionist i Monaco og Stephen Kinnock afslører en aggressiv og uens tilgang fra Skat.

Den danske fotomodel og designer Camilla Vest blev sammen med sin mand i første omgang idømt et år og ni måneders fængsel og en bødestraf på mere end tre mio. kroner for skattesvig ved byretten i Helsingør­ i november 2011. I 2012 blev de pure frikendt ved Østre Landsret. Fold sammen
Læs mere

Kan de danske skatteydere regne med en saglig, lovlig og ensartet behandling af skattemyndighederne?

Mistanken om det modsatte er dukket op efter en stribe kontroversielle sager, som har afsløret, at Skat tilsyneladende er begyndt at anvende mere kontante metoder over for danske skatteydere. Nogle af landets skatteeksperter på universiteterne har sågar vurderet Skats metoder til at være på kant med loven.

Og Skats tilgang i disse sager trækker naturligvis skygger til den meget omtalte sag om statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) mand, Stephen Kinnock, som sommeren 2010 blev frikendt for skattespekulation af Skat København. En sag, som for tiden bliver endevendt af skattesagskommissionen i Gladsaxe, fordi Venstre er under anklage for at have misbrugt den til at få ram på Thorning.

Lad os først belyse de øvrige aktuelle skattesager: Jyllands-Posten har de seneste dage oprullet en sag om en kvindelig dansk pensionist i Monaco, som Skat kræver 27 mio. kr. af. Kvinden har fået store udbetalinger fra en familiefond, men ifølge Skat arbejdet i Danmark, fordi hun havde en bestyrelsespost. Skat har gjort udlæg i de ca. 200.000 kr. – altså krævet pengene – som kvinden havde betalt i depositum til sin advokat. Men uden advokat vil hun i realiteten ikke kunne forsvare sig, og Institut for Menneskerettigheder har vurderet, at Skats arbejdsmetode kan være i strid med menneskerettighedskonventionen.

I en anden sag om den kendte erhvervsmand Jesper Nielsen, bedre kendt som Kasi-Jesper, forlangte Skat et forøget krav om at beskatte 146 mio. kr., fordi Jesper Nielsen havde trukket dem fra som sponsorudgifter. Dagbladet BT lagde i weekenden e-mail frem, som afslørede, at Skat indirekte pressede Jesper Nielsen til at indfri kravet. Ellers ville Skat revurdere de »personlige skatteansættelser,« som kunne blive påvirket i »væsentligt omfang.«

Sagt på jævnt dansk: Betal – eller vi øger kravet. Det fik bl.a. skatteekspert, lektor Thomas Rønfeldt, Aalborg Universitet, til at udtale: »Her bliver skattebetaling noget, Skat pranger om, handler med, truer eller presser sig til, som om vi befinder os på Hjallerup Marked.« Rønfeldt mente, at det kunne være grundlovsstridigt.

Skat ændrede praksis

Også i sagen om den tidligere fotomodel Camilla Vest Nielsen og hendes mand, Peder Nielsen, er Skat blevet kritiseret for at optræde meget offensivt. Men det mest spektakulære i den sag er, at parret først blev idømt et år og ni måneders fængsel og en bødestraf på mere end tre mio. kr. ved byretten i Helsingør i november 2011. Men i november 2012 pure frikendt ved Østre Landsret. I frifindelsen fra landsretten citeres længere passager fra Kinnock-afgørelsen, især om grænsen for opholdsdage og arbejde i Danmark.

Forskel fra byret til landsret: Kinnock-afgørelsen var blevet offentlig. Men det skete nærmest ved et tilfælde. For Thorning havde besluttet ikke at lægge afgørelsen frem. Først da hun via skattesagskommissionen blev advaret om, at kommissionens materiale indeholdt homorygter om Kinnock, offentliggjorde hun indholdet. Camilla Vest Nielsen kan med andre ord sende en venlig tanke til Thornings skatterådgiver, Frode Holm, som har erkendt, at han bragte homorygtet videre til Skat. Uden ham kunne topmodellen og hendes mand meget vel sidde i fængsel i dag.

Det er den problemstilling, Claus Hjort Frederiksen nu vil have afdækket. Skattesagskommissionens kulegravning af Kinnnock-sagen har i sig selv udstillet problemer med skattelovgivningen. Endda i myndighedens inderste maskinrum. Det er afdækket, at Skatteministeriets øverste chef, departementschef Peter Loft, gav direkte misvisende udtalelser om skattereglerne, f.eks. om bindende ligningssvar og brugen af begrebet livsinteresser, da sagen verserede i 2010.

Det er også kommet frem, at Skat midt under behandlingen af Kinnocks sag nyfortolkede et krav om, at personer i Kinnocks situation maksimalt måtte opholde sig to-tre år i udlandet, før de blev skattepligtige. Eksperter har kaldt det en klar praksisændring; de ansatte i Skat for en fejl i ligningsvejledningen. Og så fremgår det af kommissionens fortrolige materiale, at selv Thornings skatterådgiver sommeren 2010 vurderede, at Kinnock var skattepligtig. For mens Kinnock arbejdede i den schweiziske organisation World Economic Forum, deltog han på vegne af organisationen i et møde 8. august 2009 i København. Og året efter var han 11. juni til møde i Statsministeriet og 16. august til møde hos et firma og Statsministeriet. Men Skat København nåede frem til, at der ikke var tale om »kontinuerlig varig erhvervsmæssig beskæftigelse« i Danmark.

Igen er det interessant at se på Camilla Vest-sagen. For her mødte Skats egen medarbejder og ekspert i beskatning af udenlandsdanskere frem i byretten i Helsingør og vidnede, at »en arbejdsdag i princippet er nok til at etablere fuld skattepligt.« Kinnock havde mindst tre arbejdsdage og fire møder.

Om sagerne om fotomodellen, Kasi-Jesper og kvinden i Monaco siger Jan Pedersen, professor i skatteret ved Aarhus Universitet:

»I alle tre sager har der været en meget kontant efterforskning. Skattemyndighederne er blevet meget mere kontante og direkte på det seneste, især i udlandssager. Der er kommet adskillige millioner i statskassen, men spørgsmålet er, om man er gået for vidt. Jeg kan ikke gå ind i de konkrete sager, men i Kasi-sagen har det været fremme, at man kunne aftale sig frem til et eller andet, som var det ugens tilbud. Man kan godt lave forlig, men Skat kan ikke forhandle på den måde. Det er en overtrædelse af almindelige principper for offentlig forvaltning,« siger Jan Pedersen.

Som udgangspunkt må udlandsdanskere med bolig i Danmark ikke opholde sig mere end 180 dage om året i landet eller 90 dage i træk, før de bliver skattepligtige i Danmark, ligesom arbejdsdagene i Danmark kun må være stærkt begrænsede.

Jan Pedersen efterlyser klarere regler, f.eks. om Skat må indhente informationer fra en skatterådgiver, og tilføjer, at end ikke grænsen for, hvor mange dage man må arbejde i Danmark, er klarlagt.

»De gældende regler indeholder en grad af tilfældighed. Vi ved nu, at tre dage for Kinnock og flere dage for Camilla Vest Nielsen ikke var nok til skattepligt. Men hvornår vægten går i den anden retning, det ved ingen.«

Om tilfældigheden ved, at Camilla Vest Nielsen fik fat i Kinnock-afgørelsen, siger juraprofessoren: »Selvfølgelig er der et retssikkerhedsmæssigt problem, og perspektivet er skræmmende. Man må bare sige: Det var heldigt for Camilla Vest.«